Forskerne undersøgte, om behandling med inhalerede kortikosteroider (ICS) var forbundet med større risiko for blandt andet hjertesygdom, hjerterytmeforstyrrelser, hjertesvigt og blodpropper i hjernen.
Tværtimod havde patienter, der fik lave eller moderate doser ICS, i den primære analyse lidt færre hjerte-kar-hændelser end patienter, der slet ikke fik ICS.
Blandt patienter, der fik en moderat dosis ICS, var forekomsten omkring ni procent lavere end blandt patienter uden ICS-behandling. Men da forskerne brugte en anden statistisk metode for bedre at tage højde for forskelle mellem patientgrupperne, var forskellen ikke længere statistisk sikker. Resultatet kan derfor ikke bruges som dokumentation for, at ICS beskytter mod hjerte-kar-sygdom.
Forskerne fulgte som udgangspunkt patienterne i ét år. I en supplerende analyse forlængede de perioden til tre år, og heller ikke her fandt de tegn på, at stigende doser ICS øgede risikoen for hjerte-kar-hændelser.
Forskerne konkluderer derfor, at resultaterne støtter, at ICS er sikkert i forhold til hjerte og kredsløb hos patienter med KOL. Valget af ICS bør ifølge forskerne i stedet afhænge af blandt andet patientens risiko for forværringer af KOL og graden af symptomer.
Tidligere forskning har peget i forskellige retninger
Hjerte-kar-sygdom er almindeligt blandt mennesker med KOL. Derfor er det vigtigt at vide, om den medicin, patienterne får mod lungesygdommen, samtidig kan påvirke risikoen for sygdom i hjerte og blodkar.
Tidligere undersøgelser har givet forskellige svar på, om ICS påvirker denne risiko. Det har også været uklart, om risikoen ændrer sig, jo højere dosis patienten får.
Det nye danske studie omfattede 82.327 patienter, som havde fået deres KOL-diagnose bekræftet af en speciallæge. Patienter, der allerede tidligere havde haft en registreret hjerte-kar-hændelse, blev ikke taget med i undersøgelsen.
Forskerne brugte oplysninger om de recepter på ICS, som patienterne havde indløst i året før studiets start. På den baggrund blev patienterne inddelt i fire grupper: ingen ICS-behandling samt behandling med lav, moderat eller høj dosis.
I løbet af det følgende år fik 8.948 patienter en hjerte-kar-hændelse. Det svarer til 10,9 procent af patienterne.
Forskerne så blandt andet på åreforkalkningsbetinget hjertesygdom, forstyrrelser i hjerterytmen, hjertesvigt, sygdom i hjertemusklen, blodpropper og andre sygdomme i hjernens blodkar samt TIA, som er kortvarige symptomer på en blodprop i hjernen. Også indgreb for at genoprette blodforsyningen til hjertet og dødsfald som følge af hjerte-kar-sygdom indgik.
Ingen øget risiko ved høje doser
Af de 82.327 patienter havde 32.388 – svarende til 39,3 procent – fået ICS i året før studiestart.
Forskerne tog i deres beregninger højde for en lang række forhold, der kan påvirke risikoen for hjerte-kar-sygdom. Det gjaldt blandt andet alder, køn, lungefunktion, andre sygdomme, rygning, tidligere alvorlige forværringer af KOL og behandling med steroidtabletter.
Herefter var lav dosis ICS forbundet med syv procent færre hjerte-kar-hændelser og moderat dosis med ni procent færre sammenlignet med ingen ICS. Ved høj dosis fandt forskerne ingen statistisk sikker forskel mellem patienter med og uden ICS.
Resultaterne ligger i forlængelse af et tidligere dansk studie omtalt af Medicinske Tidsskrifter. Her fandt forskerne heller ikke øget risiko for hjerte-kar-hændelser hos patienter med KOL, som fik kortvarige behandlinger med steroidtabletter i forbindelse med forværringer af sygdommen.
Det nye studie handler i stedet om inhalationssteroid, som nogle patienter med KOL får som fast, forebyggende behandling. ICS bruges især til patienter, der ofte får forværringer af KOL, og hos nogle patienter, hvor et forhøjet antal eosinofile celler i blodet tyder på, at de kan have særlig gavn af behandlingen.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen ICS ved KOL er ikke forbundet med øget risiko for hjerte-kar-hændelser på Respiratorisk Tidsskrift
