En blodprøve kan måske en dag hjælpe lægen med at afgøre, hvilken medicin der vil gavne en patient med kronisk nyresygdom mest. Det er perspektivet i en ny analyse af personer, som både har type 2-diabetes og kronisk nyresygdom.
Forskerne har fundet 18 proteiner i blodet, som ændrer sig under behandling med Ozempic. Samtidig hænger niveauerne af proteinerne sammen med patienternes risiko for senere problemer med nyrer og hjerte. Det giver nye spor om, hvordan medicinen beskytter kroppen.
Resultaterne er endnu ikke en færdig metode til at vælge behandling. Men Peter Rossing, forskningsleder og professor på Steno Diabetes Center Copenhagen, ser dem som et muligt skridt i den retning.
”Jeg tror, at vi ser ind i en fremtid, hvor behandlingen af kronisk nyresygdom vil blive mere individuel. Man vil snart kunne lave paneler, der tester for forskellige proteiner i blodet og på den måde afgøre, hvilke behandlinger der er mest effektive for den enkelte patient.”
FLOW viste, at semaglutid kunne bremse tabet af nyrefunktion og mindske risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser og død. Den nye analyse undersøger, hvad der sker i kroppen under behandlingen, og om blodets proteiner kan fortælle noget om patienternes fremtidige sygdomsforløb.
Proteiner har mange forskellige opgaver i kroppen. Nogle indgår i processer, der er forbundet med sygdom. Ved at måle deres niveau i blodet kan forskerne derfor lede efter tegn på, hvordan sygdommen udvikler sig, og hvordan medicinen påvirker den.
Forskerne undersøgte blodprøver fra 2.356 af deltagerne i FLOW. Prøverne var taget ved studiets begyndelse og efter 12, 52 og 156 uger.
De målte 72 forskellige proteiner, som var udvalgt med inspiration fra REMODEL-studiet og anden forskning på området. Først undersøgte de, om niveauerne hang sammen med patienternes senere sygdomsforløb. Derefter sammenlignede de, hvordan niveauerne ændrede sig hos dem, der fik semaglutid, og dem, der fik placebo.
Proteinerne hang sammen med risikoen for forværring
Mange af de undersøgte proteiner var forbundet med, hvordan det senere gik patienterne.
41 proteiner havde sammenhæng med et samlet mål for forværring af nyresygdom, mens 28 havde sammenhæng med alvorlige hjerte-kar-hændelser som blodprop i hjertet, slagtilfælde eller død af hjerte-kar-sygdom.
Desuden var 37 proteiner forbundet med fald i eGFR, som er et mål for nyrernes evne til at filtrere blodet. 28 var forbundet med albuminuri, det vil sige udskillelse af proteinet albumin i urinen. Albumin i urinen kan være tegn på, at nyrernes filtre er beskadigede.
Det betyder, at proteinerne kan give oplysninger om risikoen for et dårligere sygdomsforløb. Analysen viser dog ikke i sig selv, at proteinerne er årsag til skaderne.
Forandringer kunne ses efter 12 uger
Forskerne fandt 18 proteiner, som både var forbundet med senere nyre- eller hjerte-kar-problemer og blev påvirket af semaglutid. Niveauet af flere proteiner med forbindelse til nyresygdom faldt under behandlingen.
Forandringerne kunne allerede ses efter 12 uger og blev tydeligere ved målingerne efter 52 og 156 uger.
”Det er relativt tidligt, at man kan se forandringer som følge af semaglutid. Det er stabile forandringer, som bliver endnu mere tydelige efterhånden som tiden går. Det interessante ved de 18 proteiner er, at de kommer fra forskellige pathways, så vi kan se, at semaglutid har mange forskellige positive effekter. Både på fibrose, inflammation og oxidativt stress,” siger Peter Rossing.
Med pathways mener han forskellige biologiske processer i kroppen. Fibrose er dannelse af arvæv, som kan skade organernes funktion. Inflammation er en betændelsesreaktion, mens oxidativt stress er en ubalance, hvor reaktive stoffer kan skade cellerne.
Fundene peger dermed på, at flere processer kan være med til at forklare medicinens beskyttende virkning.
”Det er et positivt fund, som udbygger og hjælper vores forståelse af, hvordan semaglutid virker. Man har tit diskuteret, om semaglutid virker, fordi det hjælper på blodsukkeret, vægten, inflammation eller oxidativt stress. I det her studie kan man se, at der kan måles mange effekter, så behandlingen giver nok et komplekst respons.”
Hvem har mest gavn af hvilken medicin?
For Peter Rossing handler perspektivet også om at vælge den rette behandling. Læger har efterhånden flere lægemidler, som kan beskytte nyrer og hjerte, men det rejser spørgsmålet om, hvilke behandlinger den enkelte patient har mest brug for.
”Vi har efterhånden mange behandlinger til kronisk nyresygdom og hjertesygdom. Men spørgsmålet er, om alle skal have alt, hvad vi kan tilbyde. Jeg vil håbe, at man kan bruge disse analyser til at finde de personer, der har gavn af semaglutid. For eksempel hvis en person har særligt hurtigt tab af nyrefunktion eller særlig høj albuminuri,” siger Peter Rossing.
Han forestiller sig en blodprøve, hvor flere af de 18 proteiner måles samlet. Et sådant panel af målinger kunne måske bruges til at vurdere, om patienten har gavn af semaglutid.
”Jeg tror, at vi ser ind i, at man snart vil kunne lave paneler, der måler proteiner i blodet ret billigt. Det nytter ikke, hvis vi skal lave superdyre helgenom-sekventeringer af alle patienter. Men hvis man kan lave et rimeligt billigt panel af relevante markører, vil man kunne bruge det til at teste alle og guide behandlingen. Og det vil kunne gøres inden for en overskuelig fremtid,” siger Peter Rossing.
Helgenom-sekventering er en omfattende undersøgelse af hele arvematerialet. Hans håb er, at en mere enkel måling af udvalgte proteiner kan give lægerne nyttig viden til en pris, der gør det muligt at bruge prøven bredt.
Blodprøven skal undersøges nærmere
Forskerne planlægger nu en tilsvarende analyse af proteiner i urinprøver fra FLOW-studiet.
Der er dog stadig et stykke vej fra at finde interessante proteiner til at have en blodprøve, som kan bruges til at vælge medicin. At et protein hænger sammen med sygdomsrisiko og ændrer sig under behandling, er ikke i sig selv bevis for, at det kan vise, hvem der får størst gavn af lægemidlet.
Der er brug for yderligere studier, før man kan afgøre, om målinger af proteinerne faktisk kan hjælpe læger med at vælge den bedste behandling til den enkelte patient.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Ozempic efterlader 18 spor i blodet på Endokrinologisk Tidsskrift
