Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

”Man har i mange år prøvet at finde stoffer, der kunne være neuroprotektive i den akutte fase af et stroke-forløb. Hvis semaglutid viser sig at være sådan et stof, vil det være første gang i verden, at man har fundet det," siger Claus Z. Simonsen.

Ozempic afprøves til akutte patienter, der har fået blodprop i hjernen

Skrevet af Anne Westh den . Skrevet i Behandlinger.

Måske lægemidler af typen GLP1-RA’er kan blive den hjernebeskyttende medicin, som vi har ventet længe på, siger professor Claus Z. Simonsen. En GLP1-RA er for eksempel semaglutid, der er indholdsstoffet i Ozempic og Wegovy.

På Aarhus Universitetshospital har man i de seneste måneder afprøvet semaglutid til behandling af patienter, der kommer ind på hospitalet med en blodprop i hjernen. Det sker som led i et nyt forskningsprojekt, som seks danske neurologiske afdelinger skal deltage i over de næste to år.

”Det er efterhånden velunderbygget, at semaglutid kan reducere risikoen for at få stroke, hvis man har kardiovaskulære risikofaktorer som for eksempel type 2-diabetes og tidligere stroke. Så der er ingen tvivl om, at semaglutid har en god forebyggende effekt på stroke, og nu prøver vi at se, om det også har en gavnlig effekt i den akutte fase,” siger Claus Z. Simonsen, som er overlæge og professor på Neurologi på Aarhus Universitetshospital. Han er en del af forskergruppen bag det nye projekt.

Stroke er den nye betegnelse for slagtilfælde og står for det samme: Nemlig en fællesbetegnelse for enten blodprop i hjernen eller en hjerneblødning.

Indsprøjtning skal gives tidligt

Aarhus Universitetshospital er indtil videre det eneste sted ud af de seks planlagte steder, hvor man er begyndt at tage patienter med i et studie som en del af deres normale behandling for stroke. Her er processen, at når en person, der mistænkes for at have fået et stroke, kommer ind med ambulancen, gennemgår patienten først nogle test og en MR/CT-scanning for at bekræfte, om han eller hun virkelig har haft et stroke. Hvis personen har det, bliver vedkommende enten valgt tilfældigt til at få en indsprøjtning med 0,5 mg af medicinen semaglutid eller til at få ingen ekstra behandling.

Dem, der får semaglutid, skal have en indsprøjtning hver uge i tre uger.

Alle patienterne, uanset gruppe, vil derefter blive fulgt nøje med blodprøver, scanning af hjernen og opfølgningssamtaler i et år for at se, hvordan de klarer sig efter deres blodprop.

Effektivt i dyrestudier

Endnu har de aarhusianske forskere svært ved præcist at forudsige, hvad der sker i hjernen på patienter, der få semaglutid i den akutte fase. Men fra dyreforsøg ved man, at de skadelige inflammatoriske stoffer, der bliver dannet efter et stroke, bliver dannet i mindre grad, hvis dyrene får semaglutid. Lægemidlet ser også ud til at have en karudvidende effekt, så man kan få udvidet blodforsyningen til de berørte områder i hjernen.

Blandt andet har kinesiske forskere vist i en rottemodel for stroke, at semaglutid kan beskytte hjernen ved at reducere tab af væv, mindske inflammation og normalisere dannelsen af nye hjerneceller. Men det er endnu ikke afprøvet, om disse mekanismer kan overføres til patienter med stroke, og det er her, at det danske forskningsprojekt kommer til at spille en vigtig rolle.

”Vi håber på, at studiet vil vise en positiv effekt på patienternes funktionsniveau efter tre måneder, hvis de har fået semaglutid – og desuden vil vi i Aarhus også måle effekten på biomarkører og ved hjælp af scanninger. Det kan det være starten på en større undersøgelse, hvor vi også gerne vil have en placebo-gruppe med. Det har vi ikke i det nuværende studie, fordi det er vanskeligt at lave placebo-indsprøjtninger,” siger Claus Z. Simonsen.

”Man har i mange år prøvet at finde stoffer, der kunne være neuroprotektive i den akutte fase af et stroke-forløb. Hvis semaglutid viser sig at være sådan et stof, vil det være første gang i verden, at man har fundet det.”

Resultater forventes i 2026

I alt skal 380 patienter inkluderes i studiet – halvdelen randomiseres til interventionsgruppen og den anden halvdel til kontrolgruppen. Patienterne må ikke have diabetes, da man ellers risikerer at komme i konflikt med gældende retningslinjer, der anbefaler, at personer med diabetes efter et stroke skal sættes i behandling med en GLP1-RA. Projektet er finansieret af Novo Nordisk Fonden med 8,3 millioner kroner, og resultaterne forventes at kunne offentliggøres i juni 2026.