Ekspert: Detektivarbejde for praktiserende læger at spotte modermærkekræft

Det kan være et detektivarbejde for praktiserende læger at adskille mistænkelige modermærker, der kræver viderehenvisning, fra mærker, hvor der blot er tale om almene hudforandringer. Lisbet Rosenkrantz Hølmich, der er ekspert i modermærkekræft, forklarer her om udfordringerne og giver gode råd til, hvordan man fanger tilfældene i tide.

De kan være mørke, de kan være bulede, og de kan forandre sig. Modermærker med kræft i kan svære at spotte og er en udfordring i almen praksis – for hvornår er der tale om reel mistanke for modermærkekræft, og hvornår er der blot tale om en noget godartet? Det er det helt store spørgsmål og en evig udfordring i almen praksis – og det kan være en svær sondring, lyder det fra professor Lisbet Rosenkrantz Hølmich, der er overlæge og forskningsleder ved Plastikkirurgisk Afdeling ved Gentofte og Herlev Hospital, og som har beskæftiget sig med modermærkekræft i mange år.

“De praktiserende læger varetager mange forskellige opgaver og ser mange forskellige dimser og buler, og der kan det nogle gange være svært at adskille én ting fra en anden. I de fleste tilfælde er det ikke svært, hvis man følger de huskeregler, der er, men der er også tilfælde, der overrasker, hvor der er tale om diskrete forandringer eller uden pigmentering,” siger hun.

Fordelt på to lejre

For at blive rigtig god til at adskille de mistænkelige tilfælde fra de tilforladelige, kræver det træning, og her kan udfordringen opstå i almen praksis, siger Lisbet Rosenkrantz Hølmich.

“Vi ser rigtige mange tilfælde på vores afdeling, hvor størstedelen er modermærkekræft, og derfor er vi trænet til at spotte tilfældene med det samme. Det forholder sig anderledes i almen praksis, som generelt ser langt færre tilfælde, og hvor der er stor forskel på, hvor mange tilfælde en praktiserende læge har over hele deres karriere,” siger hun.

Netop det gør, at praktiserende læger typisk befinder sig i to forskellige lejre, når det kommer til at viderehenvise tilfælde til hudlæger, hvor der er mistanke om modermærkekræft.

“Der er, dem der aldrig har haft et tilfælde i deres praksis, og som derfor ikke har lige så stort fokus på det, eller som ikke er lige så trænet, som de kunne være i at spotte de mistænkelige modermærker – og så er der dem, der har stor opmærksomhed på det, og som måske selv har haft patienter med modermærkekræft, og derfor har noget erfaring med sygdommen, eller måske har haft en patient, som senere blev diagnosticerede med modermærkekræft, selvom mistanken var lille, og hvor lægen derfor er blevet overrasket over diagnosen,” siger Lisbet Rosenkrantz Hølmich.

Hun understreger samtidig, at der generelt i almen praksis er kommet en tiltagende bevågenhed på området, og at praktiserende læger er opmærksomme på at fange og følge patienterne.

Det bliver ikke nemmere

Øvelsen består altså i at finde balancen, hvor de rigtige patienter viderehenvises til hudlæger (dermatologer) eller plastikkirurger, og hvor tvivlstilfældene kan følges tæt i almen praksis. Og der er, ifølge Lisbet Rosenkrantz Hølmich, plads til forbedring i primærsektoren – både på den ene og den anden måde. Hun forklarer, at de på hospitalerne på den ene side oplever at se et stigende antal af patienter, som reelt ikke behøvede at blive viderehenvist. På den anden side oplever hun også, at en større andel af patienter med modermærkekræft først bliver diagnosticeret ved et rutinetjek, og derfor ikke har været henvist til et pakkeforløb for kræft.

“Det er svært, og det bliver ikke nemmere med årene, særligt fordi der kommer flere og flere tilfælde. Derfor er vi nødt til at vide, hvor og hvordan udfordringerne opstår,” siger Lisbet Rosenkrantz Hølmich og forklarer, at hun og kolleger er i gang med et videnskabeligt studie, der på national basis skal kortlægge henvisningsvejen for de patienter, der får diagnosen modermærkekræft. Hun understreger samtidig, at det er vigtigt at have for øje, at praktiserende læger, dermatologer og plastikkirurger har – og skal have – forskellige tilgange på grund af deres faglighed.

“Når vi ser patienterne, har vi en stærk formodning om, at der er tale om kræft, fordi vi ser så mange tilfælde. De praktiserende læger har ofte modsatte briller på, fordi de ser så mange godartede forandringer og også skal have fokus på andre alternative diagnoser,” siger hun.

For længe undervejs

For blot nogle år siden var modermærkekræft en dyster diagnose, som var dødelig. I dag er der langt flere og mere effektive behandlingsmuligheder, hvorfor overlevelsesraterne er steget betydeligt, og hvor en stor del af patienterne bliver kureret. Derudover bliver langt flere tilfælde også opdaget på tidligere stadier end førhen.

Flere eksperter peger blandt andet på, at information om faren ved soleksponering og vigtigheden af solcreme har hjulpet til den positive udvikling. Antallet af modermærkekræft har dog været støt stigende de sidste 50 år, og der er en del af patienter med modermærkekræft, som ikke i lige så høj grad bliver helbredt eller oplever en god effekt af behandlingen. Det er særligt de personer, hvor der er tale om spredning – eller hvis der er tale om tilbagefald. Og her er det centralt at finde kræften hurtigere, påpeger Lisbet Rosenkrantz Hølmich.

“Mange af kræftpatienterne med tilbagefald har været for længe undervejs, hvor vi ser dem, når kræften først er avanceret. Hvis man har en patient, der tidligere har haft kræft, så er det centralt at tænke i de baner igen, også selvom det er en knude under huden, som ikke behøver at være mørkfarvet, og som måske ligger langt fra det oprindelige tumor-sted,” siger hun.

App skal hjælpe

Der er heldigvis råd at hente, hvis almen praksis ønsker at blive endnu bedre til at spotte maligne melanomer. Et redskab er de traditionelle ABCDE-kriterier, som er en tjekliste, de praktiserende læger samt hudlæger og plastikkirurger ofte anvender. Et andet nyere og mere teknologisk redskab er appen Dermloop, som er en digital læringsplatform baseret på kunstig intelligens, hvor sundhedspersonale ved hjælp af en række billeder kan teste sig selv og quizze sig frem til, om der er tale om modermærkekræft, hudkræft eller godartede tilfælde.

Læs mere om den herunder:

Økonomi | onsdag, 20. september 2023 06:56

Opfinder: App til modermærkekræft kan spare sundhedsvæsenet for en formue

En app skal hjælpe praktiserende læger til at blive bedre i stand til at håndtere hudlidelser på t...

“Det er et utrolig fedt træningsredskab, fordi man får feedback med det samme, og systemet kan identificere, hvor man har de største udfordringer, så man kan blive endnu bedre,” siger Lisbet Rosenkrantz Hølmich, hvis afdeling har været med til at udvikle og teste appen, da den var under udvikling i 2019. Teknologien kan anvendes af alle faggrupper, der har berøring med patienter med pletter, og er udviklet af Niels Kvorning Ternov, der er CEO i Melatech og læge og forsker på Herlev og Gentofte Hospital. Det eneste, det kræver at anvende appen, er tid, lyder det fra Lisbet Rosenkrantz Hølmich.

“Mit råd er at bruge appen om aftenen i stedet for strikketøjet eller brug den, når du sidder i bussen. Tiden er godt givet ud, særligt fordi man får feedback med det samme og ikke skal vente på svar, som det er tilfældet i den kliniske hverdag,” siger hun.

Udover læringsplatformen – som er gratis – har skaberne bag Dermloop også udviklet en journal-platform (Dermaloop Capture), som i dag anvendes og testes i flere regioner. Platformen virker ved, at sundhedspersonale tager et billede af et mistænkeligt modermærke, som gennem appen kan sendes til den næste sundhedsperson i henvisningsrækken. Herfra kan man følge sine patienter og de patologiske svar samt let tilgå billederne igen. 

ABCDE-kriterierne

Kriterierne er en tjekliste bestående af fem punkter, som skal hjælpe med at opdage forandringer i huden, som kan være modermærkekræft.

A ASYMMETRI

Ondartede modermærker er som regel asymmetriske i modsætning til de fleste normale modermærker

B BORDER

Modermærkekræft har typisk en uregelmæssig og ujævn afgrænsning

C COLOUR

Der er ofte flere forskellige farvenuancer alt fra rødbrunt til blåsort, hvis der er tale om modermærkekræft

D DIAMETER

En tommelfingerregel er, at de som regel måler over 5-6 mm i diameter

E EVOLUTION

Hvis der er udvikling eller vækst i et mærke, kan der også være tale om kræft

Man skal dog være opmærksom på, at tilgangen ikke nødvendigvis fanger nodulære melanomer, der er en særlig farlig type af modermærkekræft, som typisk præsenterer sig som en fast, ensfarvet og symmetrisk mørk bule

Kilde: Lisbet Rosenkrantz Hølmich, overlæge og forskningsleder ved Plastikkirurgisk Afdeling ved Gentofte og Herlev Hospital