DLBCL er en hurtigt voksende kræftsygdom, der opstår i immunforsvarets B-celler. B-celler er en type hvide blodlegemer, som normalt hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner.
Glofitamab er et såkaldt bispecifikt antistof. Det er en form for immunbehandling, der binder sig både til kræftcellen og til en af immunforsvarets T-celler. På den måde bringer behandlingen T-cellen tæt på kræftcellen, så immunforsvaret lettere kan angribe den.
GemOx er en kombination af de to former for kemoterapi gemcitabin og oxaliplatin.
Bispecifikke antistoffer mod lymfekræft har hidtil haft svært ved at blive godkendt som standardbehandling i Danmark. Medicinrådet har tidligere afvist både glofitamab og det beslægtede lægemiddel Tepkinly (epcoritamab), når lægemidlerne skulle gives alene til patienter, der havde fået mindst to tidligere behandlinger.
Derfor er den nye anbefaling et vigtigt gennembrud, vurderer Michael Roost Clausen, overlæge på Hæmatologisk Afsnit ved Vejle Sygehus.
”Jeg er ikke overrasket over Medicinrådets afgørelse. Glofitamab plus GemOx er undersøgt i et stort fase III-studie, der viser en meget overbevisende overlevelsesfordel ved behandlingen. Det er meget glædeligt, at vi nu endelig kan give et bispecifikt antistof i relaps-situationen (ved tilbagefald, red.) – det er noget vi har ønsket længe,” siger han.
Behandlingen er blandt andet relevant for ældre patienter, som ikke kan få CAR-T-celleterapi. Ved CAR-T-celleterapi udtager lægerne nogle af patientens egne immunceller, ændrer dem på et laboratorium og fører dem tilbage til patienten, så de bedre kan genkende og angribe kræftcellerne.
”For gruppen af ældre patienter med DLBCL, som ikke er kandidater til CAR-T-celleterapi, er det her en meget kærkommen mulighed for at gøre noget, der kan forbedre deres prognose meget markant. Og så er det en tidsbegrænset behandling som gives i otte serier – det er en stor fordel for patienterne.”
Studie viste lavere risiko for at dø
Medicinrådets anbefaling bygger på fase III-studiet STARGLO, som omfattede 274 patienter med DLBCL.
I studiet havde patienter, der fik glofitamab sammen med GemOx, 41 procent lavere risiko for at dø i forsøgets opfølgningsperiode end patienter, der fik antistoffet rituximab sammen med GemOx. Det er en relativ forskel mellem grupperne og betyder ikke, at 41 procentpoint flere patienter overlevede.
Anbefalingen gælder patienter, hvor sygdommen enten er vendt tilbage eller ikke har reageret tilstrækkeligt på den tidligere behandling. Når sygdommen ikke reagerer på behandlingen, kaldes den refraktær.
Patienterne skal samtidig være ude af stand til eller ikke egnede til at gennemgå en autolog stamcelletransplantation. Ved denne behandling får patienten en meget høj dosis kemoterapi, hvorefter egne stamceller føres tilbage til kroppen for at genopbygge knoglemarven og produktionen af blodceller.
Medicinrådet vurderer i en sundhedsøkonomisk beregning, at behandlingen i gennemsnit kan forlænge patienternes liv med 2,2 år. Den forventes samtidig at give en gevinst på 1,7 kvalitetsjusterede leveår, også kaldet QALY. Ét kvalitetsjusteret leveår svarer i beregningerne til ét ekstra leveår med fuldt helbred. Tallet kombinerer derfor både levetid og livskvalitet.
Beregningerne er gennemsnit for en gruppe patienter og kan ikke bruges til at forudsige, hvor længe den enkelte patient vil leve.
Medicinrådet kræver danske data
De første hovedresultater fra STARGLO blev præsenteret på den europæiske hæmatologikongres EHA i juni 2024. Resultaterne vakte stor begejstring, og Michael Roost Clausen vurderede dengang, at behandlingen kunne ændre tilbuddet til patienter, som ikke kunne få højdosis kemoterapi med stamcellestøtte.
Han pegede samtidig på, at kurven over patienternes samlede overlevelse fladede ud på et højere niveau blandt dem, der fik glofitamab. Det tydede ifølge ham på, at godt halvdelen kunne opnå en langvarig periode uden tegn på sygdom og muligvis blive helbredt.
Glofitamab sammen med GemOx har været godkendt i EU siden april 2025. Virksomheden bag lægemidlet bad første gang Medicinrådet om at vurdere behandlingen i sommeren 2025.
Vurderingen blev dog sat på pause to gange. Første gang skete det i september 2025, fordi ansøgningen ikke indeholdt alle de nødvendige oplysninger. Anden gang blev processen sat på pause i april 2026, mens der blev gennemført nye forhandlinger om prisen.
Medicinrådet kræver nu, at Dansk Lymfom Gruppe i samarbejde med Medicinrådet indsamler oplysninger om, hvordan behandlingen virker, og hvilke bivirkninger patienterne får i den almindelige danske behandling.
Når der er indsamlet tilstrækkeligt med data, skal Medicinrådet vurdere anbefalingen igen.
Baggrunden er blandt andet, at næsten halvdelen af deltagerne i STARGLO kom fra Asien. Det er derfor usikkert, om resultaterne uden videre kan overføres til danske og andre europæiske patienter.
”Det er rimeligt, at der stilles krav om, at vi skal følge patienterne og dokumentere behandlingens effekt og sikkerhed i praksis. Knap halvdelen af patienterne i STARGLO er fra Asien, og derfor kan resultaterne måske ikke én til én oversættes til en europæisk kontekst. Blandt andet var gennemsnitsalderen meget lavere i den asiatiske population (62 år) og mange patienter ønskede ikke højdosisterapi med autolog stamcellestøtte,” siger Michael Roost Clausen.
Af de 274 deltagere i STARGLO kom 48 procent fra Asien, 32 procent fra Europa, 11 procent fra Australien og ni procent fra USA.
Glofitamab sammen med GemOx er ikke godkendt i USA. Det skyldes blandt andet, at der deltog så få amerikanske patienter i studiet, at de amerikanske myndigheder vurderede, at dokumentationen var utilstrækkelig til at fastslå behandlingens virkning hos amerikanske patienter.
Valget mellem glofitamab og CAR-T-celleterapi
Siden september 2023 har nogle patienter med DLBCL og andre aggressive former for B-cellelymfom kunnet få CAR-T-cellebehandlingen Yescarta (axicabtagene ciloleucel), hvis sygdommen hurtigt er vendt tilbage eller ikke har reageret på den første behandling.
Oprindeligt kunne behandlingen kun gives til patienter, som også var egnede til en stamcelletransplantation. I november 2024 ændrede Medicinrådet anbefalingen, så det ikke længere er et krav.
Derfor kan nogle patienter i dag være mulige kandidater til både CAR-T-celleterapi og den nye behandling med glofitamab og GemOx.
Michael Roost Clausen vurderer, at patientens sygdom, alder, øvrige helbred og muligheden for hurtigt at komme i behandling vil få betydning for valget.
Det kan tage op til seks uger at fremstille en individuel CAR-T-cellebehandling, fordi patientens egne celler først skal udtages, ændres og opformeres. Glofitamab er derimod et færdigproduceret lægemiddel, som kan tages i brug langt hurtigere.
Det kan være afgørende for patienter med meget aggressiv lymfekræft, hvor sygdommen risikerer at udvikle sig, mens patienten venter på CAR-T-cellebehandlingen.
Medicinrådet vurderer, at cirka 125 danske patienter med DLBCL hvert år enten får tilbagefald eller ikke reagerer på den første behandling. Omkring 60 af dem forventes at være egnede til glofitamab sammen med GemOx.
De øvrige patienter kan blandt andet få CAR-T-celleterapi, lindrende kemoterapi eller behandling som led i et klinisk forsøg.
Afdelinger har allerede erfaring med behandlingen
Selv om behandlingen først nu bliver en del af det almindelige danske behandlingstilbud, har flere danske hæmatologiske afdelinger allerede anvendt glofitamab i kliniske forsøg.
”De fleste store danske afdelinger har allerede solid erfaring med glofitamab, da de har inkluderet patienter i protokoller med det bispecifikke antistof i en del år efterhånden. På de afdelinger, hvor erfaringen mangler, vil man nok være lidt langsommere til at komme i gang, og der vil være noget logistik, der skal falde på plads. Men jeg forestiller mig, at det vil gå relativt hurtigt,” siger Michael Roost Clausen.
Behandlingen kan give alvorlige bivirkninger
Glofitamab kan overaktivere immunforsvaret og give bivirkningen CRS, som er en forkortelse for cytokine release syndrome. Det er en kraftig betændelseslignende reaktion i kroppen, som blandt andet kan give feber, kulderystelser, lavt blodtryk og problemer med vejrtrækningen.
Behandlingen kan også give ICANS, som er en påvirkning af nervesystemet. Den kan blandt andet vise sig som forvirring, problemer med at tale, rystelser eller nedsat bevidsthed.
Michael Roost Clausen vurderer, at de hæmatologiske afdelinger har opbygget stor erfaring med at opdage og behandle disse reaktioner.
”Vi har efterhånden administreret CAR-T-celleterapi og bispecifikke antistoffer i en del år, og vi er fortrolige med og kan håndtere de bivirkninger, der opstår. Og GemOx kender vi, og vi ved, hvordan vi skal afstemme intensiteten, så patienterne tåler kemoterapien,” siger Michael Roost Clausen.
I STARGLO blev der registreret flere alvorlige bivirkninger blandt patienterne, der fik glofitamab sammen med GemOx, end blandt patienterne i kontrolgruppen.
Hændelser klassificeret som grad 5, det vil sige hændelser med dødelig udgang, forekom hos 8,3 procent i glofitamab-gruppen og 4,5 procent i kontrolgruppen. Forskellen skyldtes hovedsageligt, at flere patienter i glofitamab-gruppen døde i forbindelse med covid-19-infektioner.
Febril neutropeni forekom hos under fem procent i begge grupper. Febril neutropeni betyder, at patienten får feber samtidig med et meget lavt antal af de hvide blodlegemer, der beskytter mod infektioner.
Der blev registreret cirka dobbelt så mange alvorlige infektioner i glofitamab-gruppen. Det var især covid-19-infektioner.
Behandlingen kan senere blive brugt tidligere
Selv om glofitamab sammen med GemOx netop er blevet anbefalet efter tilbagefald, undersøger forskere allerede, om bispecifikke antistoffer kan anvendes som en del af den allerførste behandling mod DLBCL.
I studiet EPCORE DLBCL-2 undersøges det, om epcoritamab kan forbedre virkningen af den etablerede førstelinjebehandling R-CHOP.
I fase III-studiet SKYGLO undersøges glofitamab sammen med behandlingskombinationen Pola-R-CHP hos patienter, der ikke tidligere er blevet behandlet for sygdommen.
Hvis bispecifikke antistoffer i fremtiden bliver en del af den første behandling, kan det ændre, hvilke behandlinger der kan anvendes, hvis sygdommen senere vender tilbage. Det kan blandt andet blive vanskeligt at bruge endnu et bispecifikt antistof, som angriber kræftcellerne på samme måde som den behandling, patienten allerede har fået.
Michael Roost Clausen forventer derfor, at rækkefølgen af behandlingerne mod DLBCL kan ændre sig markant i de kommende år.
”Men for nu vil jeg glæde mig over, at vi nu langt om længe kan tilbyde danske patienter behandling med et bispecifikt antistof – det er på tide.”
Mere om STARGLO
STARGLO omfattede 274 patienter med DLBCL, som tidligere havde fået mindst én behandling, og som ikke var egnede til højdosis kemoterapi med efterfølgende transplantation af egne stamceller.
Patienterne blev fordelt tilfældigt i forholdet to til én. I alt 183 patienter fik glofitamab sammen med GemOx, mens 91 patienter fik rituximab sammen med GemOx.
Omkring 63 procent havde kun fået én tidligere behandling. Godt 56 procent havde en sygdom, der slet ikke havde reageret på den første behandling, mens knap 61 procent ikke havde reageret på den seneste behandling.
Patienterne kunne være vurderet uegnede til stamcelletransplantation på grund af høj alder, svækkede organer, nedsat fysisk funktion, andre sygdomme eller et ønske om ikke at gennemgå transplantationen.
Patienterne i glofitamab-gruppen kunne få op til otte behandlingsserier med glofitamab og GemOx efterfulgt af op til fire serier med glofitamab alene. Patienterne i kontrolgruppen kunne få op til otte serier med rituximab og GemOx.
Ved den første analyse havde patienterne været fulgt i en medianperiode på 11,3 måneder. Medianen betyder, at halvdelen var fulgt i kortere tid og halvdelen i længere tid.
Risikoen for at dø var 41 procent lavere med glofitamab og GemOx. Risikoen for, at sygdommen voksede, vendte tilbage, eller at patienten døde, var 63 procent lavere.
Hos 50,3 procent af patienterne i glofitamab-gruppen kunne lægerne ikke længere finde tegn på kræft efter behandlingen. Det samme gjaldt 22 procent i kontrolgruppen. Det kaldes komplet remission.
CRS var den mest almindelige immunreaktion i glofitamab-gruppen. En mild reaktion blev registreret hos 31,4 procent, en moderat reaktion hos 10,5 procent og en alvorlig reaktion hos 2,3 procent.
ICANS blev registreret hos 2,3 procent. Alle patienterne med ICANS havde samtidig CRS.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Glæde blandt lymfomlægerne: Endelig åbner Medicinrådet op for bispecifikke antistoffer på Hæmatologisk Tidsskrift
