
"Vores resultater overraskede os virkelig, da ingen vidste, at individuelle T-celler kunne genkende kræftceller via flere forskellige kræftassocierede proteiner samtidigt," siger professor på Cardiff University, Andrew Sewell.
Banebrydende fund: Forskere finder T-celler med superkræfter i danske patienter
En engelsk forskergruppe har fundet en hidtil ukendt gruppe af T-celler fra danske kurerede kræftpatienter. T-cellerne kan bekæmpe kræft på en helt unik måde.
En hidtil ukendt undergruppe af T-celler, som er overlegne og adskiller sig fra andre ved at angribe kræftcellerne på flere måder samtidigt, er blevet fundet i danske patienter af engelske forskere.
T-celler er en slags hvide blodlegemer i vores krop, der hjælper med at beskytte os mod sygdomme. Normalt kan T-celler kun angribe kræftceller på én måde, men de engelske forskere opdagede en særlig type T-celler hos de kurerede danske patienter, der er i stand til at angribe kræftceller på flere måder samtidigt. Dette er noget, der ikke tidligere er blevet set.
På molekylært niveau er det lykkes at kortlægge, hvordan de nye, 'superdræbende' T-celler reagerer på mindst tre forskellige antigener og ikke angriber raske celler, da de kun angriber antigener af vævstypen HLA-A*02.
Antigener er molekyler eller strukturer, der kan blive genkendt af immunsystemet som fremmede eller potentielt skadelige. Disse molekyler kan være kræftceller. Immunsystemet bruger genkendelsen af antigener som et signal til at starte en immunrespons for at beskytte kroppen mod potentielle trusler.
"Vores resultater overraskede os virkelig, da ingen vidste, at individuelle T-celler kunne genkende kræftceller via flere forskellige kræftassocierede proteiner samtidigt," siger professor på Cardiff University Andrew Sewell, der står i spidsen for den nye opdagelse, i en pressemeddelelse.
Helt konkret opdagede forskerne, at en flerstrenget dræber T-celle fra en kræftoverlever viste sig at være væsentligt bedre til at genkende kræft end en normal anticancer-dræber T-celle. Derudover kan de nye T-celler også reagere på de fleste typer af kræft, da kræftformer kun behøvede at udtrykke et af de afvigende mål for at blive identificeret som farlig og dræbt.
Bygger på dansk forskning
Opdagelsen bygger på et tidligere studie fra Herlev Hospital, som professor og overlæge Inge Marie Svane har stået i spidsen for. I studiet indgik en række patienter med modermærkekræft i stadie IV, der blev behandlet med tumorinfiltrerende lymfocytter (TIL-terapi), som viste sig at have en stor effekt på femårs-overlevelsen.
I studiet blev der taget prøver af patienternes blod og kræftvæv, som blev frosset ned og opbevaret. Og det er de prøver, som forskerne fra Cardiff University har analyseret og dermed opdaget de hidtil ukendte T-celler.
“Immunologisk er det et virkelig mærkeligt fænomen og ret banebrydende, når T-celler bryder med det grundprincip, og når det tilsyneladende ikke forholder sig sådan alligevel, skaber det enorme perspektiver," siger Inge Marie Svane, der er medforfatter på studiet, men ikke har bidraget til selve opdagelsen, til Ingeniøren.
Opdagelsen af de 'superdræbende' T-celler kan i fremtiden forbedre immunbehandlingen såsom TIL-terapi. Den vil eksempelvis kunne anvendes til at modificere almindelige T-celler og gøre dem mere potente, lyder vurderingen
Aldrig set så mange T-celler før
Det engelske fund, som er udgivet i tidsskriftet Cell, er som at finde en nål i en høstak, da en person producerer omkring 15 billarder T-celler (15.000.000.000.000.000), der er i stand til at genkende forskellige antigener.
"Vi har set et stort antal flerstrengede T-celler i blodet hos kræftoverlevere. Til dato har vi ikke fundet sådanne flerstrengede T-celler hos mennesker, hvor kræft udvikler sig (...),” siger professor Andy Sewell i pressemeddelelsen fra Cardiff University.
“Antallet af patienter er indtil videre småt, men det er alligevel muligt, at bredspektrede T-celler kan være forbundet med fuldstændig remission - eller helt fjernelse af kræft.”
En af de største svagheder i studiet er det lave antal af indkluderede patienter, hvorfor fundene skal reproduceres i større skala, før man kan vide sig sikker på resultaterne.