Banebrydende resultater: Genterapi kan erstatte livslang kolesterolmedicin

En ny form for genterapi, hvor forskere redigerer gener direkte i kroppen, har i et tidligt forsøg sænket det skadelige LDL-kolesterol med knap 50 procent og blodets indhold af triglycerider med 55 procent. Triglycerider er en anden type fedtstof i blodet, som også øger risikoen for hjerte-kar-sygdom.

Behandlingen hedder CTX310 og bygger på teknologien CRISPR/Cas9. Det er en metode, hvor man med stor præcision kan klippe i arvematerialet og ændre et bestemt gen. I det her tilfælde slukker man for genet ANGPTL3 i leveren. Når genet slukkes, falder mængden af et protein, ANGPTL3, som ellers får kolesterol og triglycerider til at stige i blodet.

Behandlingen gives som en engangsinfusion direkte i blodåren. Den kaldes in vivo, fordi genredigeringen sker inde i kroppen og ikke i celler, der først er taget ud og ændret i et laboratorium.

Ifølge kardiolog ved Aarhus Universitetshospital, Martin Bødtker Mortensen, er der tale om opsigtsvækkende resultater.

Han peger på, at der i fremtiden kan blive tale om en egentlig one-off-behandling – altså en behandling, der gives én gang for alle og derefter virker i lang tid, fordi genet er ændret permanent – til patienter med meget høj risiko for blodprop i hjerte eller hjerne.

Hurtig effekt efter få uger

I studiet, som i november sidste år blev præsenteret ved American Heart Association’s Scientific Sessions 2025, viste forskerne, at kolesterol- og triglyceridniveauerne begyndte at falde inden for to uger efter behandlingen med CTX310. Det er et såkaldt fase 1-studie. Det betyder, at det primært skal undersøge sikkerhed og dosering og kun omfatter få patienter.

Deltagerne fik forud for behandlingen binyrebarkhormon og antihistaminer for at dæmpe eventuelle allergiske reaktioner.

Efter 60 dage var effekten fortsat tydelig. Patienterne følges i ét år som en del af forsøget og derefter i op til 15 år for at holde øje med senfølger. Den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA anbefaler netop langvarig opfølgning ved CRISPR-baserede behandlinger, fordi ændringerne i generne er permanente.

Martin Bødtker Mortensen er ud over at være kardiolog ved Aarhus Universitetshospital, klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet samt adjungeret lektor ved Johns Hopkins i USA. Han er også en af landets førende forskere inden for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom. Ifølge ham så vil teknologien i fremtiden kunne komme især meget syge personer med høj risiko for et event til gavn.

”Hvis resultaterne kan bekræftes i større og længerevarende studier, så kan det med et langt sigte på betyde, at man fuldstændigt kan fjerne behovet for daglig eller månedlig kolesterolsænkende medicin hos nogle personer med forhøjet LDL-kolesterol og forhøjede trigclycerider,” siger han.

Knock-out-metoder

Ifølge Martin Bødtker Mortensen er der tidligere set lovende resultater med en anden type genredigering rettet mod proteinet PCSK9, som også påvirker LDL-kolesterol. Det såkaldte Heart-1-studie viste, at man med en enkelt dosis kunne sænke LDL-kolesterol markant.

”Studierne er målrettet forskellige proteiner og benytter forskellige teknologier. Men fælles for dem er, at de begge er såkaldte ’knock-out-metoder’ som sigter mod at slå et protein ud – og at de i øvrigt begge peger ind i fremtid, hvor der vil eksistere forskellige genetiske behandlingsmuligheder,” siger Martin Bødtker Mortensen.

En knock-out-metode betyder, at man permanent slår et gen fra, så kroppen stopper med at producere et bestemt protein.

Kun til de mest syge

Behandlingen er ’once-in-a-lifetime,’ hvilket vil eliminere behovet for tabletbehandling eller månedlige infusionsbehandlinger. Kolesterolniveauet vil forblive lavt, hvilket vil reducere risikoen for hjerte-kar-sygdom markant.

”Det er derfor indlysende, at mange patienter – hvis behandlingerne viser sig at være både effektive og sikre – vil være interesseret i dem. Alene af den årsag, at de vil føle sig mindre syge, end hvis de skal injicere sig selv eller tage tabletter dagligt,” siger Martin Bødtker Mortensen, som også peger på, at det i første omgang helt uden tvivl vil være de mest syge patienter, som vil komme i betragtning til behandlingen.

”Målgruppen vil være meget snæver af den grund, at der er tale om en irreversibel behandling. Der har været rigtig mange godkendelser i FDA for overhovedet at tage skridtet fra dyremodeller til at teste teknologien på mennesker. Det er selvsagt, at man skal være helt sikker på, at man ikke gør noget forkert, og at der ikke er risiko for nogen som helst form for ’off-target-editing’ – altså at det ikke er andre proteiner end det specifikke protein i leveren, som bliver ændret.”

Off-target-editing betyder, at genredigeringen rammer et forkert sted i arvematerialet. Det kan i værste fald føre til uforudsete bivirkninger.

Derfor er behandlingen indtil videre kun testet på patienter med meget høje fedtstofniveauer i blodet, blandt andet personer med familiær hyperkolesterolæmi. Det er en arvelig sygdom, hvor kolesterolniveauet er markant forhøjet fra fødslen og kan være svært at få under kontrol med almindelig medicin.

Metode vil dryppe nedad

Martin Bødtker Mortensen understreger, at vi skal have det meget lange sigte på, førend behandlingen rammer klinikken. Og han ser ikke umiddelbart for sig, at hjerte-raske nogensinde vil komme i betragtning til behandlingen.

”Men i takt med, at det måske viser sig at være en sikker, effektiv behandling, som bliver billigere over tid, så vil det nok dryppe nedad og blive mere og mere udbredt metode til sænkning af LDL-kolesterol og triglyceridniveauet.”

Om behandlingen nogensinde kan komme på tale som forebyggelse hos personer uden hjertesygdom, er ifølge ham svært at sige.

”Men jeg kan ikke se, at det ikke en dag kan være en metode, som man kan anvende i forhold til mennesker med eksempelvis åreforkalkning. Jeg tror dog ikke, at metoden nogensinde vil komme i betragtning til børn og unge af den årsag, at jo tidligere man opsporer folk og sætter dem i behandling, desto mindre aggressiv skal behandlingen være. Ved almindelig tabletbehandling af børn og unge vil risikoen for et event være forsvindende lavt og faktisk på niveau med baggrundsbefolkningen.”

Brug for langtidsdata

Martin Bødtker Mortensen forsker selv i kolesterolsænkende medicin og har brugt teknologien i sin egen forskning. Af den grund har han fulgt området igennem flere år.

”Det er helt utroligt spændende, at det, som før kun var dyreforsøg er på vej ind i den menneskelige behandling. Interessant er det også, at det i udgangspunkt nu er muligt at ’helbrede’ svært syge mennesker med meget høje LDL-kolesterol-niveauer kun med et enkelt ’shot.’ Men når det er sagt, så kommer det til at tage årevis, inden vi ser teknologierne i klinikken. Man skal kende alle potentielle langtidsrisici. Dem kender vi slet ikke endnu. Jeg tror egentlig ikke, når man ser på de eksisterende forsøg, at metoden har mange langtidsbivirkninger. Men fordi det er en irreversibel behandlingsmetode, så er der brug for langtidsdata.

Tre deltagere oplevede milde infusionsrelaterede reaktioner, såsom rygsmerter og kvalme, som forsvandt med medicin. Én deltager med forhøjede levertal ved screening fik en midlertidig yderligere stigning i levertal, der varede et par dage og normaliseredes uden behandling.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Banebrydende resultater: CRISPR-teknologi halverer LDL-kolesterol og triglycerider på Kardiologisk Tidsskrift

KOMMENDE MØDER

Eksperter kalder på politisk handling:
Vi skal sikre færre recidiver og bedre patientforløb

Får man én blodprop, er risikoen for at få endnu én statistisk set høj. Det er afgørende, at der sættes hurtig ind med forebyggende medicinsk behandling og effektiv rehabilitering i efterforløbet. Men selvom vi i Danmark er verdensmestre i at redde hjerter – er vi fodslæbende, når det gælder rehabiliteringsindsatsen.

Medicinske Tidsskrifter inviterer den 20. februar til en virtuel høring, hvor nogle af landets førende kardiologiske eksperter sammen med sundhedspolitikere sætter fokus på udfordringer og perspektiver i hjerterehabiliteringen. Målet er, at fagkundskaben og politikerne tager et stort, fælles skridt i retning af, at langt færre danskere får blodprop nummer 2.

Alle kræfter skal i spil for, at vi i fremtiden kan sikre, at hjerterehabiliteringen bliver rykket hen, hvor færre får et recidiv og dør af det – eller skal leve et liv med ringe livskvalitet. Hvordan løfter sektorerne i flok, så flere patienter kommer i mål og færre går under radaren – er der et overset og uudnyttet potentiale?

Hvis du ikke kan deltage virtuelt på selve dagen, kan du stadig tilmelde dig og efterfølgende få adgang til optagelsen af høringen i vores videobibliotek.

Ordstyrer er journalist Nynne Bjerre Christensen.

Oplægsholdere vil være:

Michael Hecht Olsen, overlæge på Medicin 1, Holbæk Sygehus og klinisk professor i kardiologi ved Københavns Universitet.

Bo Christensen, professor ved Forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Universitet og praktiserende læge.

Malene Hollingdal, overlæge på Kardiologisk afdeling på Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt.

Michael Mæng, overlæge ved afdelingen for hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital og professor i kardiologi ved Aarhus Universitet.

Jørn Dalsgaard Nielsen, pensioneret overlæge, Videncenter for Antikoagulant Behandling, Bispebjerg-Frederiksberg Hospitaler.

Tilmeld dig her