Ny vaccine giver håb i mørket for patienter, der kan opereres for bugspytkirtelkræft

En gruppe anerkendte amerikanske forskere har lavet en skræddersyet mRNA-vaccine til patienter med kræft i bugspytkirtlen, som kan opereres. De første resultater ser lovende ud.

Bugspytkirtelkræft er en aggressiv sygdom, hvor kun en femtedel af patienterne behandles med mulighed for helbredelse, så ethvert studie, der giver håb om gennembrud, ser vi på med stor interesse, lyder det fra danske eksperter. 

Lige før nytår offentliggjorde den amerikanske nyhedskanal ABC News en liste over de syv største medicinske fremskridt i 2023. På listen var der en skræddersyet mRNA-vaccine, som er lavet til patienter, der er blevet opereret for bugspytkirtelkræft. Vaccinen er indtil nu blevet testet i et tidligt studie, og de første resultater viser, at halvdelen af de vaccinerede patienter fik en reaktion i deres immunsystem.

Morten Ladekarl, professor og overlæge på Afdeling for Kræftbehandling ved Aalborg Universitetshospital, undrer sig over, at studiet er havnet på en liste over de største medicinske gennembrud i 2023, da data fortsat er foreløbige. Men med det sagt, ser han med stor interesse på de foreløbige resultater. 

”Det er et flot studie. I dag har patienter med bugspytkirtelkræft en høj dødelighed og kun meget få effektive behandlingsmuligheder. Så alle studier, der giver håb om et gennembrud, får naturligt stor opmærksomhed. Vi afventer med spænding, om der kommer et stort multinationalt studie af vaccinen – og hvis det sker, så vil vi være meget interesserede i at deltage i det fra Danmarks side,” siger han.

Også Inna Chen, overlæge og leder af Videnscenter for Medicinsk Behandling af Kræft i Bugspytkirtlen ved Herlev og Gentofte Hospital, finder studiet interessant.

”Det er et spændende koncept, som tilsyneladende har potentiale. Bugspytkirtelkræft er karakteriseret ved, at der er et immun­suppressivt miljø omkring tumor, hvilket betyder, at det har været vanskeligt at komme igennem med nogen former for immunterapi – alle studier med immunterapi har været negative. Men med vaccinen her, har man måske har fundet en vej til at aktivere immunsystemet,” siger hun.  

I dag er det kun hver fjerde patient, som bliver opereret for bugspytkirtelkræft, der bliver langtidsoverlever. Dette er tilfældet, selvom patienterne får ekstra behandling med kemoterapi efter operationen for at forebygge tilbagefald.

Kræftvaccinen er blevet lavet hurtigt efter, at kræftknuder fra bugspytkirtlen er blevet fjernet ved operation. Hver vaccine er lavet specifikt ud fra de særlige kendetegn, der fandtes i den enkelte patients kræftknude.

Vind i sejlene

Forskerne fra Memorial Sloan Kettering Cancer Center i New York har udviklet vaccinen, der er baseret på kræftknuder, der er blevet fjernet fra bugspytkirtelkræftpatienter under operation. Hver vaccine er skræddersyet til den enkelte patient og indeholder op til 20 forskellige stoffer, der er unikke for patientens kræft. Formålet med studiet var at finde ud af, om disse skræddersyede mRNA-vacciner kunne fremkalde en bestemt reaktion i patientens immunsystem.

”Tidligere studier med vacciner i bugspytkirtelkræft har fejlet. Men i kølvandet på COVID-19-pandemien, som jo boostede udviklingen af mRNA-baserede vacciner, har forskning i kræftvacciner igen fået vind i sejlene – og det er igen en strategi, som man har stor tiltro til,” siger Morten Ladekarl. 

Forskerne ser især potentiale i at bruge vacciner til at forhindre kræften i at vende tilbage efter behandling. Aktuelt pågår kliniske fase III-studier af RNA-baserede kræftvacciner ved blandt andet modermærkekræft, tyktarmskræft og triple-negativt brystkræft (TNBC).    

”Tiden og teknologien arbejder for os. For 10 til 20 år siden fejlede alle kræftvacciner på stribe, men nu har vi fået adgang til blandt andet nye sekventerings- og analyseværktøjer. Det var noget af det gode, der kom ud af COVID-19-pandemien. Vi er mere klar nu, og det skaber håb for, at vacciner kan skabe nye gennembrud i behandlingen af for eksempel bugspytkirtelkræft,” siger Inna Chen. 

Langvarig effekt

I studiet deltog 34 patienter, der var blevet opereret for bugspytkirtelkræft. De fik immunterapi og vaccinen, efterfulgt af kemoterapi. Vaccinen kunne laves til 95 procent af patienterne, og det tog omkring ni uger at producere den. Resultaterne viste, at halvdelen af de vaccinerede patienter oplevede en reaktion i deres immunsystem, som kunne vare i op til to år. Efter 18 måneder havde de patienter, der reagerede på vaccinen, ikke fået tilbagefald, mens de fleste af dem, der ikke reagerede, fik kræften igen. Alle patienter oplevede milde bivirkninger.

Senere data fra studiet viser, at over 80 procent af de T-celler, der blev aktiveret af vaccinen, stadig kunne findes i patienternes blod tre år senere. Disse patienter havde også en længere periode uden tilbagefald sammenlignet med dem, der ikke reagerede på vaccinen. Resultaterne er lovende, men der er stadig spørgsmål, der skal besvares, før man kan sige, om vaccinen virkelig virker.

”Det er positivt at se, at vaccinen aktiverer T-celler mod flere forskellige neoantigener hos de enkelte patienter. Det indikerer, at det er muligt at skabe et ret kraftigt immunrespons. Det er imidlertid stadig kun halvdelen af patienterne, som får et respons på vaccinen, så der ligger klart en opgave i at optimere effekten – og i at blive klogere på at prædiktere respons og selektere de rette patienter til vaccinen,” siger Inna Chen.

Kort efter at vi talte med Inna Chen og Morten Ladekarl, blev der fremlagt treårsdata på vaccinen autogene cevumeran. Disse opdaterede data viser, at over 80 procent af de T-celler, som vaccinen aktiverede, stadig kunne spores i blodet tre år efter vaccinationen hos de patienter, der havde reageret positivt. Disse patienter havde også en længere periode uden tilbagefald sammenlignet med dem, der ikke havde reageret på vaccinen. Seks ud af otte patienter, som havde reageret på vaccinen, var stadig sygdomsfrie efter tre år.

Disse treårsdata blev præsenteret på en kongres, men er endnu ikke blevet offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift.

Ubesvarede spørgsmål

Selvom de kliniske data umiddelbart ser lovende ud, dokumenterer de ikke, at vaccinen reelt har en klinisk effekt. I artiklen skriver forfatterne, at vaccineresponset sandsynligvis ikke er korreleret med risikofaktorer for tilbagefald, men grundet de meget få patienter, det ikke-randomiserede studiedesign og patientselektionen kan det, ifølge Morten Ladekarl, ikke helt udelukkes.    

”Det kan heller ikke udelukkes, at effekten af immunterapi og kemoterapi kan have været forskellig blandt responders og non-responders. Vi ved reelt ikke, om det at have respons på vaccinen for eksempel er en markør for, at PD-L1-hæmmeren har effekt. Studiet undersøger heller ikke, om de aktiverede T-celler rent faktisk finder frem til kræftcellerne og slår dem ihjel – det er baseret på antagelser,” siger han.

”Nødvendigheden af samtidig behandling med en PD-L1-hæmmer – som jo ellers er ineffektiv hos patienter med udbredt kræft udgående fra bugspytkirtlen – er ikke nøjere belyst. Det burde man undersøge, før man går videre med et randomiseret studie.”

Håb for fremtiden

Firmaet bag vaccinen autogene cevumeran har oplyst, at de for nylig er begyndt at inkludere patienter, der har fået opereret bugspytkirtelkræft væk, i et fase II-studie. Dette studie skal undersøge sikkerheden og effekten af vaccinen. I øjeblikket deltager patienter fra amerikanske centre, men planen er at udvide studiet, så centre fra hele verden kan deltage.

”Det bliver spændende at se, om det randomiserede studie demonstrerer klinisk effekt – og vi herved får håb om at kunne helbrede en større andel af vores patienter med operabel bugspytkirtelkræft i fremtiden. Det er mit skøn, at der vil gå mellem to og fire år, før resultaterne foreligger,” siger Morten Ladekarl. 

Vacciner, der er baseret på individuel neoantigen-profilering, er meget avancerede og kræver produktion i specialiserede laboratorier. Dette gør dem vanskelige at masseproducere og dermed svære at gøre bredt tilgængelige.

”Den del er udfordrende. Jævnfør studiet tager det hele ni uger at fremstille en vaccine. Det er lang tid, hvis man har kræft i bugspytkirtlen – også for lang tid. Hvis vaccinestrategien skal blive en succes, som kan hjælpe en betydelig del af vores patienter, så skal produktionen optimeres,” siger Morten Ladekarl.

Der er et stort behov for en succeshistorie inden for behandling af bugspytkirtelkræft. De seneste tal fra 2011 til 2023 viser, at kun 10 procent af patienterne i Danmark overlever fem år efter diagnosen. For dem, der har fået fjernet kræften ved operation, er den gennemsnitlige overlevelse kun 25 måneder.

”Patienterne har virkelig brug for, at der sker noget. Og behovet for bedre behandlinger er endnu større hos de patienter, som ikke er egnede til kirurgi. Umiddelbart ser jeg dog ikke, at sidstnævnte gruppe er kandidater til vaccine. Hos en meget immunsuppresiv patient med metastaser, vil vaccinerne nok ikke have effekt. Det er som sekundær profylakse hos operable patienter, at de i første omgang skal finde plads,” siger Inna Chen.

Artiklen er en lettere omskrevet version af artikel, som først blev udgivet i Medicinske Tidsskrifters onkologiske og hæmatologiske trykte magasin fra maj 2024.