Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Det er rigtig positivt, at vi er gået fra kun at kunne vælge én gruppe af lægemidler til måske snart at kunne vælge mellem fire til fem typer af lægemidler,” siger Frederik Persson.

Præcisionsmedicin: Stort potentiale i at kombinere lægemidler mod diabetisk nyresygdom

Der gemmer sig nye muligheder i at kombinere eksisterende og kommende behandlinger for diabetisk nyresygdom, viser et nyt review-studie med danske nyreeksperter på forfatterlisten.

Studiet, som er publiceret i Nature Reviews Nephrology, er forfattet af en række internationale eksperter i diabetisk nyresygdom – heriblandt cheflæge Frederik Persson og professor Peter Rossing fra Steno Diabetes Center Copenhagen. Forfattergruppen har opgjort de eksisterende behandlingsmuligheder for diabetisk nyresygdom samt hvilke farmakologiske behandlingsmuligheder, der tegner sig i fremtiden.

”Vi er ret begejstrerede for, at flere af de nye behandlingsmuligheder for diabetisk nyresygdom er kommet så langt, at de er på vej til at blive en del af den kliniske hverdag. Det er rigtig positivt, at vi er gået fra kun at kunne vælge én gruppe af lægemidler til måske snart at kunne vælge mellem fire til fem typer af lægemidler,” siger Frederik Persson.

I næsten to årtier har en RAS-blokade (ACE-hæmmere eller ARB-angiotensinreceptorblokkere) været den eneste nyrebeskyttende behandling for diabetisk nyresygdom. Men i de seneste år er der kommet positive forskningsresultater på området for både SGLT2-hæmmere, GLP1-receptor agonister (som semaglutid - se artikel herunder), den nonsteroide mineralkortikoid-receptorantagonist finerenon og endothelin-receptorantagonister (ET-blokkere). 

”Der tegner sig et billede af, at vi fremover vil have mange flere værktøjer i skuffen og have mulighed for at kombinere dem. Og det betyder, at vi bedre kan tilpasse behandlingen efter den individuelle patients profil. For hvis en patient ikke tåler et præparat på grund af bivirkninger, vil der altid være to-tre andre lægemidler at vælge imellem.”

Kombinationsterapi i praksis

I artiklen kommer forfatterne med flere case-eksempler på, hvordan kombinationsterapi til patienter med diabetisk nyresygdom kan sættes sammen:

For eksempel vil en patient med overvægt (BMI på 35) og diabetisk nyresygdom og ukontrolleret diabetes kunne få gavn af en kombineret behandling med en SGLT2-hæmmer og en GLP1-RA. GLP1-RA’en vil sænke BMI, og begge behandlinger vil forbedre det høje blodsukker.

Eller en patient med normalvægt (BMI på 24) og hjertesvigt, diabetisk nyresygdom og velkontrolleret diabetes vil med fordel kunne få en kombineret behandling med en SGLT2-hæmmer og finerenon. Begge lægemidler vil forbedre patientens hjerte- og nyreprognose.

Præcisionsmedicin godt på vej

Allerede i dag bruger klinikere faktisk principperne bag personlig medicin, når de behandler patienter med diabetisk nyresygdom, men de mere præcise redskaber er ikke på plads endnu.

”I en vis forstand er vi allerede startet på personlig medicin, for vi bruger en biomarkør som for eksempel albuminuri, hjertesvigt eller højt kalium til at guide behandlingen. Men de mere avancerede biomarkører, hvor vi kigger på en genetisk profil eller de molekylære forandringer i for eksempel en nyrebiopsi, ligger nok fem til 10 år ude i fremtiden,” siger Frederik Persson

Steno Diabetes Center Copenhagen har dog allerede taget et skridt ind i fremtiden, da de for nyligt åbnede en klinik for præcisionsmedicin, hvor de skal afprøve, om man i den kliniske hverdag kan lade sig guide af biomarkører i behandlingen.

”Vi vil prøve at implementere nogle af de mange biomarkører, der er testet og udviklet, men ikke taget i brug. For én ting er den videnskabelige udvikling og afprøvning af de nye biomarkører. Noget andet er de barrierer, man typisk støder på, når man prøver at implementere dem i hverdagen.”

Studier i præcisionsmedicin mangler

Patienterne i klinikken for præcisionsmedicin vil også komme til at indgå i forskningsstudier, for feltet er så nyt, at der stadig mangler at blive indsamlet viden fra den kliniske implementering. Derfor skal lægerne på Steno Diabetes Center Copenhagen blandt andet i gang med et studie med en hjertemarkør.

”Der er begyndt at komme nogle studier i præcisionsmedicin for diabetisk nyresygdom, men de er vanskelige at lave, fordi man skal sammenligne noget meget individuelt med noget meget generelt. Men vi bliver nødt til at lave disse studier for at få en idé om, hvorvidt den individuelle tilgang gavner nogle i forhold til standardbehandling,” siger Frederik Persson.