Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

”Måske vil genterapi vise sig at være den bedste behandling og vejen til livslang helbredelse, men det ved vi ikke endnu. Der er endnu kun publiceret data fra to års opfølgning, og der er stadig stor usikkerhed, både om langtidseffekten og om potentielle, mere sjældne bivirkninger,” mener Eva Funding.

Genterapi til blødersygdommen hæmofili B afvist: Langtidseffekten er for usikker

Medicinrådet har besluttet ikke at anbefale brugen af genterapien Hemgenix (indholdsstoffet hedder etranacogene dezaparvovec) til patienter, der lider af blødersygdommen hæmofili B. Hemgenix er en form for genterapi, der er designet til at behandle sygdommen.

Hæmofili B er en arvelig blødersygdom, der skyldes en mangel på blodkoagulationsfaktor IX, et protein, der er nødvendigt, for at blodet kan størkne ordentligt. Tilstanden er mindre almindelig end hæmofili A, som involverer en mangel på faktor VIII, men begge typer af hæmofili fører til lignende symptomer. Patienter med svær og moderat-svær hæmofili B modtager ofte forebyggende behandling med et faktor IX (FIX) præparat for at mindske risikoen for blødninger. Denne behandling er typisk livslang og involverer normalt ugentlige doser af FIX-præparater. I Danmark bruger de fleste voksne med hæmofili B et præparat kaldet Refixia (nonacog betapegol).

Beslutningen om ikke at anbefale Hemgenix skyldes to hovedårsager: For det første er prisen på behandlingen meget høj. For det andet er der usikkerhed omkring, hvor længe effekten af behandlingen varer. 

Medicinrådet vurderede Hemgenix på rådsmødet onsdag. I begrundelsen for afvisningen lyder det, at genterapien er effektiv til at forebygge blødninger, men at det ikke er alle patienter, der bliver fuldstændig fri for blødninger. Ledblødninger kan på sigt medføre invaliditet og nedsat livskvalitet. Desuden foreligger der for nuværende kun to års data på behandlingen, og derfor er det usikkert, om effekten varer ved over tid og hvilke eventuelle langtidsbivirkninger, der er associeret med Hemgenix. Samlet set vurderer Medicinrådet således, at omkostningerne ved behandlingen ikke er rimelige, men rådet opfordrer producenten til at vende tilbage med en ny prisaftale.

Eva Funding, overlæge på Rigshospitalets afdeling for blodsygdomme og forkvinde for fagudvalget vedrørende blødersygdomme i Medicinrådet, har store forhåbninger til genterapi som behandling til patienter med hæmofili, men hun anerkender, at data for Hemgenix aktuelt er behæftet med stor usikkerhed.

”Måske vil genterapi vise sig at være den bedste behandling og vejen til livslang helbredelse, men det ved vi ikke endnu. Der er endnu kun publiceret data fra to års opfølgning, og der er stadig stor usikkerhed, både om langtidseffekten og om potentielle, mere sjældne bivirkninger,” skriver hun i en mail til Sundhedspolitisk Tidsskrifts søstersite Hæmatologisk Tidsskrift.

Hemgenix repræsenterer et betydeligt fremskridt i behandlingen af hæmofili B, da det er den første 'engangs'-genterapi til denne tilstand. Terapien er designet til at behandle voksne med svær og moderat-svær hæmofili B, specifikt dem, der ikke tidligere har udviklet hæmmere mod faktor IX. Hæmmere er antistoffer, som nogle patienter udvikler som reaktion på behandlingen med faktor IX, hvilket gør standardbehandlingen mindre effektiv.

Hemgenix fungerer ved at levere en korrekt version af det gen, der er ansvarligt for produktionen af faktor IX, direkte ind i patientens celler. Dette gøres gennem en enkelt behandling, hvilket adskiller sig markant fra de traditionelle behandlinger for hæmofili B, som ofte kræver regelmæssige infusioner af faktor IX for at styre tilstanden.

 

Effekt aftager måske over tid

Medicinrådets bedømmelse af Hemgenix bygger på resultater fra et stort studie kaldet HOPE-B. Dette studie involverede voksne med hæmofili B, som allerede havde modtaget en standardbehandling med faktor IX i mindst to måneder.

I studiet fik patienterne først deres normale behandling i seks måneder. Derefter fik de Hemgenix. Studiet udelukkede patienter, der tidligere havde haft en negativ reaktion (kaldet en inhibitor) mod faktor IX, da dette kunne påvirke resultaterne.

Behandlingen med Hemgenix førte til en betydelig reduktion på 64 procent i den justerede årlige blødningsrate (ABR), hvilket er et mål for, hvor ofte patienterne oplever blødninger.

Et markant resultat fra studiet var, at efter at have modtaget Hemgenix, stoppede 96 procent af patienterne med deres rutinemæssige forebyggende behandling med faktor IX. Dette indikerer, at Hemgenix kan reducere eller endda eliminere behovet for regelmæssig behandling hos de fleste patienter.

Yderligere viste data, at efter 18 måneder havde patienternes forbrug af faktor IX faldet med 97 procent sammenlignet med før de fik Hemgenix. Dette tyder på en betydelig og vedvarende effekt af behandlingen.

Efter 24 måneder fortsatte analysen med at vise en vedvarende og varig effekt af Hemgenix. Data viser dog også, at det ikke var alle patienter, som blev fri for spontane blødninger, efter de have modtaget Hemgenix.

”Vi vil gerne kunne tilbyde patienterne den allerbedste behandling, og genterapi åbner en mulighed for helbredelse, så de fremover kan undvære behandling. Eller nogen patienter kan. For andre var effekten af genterapi i de kliniske studier mindre, og de havde stadig blødersygdom –  omend i mild eller meget mild grad. Desuden indikerer data, at effekten måske aftager over tid således, at enkelte patienter igen får moderat eller svær sygdom,” skriver Eva Funding. 

”Heldigvis er patienter med svær og moderat til svær hæmofili B en gruppe, der allerede i dag får en god behandling.”

Eva Funding mener, at en prisaftale der tager højde for den usikkerhed, der knytter sig til effekten af Hemgenix, kan være vejen frem. Det kunne også gøre sig gældende for andre former for genterapi, siger hun.

Fagre nye verden

I marts i år gav Europa-Kommissionen en betinget markedsføringstilladelse til Hemgenix. Det tiltrak sig stor opmærksomhed herhjemme. Lone Hvitfeldt Poulsen, leder af Hæmofilicentret og overlæge på Afdeling for Blodsygdomme ved Aarhus Universitetshospital, udtalte til Hæmatologisk Tidsskrift i forbindelse med den forudgående CHMP-anbefaling af Hemgenix, at hun betragtede nyheden som ”kæmpestor”.

”Hvis genterapi til hæmofili bliver endeligt godkendt, er det en fagre ny verden, vi går ind i. Det vil være rigtig stort og har potentialet til ikke blot at behandle, men måske også helbrede en svær blodsygdom, og det er spændende,” sagde hun dengang.

 

Del artikler