”Studiet viser, at drømmen om at genskabe syn ved tør AMD ikke længere er ren science fiction. PRIMA-implantatet kan genskabe funktionelt centralt syn hos patienter med geografisk atrofi – et område, hvor ingen tidligere behandlinger har kunnet forbedre synet,” siger Henrik Vorum.
Nyt implantat giver håb for patienter med fremskreden øjensygdom
Et nyt implantat under nethinden har i et klinisk studie vist, at nogle patienter med geografisk atrofi – den alvorlige form for tør AMD, hvor det centrale syn forsvinder – kan få genskabt en form for syn. Danske eksperter kalder udviklingen et gennembrud, og professor Henrik Vorum siger, at drømmen om at kunne hjælpe patientgruppen ikke længere er ren science fiction.
Den eksperimentelle behandling, PRIMA-systemet, består af en lille chip, der lægges under nethinden, og et par briller med kamera, som sender nær-infrarødt lys ind på chippen. Lyset bliver omdannet til små elektriske impulser, som aktiverer de nethindeceller, der stadig fungerer. På den måde kan der skabes synsindtryk i det område af synsfeltet, hvor synet ellers er gået tabt.
Professor, overlæge Henrik Vorum fra Øjenafdelingen, Aalborg Universitetshospital kalder studiet et markant gennembrud.
”Studiet viser, at drømmen om at genskabe syn ved tør AMD ikke længere er ren science fiction. PRIMA-implantatet kan genskabe funktionelt centralt syn hos patienter med geografisk atrofi – et område, hvor ingen tidligere behandlinger har kunnet forbedre synet,” siger han.
Henrik Vorum bemærker, at omkring 80 procent af patienterne i studiet fik en synsforbedring, der var stor nok til at gøre en praktisk forskel i hverdagen. Bivirkningerne var for de fleste milde og gik over af sig selv.
”Resultaterne er lovende, men det er fortsat et tidligt bevis på konceptet. Synet, patienterne genvinder, er grovkornet, sort-hvidt og afhænger af brug af briller med indbygget kamera. For danske patienter med fremskreden tør AMD kan teknologien i fremtiden få stor betydning, men proceduren er kirurgisk krævende og kun aktuel for få, stærkt synshandicappede personer,” siger han.
Genoplivelse af en gammel drøm
Nu vil den fortsatte forskning og udvikling fokusere på højere opløsning, farvegengivelse og mindre invasive implantater, vurderer Henrik Vorum. Han er ikke den eneste hjemlige ekspert, der er imponeret over studiet, som er blevet bemærket i den brede presse.
”Det er et stort spring fremad,” siger Rigshospitalets professor og øjenlæge Michael Larsen om studiet i Berlingske.
Han kalder udviklingen for et gennembrud.
”Det er en genoplivelse af drømmen om at kunne lave et elektronisk implantat, som genskaber tabt syn for patienter med blindhed i nethindens gule plet, det vil sige i midten af synsfeltet,” udtaler Michael Larsen i Berlingske.
Uændret perifert syn
Studiet omfattede 38 patienter med geografisk atrofi. Før operationen havde deltagerne en synsstyrke på mindst 1,2 logMAR, hvilket svarer til meget dårligt syn. De blev testet både med og uden PRIMA-briller efter 6 og 12 måneder. Forbedring blev målt som mindst 0,2 logMAR, hvilket regnes som en klar og mærkbar forskel.
Efter et år havde 26 af de 32 patienter, som gennemførte opfølgningen, opnået den ønskede synsforbedring. Forskerne vurderer, at omkring 80 procent af alle deltagere ville have haft samme resultat, hvis alle var mødt til opfølgning.
Der blev registreret 26 alvorlige bivirkninger hos 19 patienter. Langt de fleste dukkede op inden for to måneder efter operationen og gik i sig selv igen efter kort tid. Patienternes naturlige perifere syn, altså synet ude i siderne, var uændret gennem hele forløbet.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Nyt implantat genskaber syn hos patienter med geografisk atrofi på Oftalmologisk Tidsskrift