Det nationale studie må give stof til eftertanke på de behandlende afdelinger og måske foranledige, at man inddrager resultaterne, når man sammen med patienten skal vælge en behandlingsstrategi, mener overlæge og forskningsleder Ann Knop.
Kun hver anden brystkræftpatient bliver behandlet efter retningslinjerne
Kun hver anden – 52 procent – af danske kvinder med HER2-positiv metastatisk brystkræft behandles efter retningslinjerne i første og anden linje, viser nyt dansk studie på data over en femårig periode.
Det er overraskende, at andelen af patienter, som behandles ud fra retningslinjerne, ikke er højere, siger førsteforfatter på studiet, Daniel Artzi, der er i hoveduddannelse som onkolog på Rigshospitalets kræftafdeling.
Første, anden og tredje linje
Efter første behandlingslinje får mange et tilbagefald, hvor man igen har brug for behandling. Det kaldes andenlinjebehandling, og senere kan man få brug for tredjelinje-behandling osv.
“Vi var overraskede over, at det ikke var flere, der blev behandlet efter retningslinjerne, og vi havde forestillet os, at andelen ville være højere - omkring de 80 procent. Desværre kan vores data ikke sige noget om årsagerne til, hvorfor det er tilfældet,” siger han.
Fundene understreger ifølge Daniel Artzi, at virkeligheden ikke er så sort og hvid. Han støttes af sidsteforfatter, Ann Knop, der er overlæge og lægelig forskningsleder på af den Onkologiske Kliniske Forskningsenhed på Rigshospitalet, som peger på, at real-world data altid skal tages med forbehold.
“Resultaterne afdækker ikke hele sandheden og rejser ofte flere spørgsmål. Når det så er sagt, så må dette nationale studie alligevel give stof til eftertanke på de behandlende afdelinger og måske foranledige, at man inddrager resultaterne, når man sammen med patienten skal vælge en behandlingsstrategi,” skriver hun i en mail.
HER2-positiv
10-15 pct. af alle tilfælde af brystkræft er såkaldt HER2-positiv brystkræft.
HER2-positiv refererer til en bestemt type af brystkræft, hvor kræftcellerne har for mange kopier af et gen kaldet HER2. Dette gen hjælper med at lave et protein, der fremmer cellevækst. Når der er for meget HER2-protein, kan cellerne vokse og dele sig meget hurtigt, hvilket gør denne type kræft mere aggressiv.
Forfatterne vurderer, at forskellen på retningslinjer, og hvad der rent faktisk sker i klinikken, primært kan skyldes virkelighedens patienters ringere almentilstand og bivirkninger sammenlignet med studiernes populationer.
I det retrospektive studie, som er udgivet i Acta Oncologica, indgik 631 patienter med HER2-positiv metastatisk brystkræft diagnosticeret mellem 2014 og 2019. Heraf modtog 52 procent af patienterne førstelinje behandling med trastuzumab, pertuzumab og kemoterapi eller trastuzumabemtansin (T-DM1) i anden linje, som de danske retningslinjer på det tidspunkt anbefalede.
Førstelinjebehandling er bedst
De patienter, der modtog behandling efter retningslinjerne, havde en signifikant højere overlevelse (OS) sammenlignet med dem, der ikke gjorde det, viser studiet.
Efter 55 måneders opfølgning var mere end 50 procent af patienterne, der blev behandlet efter retningslinjerne, i live, mens det kun var gældende for den anden gruppe ved 27 måneders opfølgning. Derudover var median overlevelse for alle patienter 42,3 måneder, hvilket er på linje med resultater fra større kliniske studier.
Derfor vækker det forundring for forskerne bag studiet, at andelen ikke er højere.
“Man kunne tænke, at begrundelsen for at give en anden behandling kan være dårlig almen tilstand, komorbiditet (andre sygdomme, red.), eller høj alder, hvor det måske giver mening at vælge en mere skånsom behandling,” siger Daniel Artzi.
”Omvendt er den anbefalede behandling faktisk ret skånsom, så det undrer alligevel lidt, at man ikke har valgt den retning, når man nu har vurderet, at patienten var egnet til behandling.”
Anden behandling uden for retningslinjerne er eksempelvis hormonterapi, monoterapi i form af kemoterapi eller anden HER2-rettet behandling.
Ændringer på vej med nye behandlinger
Forskerne fandt ud af, at i gennemsnit kunne deltagerne klare sig i cirka 13,4 måneder uden at sygdommen blev værre. 6,6 og 5,8 måned for henholdsvis første, anden og tredje linjebehandling. Derudover fandt studiet også, at patienter med ER-negativ sygdom eller udbredt sygdom i kroppen (høj tumorbyrde) havde en signifikant højere risiko for at udvikle hjernemetastaser.
Men det kan der måske ændres på. I den seneste tid er der kommet nye og forbedrede behandlinger til patientgruppen – heriblandt af Enhertu (trastuzumab deruxtecan), der er den nye anbefalede anden linjebehandling – som ifølge Daniel Artzi ser ud til at have banebrydende effekt.
“Det er en utrolig spændende tid for patientgruppen, fordi der sker mange fremskridt med blandt andet Enhertu, som jeg er overbevist om kommer til at forlænge overlevelsen betydeligt,” siger han og fortsætter:
“Vi har også set, at Enhertu har en bemærkelsesværdig god virkning på hjernemetastaser, og derfor er vores data interessante at have til sammenligning i fremtiden.”
Det skal ses i lyset af, at patienter med HER2-positiv metastatisk brystkræft generelt har klaret sig dårligere prognostisk med kortere levetid og en større tendens til hjernemetastaser end HER2-negative patienter.