Det gælder især patienter, der allerede har tegn på hjerte-kar-sygdom, hjertesvigt eller kronisk nyresygdom. Hos dem får to typer medicin en mere fremtrædende plads: de såkaldte SGLT-2-hæmmere og GLP-1-receptoragonister. SGLT-2-hæmmere virker blandt andet gennem nyrerne og hjælper kroppen med at udskille sukker gennem urinen. GLP-1-receptoragonister efterligner et tarmhormon, som påvirker appetit, mæthed og blodsukker.
Ændringen fremgår af et foreløbigt udkast til nye internationale anbefalinger fra den amerikanske diabetesorganisation ADA og den europæiske diabetesorganisation EASD. Udkastet er netop blevet præsenteret på ADA’s årlige kongres i USA.
I mange år har metformin ofte været den første medicinske behandling ved type 2-diabetes. De nye anbefalinger trækker behandlingen i en anden retning for patienter med hjertesvigt, kronisk nyresygdom eller tidlige tegn på følgesygdomme. Her kan det blive mere relevant at begynde tidligere med medicin, der beskytter organerne.
”Det bevæger sig mere i retning af, at man ikke længere skal bruge metformin som første valg til personer med hjertesvigt og kronisk nyresygdom, men i stedet bruge SGLT-2-hæmmere eller GLP-1RA - i hvert fald ved de mindste tegn på komplikationer. Og man kan bruge de to produkter sammen,” siger overlæge og klinisk professor Peter Rossing, der er forskningschef på Steno Diabetes Center Copenhagen og en af forfatterne bag de nye anbefalinger.
Flere patienter bør få behandlingen
ADA og EASD’s seneste fælles anbefalinger fra 2022 åbnede allerede for, at udvalgte patienter kunne begynde med SGLT-2-hæmmere eller GLP-1-receptoragonister og eventuelt få metformin senere.
Siden er dokumentationen blevet stærkere. Flere studier har vist, at de to typer medicin kan beskytte hjerte og nyrer hos patienter med type 2-diabetes og høj risiko for følgesygdomme. Ifølge Peter Rossing bruges behandlingen allerede flere steder i Danmark, og udviklingen kan også ses i den kommende årsrapport for Dansk Diabetes Database.
”Men implementeringen kan blive klart bedre,” siger han.
En del af forklaringen er, at reglerne for tilskud begrænser brugen af GLP-1-receptoragonister som første behandling ved type 2-diabetes. Siden 2024 har Lægemiddelstyrelsen kun givet tilskud til visse GLP-1-lægemidler, når patienter med type 2-diabetes først har prøvet andre relevante tabletbehandlinger uden at få blodsukkeret tilstrækkeligt under kontrol.
Flere studier peger samtidig på, at SGLT-2-hæmmere og GLP-1-receptoragonister kan bruges sammen hos patienter med høj risiko for nyreproblemer eller hjertesvigt. Den kombination indgår derfor i udkastet til de nye anbefalinger, selv om der stadig mangler lodtrækningsforsøg, hvor patienter fordeles tilfældigt til forskellige behandlinger, og hvor effekten af kombinationen undersøges mere direkte.
Vægttab får større betydning
Vægttab får også en større rolle i de nye anbefalinger. I 2022 blev vægttab skrevet ind som et egentligt mål i behandlingen af type 2-diabetes. I det nye udkast bliver den prioritering endnu tydeligere.
”Der er lagt yderligere fokus på, at vægttab er godt, uanset om man opnår det med medicin, livsstilsomlægning eller kirurgi. Det handler om at opnå remission af type-2-diabetes, i hvert fald i en periode,” siger Peter Rossing.
Når type 2-diabetes kommer i remission, ligger blodsukkeret på et niveau, hvor sygdommen i en periode ikke længere kræver samme behandling. Sygdommen er ikke nødvendigvis væk for altid, men kroppen fungerer bedre, så længe vægttabet og den forbedrede stofskiftebalance holder.
”Især for patienter med nyopdaget diabetes bør målet være remission fremfor at holde blodsukkeret pænt. Derfor bør vægttab prioriteres.”
Peter Rossing peger på, at de medicinske muligheder for vægttab er blevet markant bedre de senere år. Derfor er det også blevet mere realistisk at bringe type 2-diabetes i ro hos nogle patienter, i hvert fald i en periode.
De nye anbefalinger lægger samtidig mere vægt på livsstilsbehandling. Siden 2022 er der kommet mere viden om effekten af træningsprogrammer og kostplaner, der bliver tilpasset den enkelte patient.
”I de nye retningslinjer er der mere fokus på kost og motion, end der hidtil har været. Det bliver tydeliggjort, at behandling ikke kun handler om medicin,” siger Peter Rossing.
Træningsprogrammer, der passer til patientens behov og fysiske niveau, kan ifølge forskningslitteraturen forbedre blodsukkeret, styrke kroppen og mindske risikoen for senfølger. Det kan blandt andet være styrketræning, konditionstræning eller en kombination.
Kostændringer bør også tilpasses den enkelte. Der mangler dog stadig solid viden om, hvordan individuelle diæter bedst sammensættes.
”Der er endnu ikke så meget viden om, hvordan man skræddersyer kostplaner. Vi har bedst data på middelhavskost, men andre ting kan også være godt. For mange patienter handler det simpelthen om en sund kost og at reducere antallet af kalorier, så de taber sig.”
Teknologi får større rolle
Teknologi fylder også mere i de nye anbefalinger. Kontinuerte glukosemålere, insulinpumper, træningsapps og apps med viden til patienter med type 2-diabetes bliver fremhævet som redskaber, der kan støtte behandlingen i hverdagen.
Kontinuerte glukosemålere måler blodsukkeret løbende gennem døgnet, så patient og behandler kan se, hvordan blodsukkeret ændrer sig efter måltider, motion, søvn og medicin.
”Der er kommet bedre data om værdien af teknologi, for eksempel har vi fået mere viden om, at kontinuerte blodsukkermålere og i mindre omfang insulinpumper også gavner patienter med type-2-diabetes,” fortæller Peter Rossing.
Han nævner også træningsapps og apps med patientrettet viden om type 2-diabetes som eksempler på teknologi, der kan gøre det lettere for patienter at følge behandlingen og forstå deres sygdom.
Den endelige version af den opdaterede konsensusrapport om type 2-diabetes ventes offentliggjort i forbindelse med EASD’s årlige diabeteskonference, som finder sted i Milano fra 28. september til 2. oktober 2026.
