Kunstig intelligens udpeger skrøbelige tarmkræftpatienter

I 2023 begyndte Sjællands Universitetshospital at bruge kunstig intelligens til at udpege de tarmkræftpatienter, der har brug for en ekstra indsats i form af eksempelvis målrettet fysisk træning for at klare sig godt igennem en operation. De foreløbige resultater er så gode, at metoden nu skal udbredes til andre hospitaler. 

Ved hjælp af kunstig intelligens og data fra 76.000 patienter, der tidligere er blevet opereret for tarmkræft, har overlæge og professor Ismail Gögenur og kolleger bygget et computerprogram, der kan vurdere risikoen for nye tarmkræftpatienter, der skal opereres. En vigtig komponent i metoden er supercomputeren Computerrome 2.0, som er et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet.

Når Sjællands Universitetshospital får en ny patient, der skal opereres for tarmkræft, fodrer de computerprogrammet med en lang række informationer om patienten, f.eks. alder, køn, blodprøve- og scanningssvar, om patienten har andre sygdomme end kræft og andre risikofaktorer. Derefter kan computeren kategorisere patienten i forhold til vedkommendes risiko for at dø inden for et år efter operationen.

”Computeren giver os et præcist mål for den enkelte patients risiko for at dø indenfor et år, hvilket vi bruger som et mål for patientens skrøbelighed. Det vil sige, at risikoen for at dø er direkte relateret til risikoen for at få komplikationer efter operationen,” siger Ismail Gögenur på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Personligt tilpasset træning

Indsatserne til de sårbare patienter er f.eks. fysisk træning, lungetræning, kostvejledning og jerntilskud, hvis de har blodmangel. Alle patienter anbefales fysisk træning, men mens de mindst skrøbelige får udleveret et træningsprogram, som de opfordres til at følge, bliver de mest skrøbelige tilbudt et forløb med fire ugers fysisk træning på hospitalet. De allermest skrøbelige træner alene med en fysioterapeut.

Målet er, at patienterne undgår eller får så få komplikationer som muligt ved operationen. Det giver dem bedre muligheder for at komme godt igennem det kirurgiske indgreb og i sidste ende overleve kræften, hvis de fysisk og psykisk er helt klar.

”Hvis din fysik er bedre, så har du en bedre blodgennemstrømning, du ilter blodet bedre, og så klarer du dig også bedre igennem en operation. Desuden viser forskning, at fysisk træning sætter gang i immunsystemet, så det kan bekæmpe kræften,” siger Ismail Gögenur.

Mindsker komplikationer efter operation

En opgørelse blandt de første 75 patienter viste, at ingen havde alvorlige komplikationer efter operationen mod normalt fem-ti patienter. Indlæggelsestiden for de særligt skrøbelige patienter var halveret, og der var to genindlæggelser mod normalt cirka 10 til 12. I år bliver metoden udbredt til yderligere 6 tarmkræftafdelinger i Danmark i et stort forskningsprojekt, som Kræftens Bekæmpelse har støttet med 3,68 mio. kr.

Den nye tilgang vil komme til at betyde, at flere vil kunne tåle en operation i fremtiden, også ældre og skrøbelige patienter, mener Ismail Gögenur.

”Hvis vi kan hjælpe dem til at komme i en bedre almentilstand før operationen, kan det med tiden ikke blot mindske risikoen for komplikationer, men også rykke patienter, der først bliver vurderet til ikke at kunne tåle en operation, til, at de godt kan opereres efter fire-ugers ugers optimering,” siger han.

Ismail Gögenur tror på, at metoden, som har fået navnet AID-SURG, i fremtiden vil blive udbredt til andre kræftformer og andre sygdomme.

”Her har du en behandling, der på fire uger kan formindske patienternes risiko for komplikationer. Jeg har svært ved at se, at der findes andre behandlinger, der er lige så effektive. Vi taler meget om ulighed i sundhed, men når vi giver alle patienter det samme, tager vi ikke højde for, at patienterne ikke er ens. Men det gør vi her, og vi gør en endnu større indsats ved de svageste patienter, fordi det er det, der skal til for at forbedre deres chance for at overleve,” siger han.