Når en person får konstateret type 2-diabetes, bør lægen allerede fra begyndelsen overveje medicin, der kan mindske risikoen for skader på hjerte og nyrer. Behandlingen skal dermed have et bredere mål end at få blodsukkeret ned.
Det er et centralt budskab i de nye fælles behandlingsanbefalinger fra den amerikanske diabetesorganisation ADA og den europæiske diabetesorganisation EASD.
Langtidsblodsukkeret, som kaldes HbA1c, er et vigtigt mål i diabetesbehandlingen. Det fortæller, hvordan blodsukkeret i gennemsnit har ligget gennem de seneste måneder.
Men valget af medicin skal også tage højde for patientens vægt, øvrige sygdomme og risiko for problemer med hjerte, blodkar og nyrer. Nogle diabeteslægemidler kan beskytte disse organer ud over deres virkning på blodsukkeret.
Forfatterne vurderer derfor, at de fleste med type 2-diabetes vil have gavn af tidligt at få en SGLT2-hæmmer, en GLP-1-baseret behandling eller begge dele. Hos nogle kan behandlingen begynde allerede, når diagnosen stilles.
To typer medicin får en større rolle
SGLT2-hæmmere er tabletter, der får kroppen til at udskille mere sukker gennem urinen. Lægemidler med dokumenteret beskyttende effekt kan også mindske risikoen for blandt andet forværring af nyresygdom og indlæggelse med hjertesvigt.
GLP-1-baseret behandling virker blandt andet ved at hjælpe kroppen med at regulere blodsukkeret og mindske appetitten. Behandlingen kan give vægttab, og visse lægemidler har desuden dokumenteret effekt på risikoen for hjerte-kar-sygdom og forværring af nyresygdom.
Det er derfor vigtigt at vælge et lægemiddel, som har vist den ønskede beskyttende effekt hos den relevante patientgruppe.
To lægemidler kan komme tidligere i spil
Hos personer med høj risiko for hjerte-kar-sygdom eller med allerede konstateret hjerte-kar- eller nyresygdom kan lægen ifølge anbefalingerne overveje at kombinere de to typer medicin. Det kan være relevant, selv om langtidsblodsukkeret allerede ligger inden for det aftalte behandlingsmål.
Ved kronisk nyresygdom og hjertesvigt fremhæves SGLT2-hæmmere som en vigtig del af den beskyttende behandling. Hjertesvigt betyder, at hjertet ikke fungerer godt nok til at dække kroppens behov.
En GLP-1-baseret behandling kan blandt andet lægges til for at opnå yderligere vægttab og mulig ekstra beskyttelse af hjerte og nyrer. Valget afhænger af den enkelte patients sygdomme og af dokumentationen for det konkrete lægemiddel.
Metformin har stadig en plads
Metformin, som mange patienter får som deres første diabetesmedicin, er fortsat en relevant behandling. Men de internationale anbefalinger lægger vægt på, at patienten ikke nødvendigvis skal have prøvet metformin først, før medicin med beskyttende effekt på hjerte og nyrer kommer på tale.
Det betyder ikke, at alle skal begynde med flere lægemidler på én gang. Hos personer med lavere risiko, kun let forhøjet blodsukker, beskeden overvægt og ingen påviste organskader kan en mere trinvis behandling stadig være rimelig.
Behandlingen skal tilpasses den enkelte og blandt andet tage højde for mulige bivirkninger og patientens egne ønsker.
De danske anbefalinger er mere tilbageholdende med kombinationen
I Danmark er metformin fortsat førstevalg til mange patienter med type 2-diabetes. Hos patienter med konstateret hjerte-kar-sygdom, hjertesvigt eller nyresygdom kan beskyttende medicin dog allerede indgå fra begyndelsen.
Medicinrådets aktuelle oversigt anbefaler her en SGLT2-hæmmer og metformin, som kan sættes i gang samtidig eller efter hinanden. En GLP-1-receptoragonist kan være et alternativ, hvis en SGLT2-hæmmer ikke kan bruges.
Medicinrådets opdaterede vejledning åbner også for at overveje kombinationen af en SGLT2-hæmmer og GLP-1-baseret behandling hos udvalgte patienter med konstateret hjerte-kar- eller nyresygdom. Her er der dog samtidig krav om behov for yderligere sænkning af blodsukkeret.
I den danske behandlingsoversigt fremhæves både den høje pris og usikkerheden om, hvor meget ekstra beskyttelse kombinationen giver. Kombinationen anbefales derfor som tillæg i bestemte situationer, hvor andre relevante muligheder ikke forventes at være tilstrækkelige eller egnede.
De nye internationale anbefalinger ændrer ikke i sig selv de danske behandlingsanbefalinger eller reglerne for tilskud til medicin.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Nye guidelines rykker organbeskyttelsen frem til diagnosetidspunktet på Endokrinologisk Tidsskrift
