Nyt målrettet lægemiddel kan forlænge livet ved fremskreden mave- og spiserørskræft

Et nyt målrettet lægemiddel kan give patienter med fremskreden kræft i mavesæk og spiserør længere levetid. Effekten ses, når lægemidlet zanidatamab gives sammen med både kemoterapi og immunterapi som første behandling. Kombinationen holder sygdommen i ro i længere tid og øger overlevelsen sammenlignet med den hidtidige standardbehandling.

Resultaterne blev præsenteret på kræftkongressen ASCO GI 2025, som er en international konference om mave- og tarmkræft arrangeret af American Society of Clinical Oncology.

Studiet, der hedder HERIZON-GEA-01, omfatter patienter med såkaldt HER2-positiv kræft. Det betyder, at kræftcellerne har store mængder af et bestemt protein på overfladen, som kan bruges som mål for behandling. Zanidatamab er et bispecifikt antistof, hvilket vil sige, at det kan binde sig to steder på det samme protein og dermed ramme kræftcellerne mere effektivt end ældre lægemidler.

Studie kan ændre behandling i praksis

Overlæge Morten Mau-Sørensen fra Rigshospitalet deltog, da resultaterne blev præsenteret, og vurderer, at studiet sandsynligvis vil få stor betydning for fremtidig behandling.

”Det er et studie, som med meget stor sandsynlighed vil blive praksisændrende,” siger han.

Han forklarer, at det afgørende er, at zanidatamab lægges oven i den behandling, patienterne allerede får.

”Studiet inkluderer mange patienter og viser, at man opnår en betydelig effekt ved at lægge zanidatamab til kemo- og immunterapi. Den mediane samlede overlevelse øges med syv måneder i forhold til kontrolarmen, og den mediane progressionsfri overlevelse øges med fire måneder. Det er meget markante forskelle, som plejer at være acceptable for Medicinrådet,” siger han.

Den mediane samlede overlevelse beskriver, hvor længe halvdelen af patienterne lever. Progressionsfri overlevelse handler om, hvor lang tid der går, før sygdommen begynder at vokse eller sprede sig igen.

Sådan var studiet opbygget

Studiet omfattede 914 patienter fra hele verden med fremskreden kræft i mavesæk, spiserør eller overgangen mellem de to (GEJ). Sygdommen kunne ikke opereres, og patienterne havde ikke tidligere fået medicinsk behandling for den fremskredne sygdom.

Patienterne blev fordelt tilfældigt i tre grupper. Én gruppe fik zanidatamab sammen med kemoterapi og immunterapi. En anden gruppe fik zanidatamab og kemoterapi. Den tredje gruppe fik den hidtidige standardbehandling med trastuzumab og kemoterapi. Trastuzumab er et ældre HER2-rettet lægemiddel.

Efter godt to års opfølgning levede patienterne længst i gruppen, der fik alle tre behandlingstyper. Her var den mediane overlevelse 26,4 måneder. I gruppen med zanidatamab og kemoterapi var overlevelsen 24,4 måneder, mens den i kontrolgruppen var 19,2 måneder.

Når man ser på, hvor længe sygdommen blev holdt i ro, klarede begge zanidatamab-grupper sig markant bedre end kontrolgruppen. Her gik der lidt over otte måneder, før sygdommen forværredes. Med zanidatamab gik der omkring 12 måneder, før sygdommen blev værre.

Den statistisk sikre forbedring af den samlede overlevelse blev dog kun set hos patienter, der fik zanidatamab sammen med både kemoterapi og immunterapi.

Morten Mau-Sørensen peger på, at behandlingen i kontrolgruppen ikke længere er standard i dag. Mange patienter med HER2-positiv kræft og tegn på immunaktivitet får i dag allerede immunterapi sammen med trastuzumab og kemoterapi.

”Det skal med i ligningen, men jeg synes ikke, det er et problem. Det, man skal tage med sig fra studiet, er, at zanidatamab er en markant mere potent behandling end trastuzumab, og derfor bør det blive ny standard,” siger han.

Det bliver nu op til blandt andet Medicinrådet at vurdere, om behandlingen skal tilbydes som standard i Danmark.

Flere bivirkninger ved den mest intensive behandling

Den mest intensive behandling med zanidatamab, kemoterapi og immunterapi gav også flere alvorlige bivirkninger. Omkring syv ud af ti patienter oplevede bivirkninger af mere alvorlig karakter. De hyppigste var diarré, lavt niveau af kalium i blodet og blodmangel.

En mindre andel af patienterne måtte stoppe den HER2-rettede behandling på grund af bivirkninger. Bivirkningerne var dog generelt kendte og håndterbare.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Praksisændrende: Nyt bispecifikt antistof imponerer ved HER2-positiv metastatisk mave- og spiserørskræft på Onkologisk Tidsskrift