Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Dansk studie foreslår skifte i behandlingsstrategi for ældre sclerosepatienter

En dansk undersøgelse baseret på patientdata antyder, at ældre patienter med multipel sclerose (MS) kan have gavn af at skifte fra en stærkere til en mere moderat behandling.

Det siger Frederik Elberling, forsker ved Dansk Multipel Sclerose Center. Han præsenterede sin analyse ved ECTRIMS-konferencen i 2023.

I de senere år er det blevet mere almindeligt at starte behandling af MS med stærke mediciner tidligt i sygdomsforløbet. Denne tilgang er ved at erstatte den ældre strategi, hvor man gradvist øgede behandlingens styrke.

Frederik Elberling har kigget på, hvad der sker, når ældre MS-patienter går fra en stærk til en moderat behandling. I hans undersøgelse med 333 patienter viste det sig, at mange ældre patienter kunne skifte behandling uden at opleve forværring af deres sygdom eller øget handicap.

Der er tale om en mindre forundersøgelse af emnet, og det vil kræve flere og større grundige studier at nå frem til kliniske anbefalinger, men studiet viser, at spørgsmålet er værd at gå videre med, fortæller Frederik Elberling. 

Forandrer sig med alderen

“Når sygdommen forandrer sig med alderen, er højeffektiv behandling måske ikke længere det, der er behov for, og man kan deeskalere for at beskytte patienten mod bivirkninger, infektioner og lignende,” siger Frederik Elberling. 

Omkring 75 procent af patienterne i studiet er kvinder, den gennemsnitlige alder ved sygdomsdebut er 32 år, og patienterne har fået diagnosen omkring to år derefter. Den gennemsnitlige alder ved opstart i højeffektiv behandling var 42 år, og her er størstedelen af patienterne kommet i behandling med Tysabri (natalizumab) eller Gilenya (fingolimod). Patienterne i undersøgelsen er efter nogle år i højeffektiv behandling skiftet tilbage til en mere moderat effektiv behandling på grund af bivirkninger, JC-virus, antistoffer mod den højeffektive behandling eller af andre årsager, og Frederik Elberlings har undersøgt, hvordan de har reageret på dette skift. 

Frederik Elberlings undersøgelse viser, at tre ud af fire patienter, som skiftede fra en stærkere til en mere moderat sclerosebehandling, ikke oplevede nogen forværring af deres handicap, målt ved EDSS-skalaen, eller nye anfald af sygdommen. Desuden havde halvdelen af disse patienter heller ingen tegn på ny aktivitet af sygdommen, når man kiggede på deres MR-scanninger, hvilket kan indikere, at sygdommen ikke var blevet mere aktiv trods ændringen i behandlingen. 

Efter at patienterne skiftede fra en stærk til en moderat behandling for multipel sclerose (MS), kunne de inddeles i fire forskellige grupper baseret på, hvordan de fortsatte deres behandling:

  1. En gruppe, der gik tilbage til den højeffektive behandling.
  2. En gruppe, der skiftede til en anden form for moderat behandling.
  3. En gruppe, der fortsatte med den moderat behandling, de var skiftet til.
  4. En gruppe, der ved undersøgelsens slutning havde stoppet al MS-behandling.

Interessant nok viste undersøgelsen, at der var en betydelig aldersforskel mellem de patienter, der vendte tilbage til den højeffektive behandling, og dem, der blev ved med den moderat behandling. Gennemsnitsalderen var ti år højere i den gruppe, der forblev på den moderat virkende behandling.

Alderen ser ud til at spille en rolle, når det kommer til at beslutte om deeskalation af behandlingen er en god idé. Undersøgelsen antyder også, at mænd generelt klarer skiftet til moderat behandling bedre end kvinder, uafhængigt af alder. Derudover ser det ud til, at patienter med lav sygdomsaktivitet har større chance for at deeskalere deres behandling med succes. Disse fund kan hjælpe med at guide fremtidige beslutninger om behandlingsstrategier for ældre MS-patienter.

På den baggrund konkluderer Frederik Elberling, at deeskalation kunne være en gangbar strategi for ældre MS-patienter, der oplever bivirkninger på højeffektiv behandling. 

Undersøgelsen viser ikke, hvorfor nogle har succes med deeskalation, men det er et af de emner, Frederik Elberling vil undersøge nærmere i sin nye Postdoc-stilling ved Det Danske Scleroseregister. Konkret vil han på grundlag af registerets data arbejde med at udvikle en model, der kan understøtte klinkernes valg af behandling.

“Alder har effekt på mange ting, og det kan både være patientens immunceller, inflammation og andre biologiske forandringer, der bidrager til en ændring i behandlingsbehovet. Jeg vil gerne undersøge, om vi kan bruge de gode danske registerdata til at udvikle en model for, hvilke patienter, der vil respondere godt på en deeskalation, så man kan få en informeret beslutning,” fortæller han. 

Del artikler