“Det er bedre tider for en patientgruppe, der er blevet overset i mange år,” siger Gregor Jemec.
Godt nyt til over 50.000 danskere, der lever med smertefuld hudsygdom
Lægen og professoren Gregor Jemec siger, at hvis man finder den rigtige mængde og øger den langsomt, kan en ny medicin ved navn orismilast måske hjælpe folk med den smertefulde hudsygdom hidradenitis suppurativa (HS). Det kan betyde, at der kommer flere behandlinger til rådighed for en overset patientgruppe.
HS er en kronisk hudsygdom, der er karakteriseret ved tilbagevendende, smertefulde knuder og bylder, primært i områder af huden, hvor der er svedkirtler, såsom armhulerne, lysken og under brysterne. Disse læsioner kan blive betændte. Over tid kan der dannes ar og undertiden tunneler under huden kaldet fistler. HS er smertefuld og ofte invaliderende og kan påvirke livskvaliteten betydeligt. Årsagen til HS er ikke fuldt ud forstået, men det involverer en kombination af genetiske, miljømæssige og immunrelaterede faktorer.
I et dansk forskningsprojekt har forskere fra Sjællands Universitetshospital testet, hvordan patienter med HS reagerer på lægemidlet orismilast. De har fundet ud af, at hvis de starter med en lille dosis og øger den meget forsigtigt, så kan patienterne bedre tåle medicinen, og den hjælper stadig mod sygdommen. Det er vigtigt, fordi tidligere forsøg med en lignende medicin viste, at den kunne hjælpe lidt, men gav folk hyppige bivirkninger.
Forskningen blev præsenteret ved den internationale dermatologiske kongres EADV.
“Orismilast kan være et stof til at behandle hidrosadenitis suppurativa med, hvorfor vi har undersøgt bivirkningerne nærmere,” siger Gregor Jemec, der er professor og ledende overlæge ved Dermatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.
Han har stået i spidsen for det kliniske forsøg, hvor man har undersøgt tolerabilitet, sikkerhed og anvendelighed af orismilast, som er en selektiv PDE4B/D-hæmmer, som potentielt kan hjælpe med at kontrollere sygdommens betændelsestilstand uden at forstyrre andre funktioner i kroppen, hvilket ellers kunne føre til maveproblemer eller andre bivirkninger.
Før dette danske forsøg havde man allerede prøvet en anden medicin, Otezla (apremilast), som man bruger til psoriasis. Den gav nogle lovende resultater, men problemet var, at den ofte gav folk maveproblemer. Så forskerne håbede, at orismilast kunne hjælpe på samme måde uden at forårsage disse maveproblemer.
“Tidligere studier har vist, at behandling med apremilast havde en lille effekt på sygdommen. Behandling med orismilast har vist lidt større effekt, men har samtidig vist en del gastrointestinale bivirkninger. Vi har derfor undersøgt, om man kan justere dosis, så patienterne kan tåle behandlingen og stadig se effekt,” siger Gregor Jemec.
Resultaterne
I det danske forskningsprojekt ville forskerne se to ting: 1) Hvor mange og hvor alvorlige bivirkningerne var ved at tage den nye medicin, og 2) Hvor meget medicinen kunne mindske antallet af bylder og knuder hos patienterne efter 16 uger.
Af de 20 patienter, der deltog i forsøget, var der 9, som tog medicinen i hele perioden på 16 uger. For disse patienter blev antallet af bylder og knuder i gennemsnit reduceret med lidt over en tredjedel (33,1 procent). Dem, der ikke tog medicinen hele vejen igennem, så kun en reduktion på 12 procent.
Desuden opnåede to tredjedele af de patienter, der fuldførte behandlingen, en halvering af deres symptomer ifølge en specifik scoring (HiSCR50), mens kun omkring en fjerdedel af dem, der ikke fuldførte behandlingen, opnåede dette resultat.
Patienterne kunne håndtere medicinen bedre, når de fik den i den rigtige mængde. De fleste oplevede kun lette til moderate bivirkninger. Forskerne fandt ud af, at når de startede med en lav dosis og langsomt øgede den op til højst 20-30 milligram, hjalp det med at mindske de bivirkninger, som normalt er forbundet med denne type medicin.
Resultaterne tyder på, at denne tilgang, hvor man blokerer for betændelse på flere fronter, kan være en effektiv måde at behandle HS på.
“Vi kan ikke sige noget om effekten af behandlingen endnu, men vi kan se, at justerer man dosis, kan behandling tåles og benyttes,” siger Gregor Jemec og tilføjer, at det vil kræve et dobbeltblindet randomiseret fase III-studie, før man kan sige noget om effekten af behandlingen.
Godt nyt til oversete patienter
Ifølge Gregor Jemec taler dette kliniske studie ind i en igangværende positiv udvikling, hvor flere behandlingsmuligheder er på vej. Sygdommen har indtil videre meget få effektfulde behandlingsmuligheder, og patienterne har været en overset gruppe i mange år. Men forskning i, hvor udbredt hidradenitis suppurativa (HS) er, har hjulpet med at skubbe behandlingsmulighederne i en positiv retning. Omkring en procent af befolkningen globalt set har HS.
“Der er en prævalens på cirka én procent, så et realistisk skøn og konservativt vurderet svarer det til 100 millioner mennesker på verdensplan. Det er godt nyt for patienterne, at omfanget er blevet belyst, for så sker der noget,” siger Gregor Jemec og peger på, at jo flere mennesker, der har behov for medicinen, desto mere interessant bliver det også at udvikle ny medicin og undersøge nye indikationer for allerede eksisterende præparater.
“Det er bedre tider for en patientgruppe, der er blevet overset i mange år,” siger Gregor Jemec og tilføjer: ”Og det ender godt.”