Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

”Andre lande i Europa har allerede indført kønsspecifikke værdier, men man har ikke gjort det på en klinisk veldokumenteret baggrund, og man kan derfor ikke sige, om det reelt gør en forskel eller ej at indføre dem,” siger Kasper Karmark Iversen.

Nye grænseværdier for hjerteprotein kan potentielt redde kvinders liv

Et nationalt, dansk forskningsprojekt skal undersøge, om man ved hjælp af nye kønsspecifikke grænseværdier for et bestemt hjerteprotein, kaldet troponin, kan stille mere præcise diagnoser og undgå både under- og overbehandling ved blodprop i hjertet. I bedste fald kan det redde kvinders liv.

Når man skal fastslå, om en patient har en blodprop i hjertet, undersøger man blandt andet koncentrationen af proteinet troponin i blodet. Man har hidtil arbejdet ud fra én fastsat grænseværdi for troponin. Og hvis koncentrationen af troponin i blodet er højere end den fastsatte værdi, vil patienten modtage behandling – uanset køn. Men nu har man i Danmark valgt i et landsdækkende, randomiseret studie at undersøge, om man ved at bruge forskellige grænseværdier for mænd og kvinder kan undgå at overse blodpropper i hjertet hos kvinder og undgå unødvendig behandling hos mænd. Dette kan potentielt redde kvinders liv.

”Det er velkendt, at raske kvinder har en lavere koncentration af troponin i blodet end raske mænd. Det har man ikke taget højde for i de nuværende værdier. Internationale retningslinjer anbefaler, at man nationalt fastsætter sine egne kønsspecifikke grænseværdier. Det vil vi gerne gøre på en veldokumenteret baggrund,” siger Kasper Karmark Iversen, cheflæge på Medicinsk Afdeling på Herlev-Gentofte Hospital. Han står i spidsen for forskningsprojektet DANSPOT, som med midler fra Danmarks Frie Forskningsfond har udrullet kønsspecifikke grænseværdier på hospitalernes hjerteafdelinger.

”Andre lande i Europa har allerede indført kønsspecifikke værdier, men man har ikke gjort det på en klinisk veldokumenteret baggrund, og man kan derfor ikke sige, om det reelt gør en forskel eller ej at indføre dem,” siger Kasper Karmark Iversen, som tilføjer, at det danske studie i øvrigt taler ind i et stigende fokus på kvinder og hjerte-kar-sygdom, hvor der er en mistanke om, at kvinder er både underdiagnosticerede og underbehandlede.

Mere sikre diagnoser

Mens kønsspecifikke grænseværdier har potentiale til at redde kvindeliv, kan de også have relevans for mænd. Hvis en mands koncentration af troponin i blodet ligger over grænseværdien, bliver han nemlig sendt til en kranspulsåreundersøgelse. Her får han stukket et kateter op i hjertet.

”Det er en relativt sikker undersøgelse, men der kan altid opstå komplikationer, når man stikker kanyler i folk og et kateter ind i hjertet. De kønsspecifikke grænseværdier, håber vi, vil medføre, at vi kommer til at behandle de rigtige. Så ressourcerne vil blive brugt dér, hvor de bør bruges,” siger Kasper Karmark Iversen.

Lavere og højere grænseværdi

Formålet med det danske studie er netop at undersøge, om grænseværdier for henholdsvis mænd og kvinder gør en reel forskel i forhold til behandlingen. Gør de det, kan det samtidig være en måde at fastslå, om blodpropper i hjertet hidtil er blevet overset hos nogle kvinder, og om nogle mænd har modtaget unødig behandling.

De nye, danske grænseværdier for troponin er blevet til i et samarbejde mellem kardiologer og biokemikere ved at analysere blodprøver, som stammer fra omkring 2.300 bloddonorer. Det er mundet ud i, at grænseværdien for kvinder er blevet sænket, mens grænseværdien for mænd er blevet forhøjet. Værdierne er nu i brug på 22 hjerteafdelinger landet over. På den måde kan forskerne hele tiden være i stand til at sammenligne data for hospitaler, som stiller diagnoser henholdsvis med og uden de nye grænseværdier.

”Med projektet finder vi ud af, om denne metode rent faktisk er bedre eller ej. Enten finder vi ud af, at det er en god ide at indføre de kønsspecifikke værdier, og at vi kan gøre det lidt bedre for kvinderne især, men i det hele taget forbedre behandlingen for begge køn. Men selv hvis vi finder ud af, at kønsspecifikke grænseværdier er uden eller med ringe betydning, er det også vigtig viden. Så er der nemlig ingen grund til, at man fastlægger forskellige grænseværdier hverken i Danmark eller i resten af verden,” siger Kasper Karmark Iversen.

Det randomiserede studie blev sat i værk i 2022 og er afsluttet per januar 2025. De endelige resultater ventes at blive publiceret i begyndelsen af 2025.

”Hvis vi, når vi opgør resultaterne, finder ud af, at det ikke giver mening at indføre kønsspecifikke troponin-værdier i behandlingen, så går vi blot tilbage til en universel værdi. Hvis vi derimod finder ud af, at det giver mening at arbejde med kønsspecifikke værdier, så er jeg glad for, at vi er et skridt foran, har undersøgt det til bunds og på den måde kan give både kvinder og mænd så effektiv en behandling som muligt,” siger Kasper Karmark Iversen.

Del artikler