Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Der er meget hype omkring fæcestransplantation. Nu bliver opgaven af skille de opreklamerede forventninger fra de områder, hvor der reelt er håb om nye behandlinger,” siger Christian Lodberg Hvas. Foto: Region Midtjylland

Afføring fra fremmed donor afprøves nu mod lang række sygdomme

Skrevet af Anne Westh den . Skrevet i Behandlinger.

Lige nu er der 41 europæiske studier i gang, der afprøver effekten af fæcestransplantation. De kommende år vil vise, om de mange igangværende forsøg kan leve op til forventningerne, siger den danske forsker Christian Lodberg Hvas.

Kan behandling med afføring fra en fremmed donor blive svaret på, hvordan man behandler og måske kurerer en lang række sygdomme? Det gav den danske læge og lektor Christian Lodberg Hvas sit svar på under en session på UEG Week – den europæiske konference for gastroenterologer, som blev afholdt i København 14.-17. oktober. Sammen med to forskere fra Holland og Italien gav han et overblik over, hvor behandling med fæcestransplantation står lige nu.

I dag ved man fra flere studier – blandt andet udført af Christian Lodberg Hvas’ egen forskningsgruppe på Aarhus Universitetshospital – at fæcestransplantation er en effektiv behandling for infektioner med bakterien Clostridium difficile, som især rammer svækkede ældre. Der findes nu også kliniske retningslinjer på området. Og hvor oprensning og klargøring af fæces fra donor før var en proces, der fandt sted i laboratorier på hospitaler og universiteter, er det nu også blevet en kommerciel vare, der kan købes som kapsler eller til injektion.

”Vi står på fast grund, når det drejer sig om at behandle infektioner med Clostridium difficile med fæcestransplantation. Men der er meget hype omkring fæcestransplantation. Nu bliver opgaven af skille de opreklamerede forventninger fra de områder, hvor der reelt er håb om nye behandlinger,” sagde Christian Lodberg Hvas, der til daglig er overlæge på Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor på Aarhus Universitet.

Mange studier i gang

Han fortalte, at der i øjeblikket er 41 igangværende studier rundt om i Europa, der afprøver effekten af fæcestransplantation. De fordeler sig på områderne Clostridium difficile-infektioner, inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), irritabel tyktarm (IBS) og andre sygdomme – blandt andet infektioner med multiresistente bakterier.

”Indenfor de inflammatoriske tarmsygdomme er der klar evidens for, at fæcestransplantation er en effektiv behandling mod colitis ulcerosa. Men der er stadig uafklarede spørgsmål omkring blandt andet udvælgelsen af donorer, behandlingen af patienter før fæcestransplantationen og vedligeholdelsesdosis. Så jeg anbefaler stadig at give behandlingen som en del af et klinisk forsøg.”

Inden for Crohn’s sygdom har man ikke set en effekt af behandling med fæcestransplantation. Og mere uklart er det med effekten inden for behandling af irritabel tyktarm. Her har et norsk studie vist en overraskende god effekt, mens andre studier viser mere blandede resultater. Til gengæld har fæcestransplantation vist gode resultater på patienter med infektioner forårsaget af multiresistente bakterier, som er et problem på mange hospitaler.

”Man har også forsøgt at behandle modermærkekræft med en kombination af fæcestransplantation og immunterapi med PD-1 hæmmere. Disse studier har vist, at en fæcestransplantation kan forstærke effekten af behandlingen med immunterapi,” sagde Christian Lodberg Hvas.

Han fortalte desuden, at fæcestransplantation afprøves i forskningsforsøg mod sygdomme og tilstande så forskellige som Parkinsons sygdom, vaginal mikrobiom udsåning (efter kejsersnit), hepatisk encefalopati (HE), skrumpelever, alkoholisk hepatitis, metabolisk leversygdom og diabetisk neuropati med symptomer fra tarmen.

”Vi håber nok alle sammen, at mange ting i fremtiden kan behandles med fæcestransplantion. Men vi må også erkende, at det vil være mere kompliceret end som så. Så vi skal holde fast i at lave kliniske forsøg med kontrolgrupper, være kritiske over for udvælgelsen af donorer og undersøge virkningsmekanismerne bag fæcestransplantation.” 

Tæt sammenhæng

Forskning i fæcestransplantion hænger også tæt sammen med forskningen i tarmmikrobiomet – altså sammensætningen af bakterier i tarmen. For resultatet af en fæcestransplantion vil afhænge af sammensætningen af den afføring, som kommer fra donorerne – og hvordan den sammensætning matcher modtagerpatienten. Det fortalte Gianluca Ianiro, som var den italienske oplægsholder på sessionen om fæcestransplantation.

”Vi skal blive bedre til at finde ud af, hvordan vi matcher donorens økosystem med modtagerens økosystem” sagde Gianluca Ianiro, der er gastroenterolog ved ”A. Gemelli” University Hospital i Rom.

”Vi har set gode resultater med fæcestransplantation inden for infektioner med Clostridium difficile, men har ikke de samme gode resultater inden for ikke-smitsomme kroniske sygdomme. Så nu skal vi finde ud af, hvordan vi får bragt fæcestransplantation videre til andre tilstande end Clostridium difficile. Og vi må nok også indstille os på, at hvis vi forsøger at behandle en kronisk sygdom med fæcestransplantation, så vil det også kræve en gentagen, kronisk behandling med fæcestransplantation.”