I 2023 begyndte 637 patienter i dialyse i Danmark. Året efter var tallet 593, og i 2025 var det faldet til 516.
Dialyse er en behandling, der hjælper med at rense blodet for affaldsstoffer og fjerne overskydende væske, når nyrerne ikke længere selv kan klare opgaven tilstrækkeligt.
Tallene stammer fra den nye årsrapport fra Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister. Der kan stadig komme enkelte efterregistreringer, som får tallet for 2025 til at stige, men rapporten viser en tydelig tendens til, at færre begynder i dialyse.
Henrik Birn, der er professor og overlæge på afdelingen for Nyresygdomme på Aarhus Universitetshospital og medlem af landsregisterets styregruppe, mener, at udviklingen kan have flere forklaringer.
De seneste år er der kommet flere lægemidler, som giver bedre muligheder for at beskytte nyrerne og bremse forværringen af kronisk nyresygdom. Det rejser spørgsmålet, om den nye medicin allerede har fået færre patienter til at få behov for dialyse.
Henrik Birn tror, at bedre behandling er en del af forklaringen. Men efter hans vurdering er det endnu ikke de nyeste lægemidler, der for alvor slår igennem i tallene. Han peger i stedet på den behandling, lægerne har arbejdet med gennem mange år.
”Jeg tror snarere, at forklaringen på færre nye dialysepatienter skal findes i flere års indsats med de medicinske behandlinger, vi har haft til rådighed i 10-15 år. Blandt andet bedre blodtrykskontrol og bedre diabetesbehandling,” siger Henrik Birn.
Det tager ofte lang tid, før kronisk nyresygdom bliver så alvorlig, at dialyse bliver nødvendig. Derfor skal forklaringen på dagens udvikling også findes i tidligere års behandling, understreger han.
”Hvis en patient får behov for at komme i dialyse, er det en proces, der udvikler sig over lang tid. Så her skal man mere end fem år tilbage for at finde forklaringen.”
Nyere medicin bliver stadig brugt for lidt
Der er ifølge Henrik Birn stadig et stort potentiale i at få de nyere behandlinger mere i brug hos de patienter, som kan have gavn af dem.
Det gælder blandt andet SGLT2-hæmmere. Det er en gruppe lægemidler, som kan være med til at beskytte nyrerne hos mennesker med kronisk nyresygdom.
Et dansk studie fra 2025 undersøgte behandlingen af patienter med kronisk nyresygdom hos praktiserende læger. Ved undersøgelsens begyndelse i 2019-2020 fik kun 5 procent af patienterne SGLT2-hæmmere. I 2023 var andelen steget til 15 procent.
Henrik Birn fremhæver tallene som et tegn på, at behandlingen endnu ikke bliver brugt i det omfang, som anbefalingerne lægger op til.
Nogle ældre får behandling uden dialyse
En anden mulig forklaring er, at lægerne i dag er mere tilbageholdende med at starte dialyse hos de allerældste og mest syge patienter. For nogle af dem vil behandlingen ikke nødvendigvis give en gevinst, vurderer Henrik Birn.
Faldet i antallet af nye dialysepatienter ses især blandt personer over 50 år. Blandt de 70-79-årige begyndte 218 patienter i dialyse i 2023. Det faldt til 187 i 2024 og 171 i 2025.
Samtidig er der kommet mere opmærksomhed på en behandling, der kaldes maksimal medicinsk uræmibehandling, forkortet MMU. Her bliver patienter med alvorlig nyresygdom behandlet uden dialyse. Indsatsen omfatter blandt andet medicin og lindring af symptomer med fokus på bedst mulig livskvalitet.
Et fald i antallet af nye dialysepatienter kan derfor både hænge sammen med, at nyrerne bliver beskyttet bedre, og med, at nogle patienter får en anden form for behandling.
Udviklingen sker samtidig med, at flere mennesker har kronisk nyresygdom, og befolkningen bliver ældre. De forhold ville ellers tale for, at flere fik behov for dialyse, påpeger Henrik Birn.
Nyrelæger skal sætte tidligere ind
Henrik Birn mener, at udviklingen også giver anledning til at overveje, hvordan nyrelægerne skal bruge deres kræfter fremover.
Dialyse fylder meget i behandlingen af nyresygdomme. Den kræver mange ressourcer, og patienterne kan få komplikationer som infektioner og behov for indlæggelse.
Der vil fortsat være patienter, som har brug for dialyse eller en nyretransplantation, hvor de får en nyre fra en donor. Sjældne nyresygdomme vil også fortsat kræve en særlig indsats.
Men Henrik Birn forventer, at en større del af arbejdet med kronisk nyresygdom vil handle om at gribe ind, mens det stadig er muligt at forebygge alvorligt nyresvigt. Det gælder både på nyreafdelingerne og andre steder i sundhedsvæsenet, hvor patienterne bliver behandlet.
Flere oplysninger skal hjælpe med at forklare faldet
Årsrapporten for 2025 indeholder for første gang også oplysninger fra en database over patienter med kronisk nyresygdom, som bliver fulgt på hospitalernes nyreafdelinger, men hverken er i dialyse eller har fået en nyretransplantation.
Den database kan ifølge Henrik Birn blive et vigtigt redskab til at forstå, hvorfor færre begynder i dialyse. Her kan forskerne følge patienterne, inden sygdommen eventuelt bliver så alvorlig, at dialyse bliver nødvendig.
På sigt er det hensigten at kunne se nærmere på, hvilken medicin patienterne får, og hvilke sygdomme der ligger bag deres nyreproblemer. Det skal gøre det lettere at undersøge, hvordan de nye behandlinger påvirker sygdommens udvikling.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Færre patienter starter i dialyse, bragt på Nefrologisk Tidsskrift
