Cheflæge: Fedt at tale med patienter 6-8 år efter, at de blev erklæret dødeligt syge. Det er en revolution

Det store internationale studie CheckMate 8HW, hvor Danmark har deltaget, viser, at patienter med en særlig type fremskreden tarmkræft lever markant længere, når de får immunterapi med Opdivo (nivolumab) og Yervoy (ipilimumab). Resultaterne bekræfter Medicinrådets helt friske anbefaling af, at patienter med MSI-H/dMMR tarmkræft skal behandles med Opdivo og Yervoy som første valg.

“Det er jo fedt at være tarmkræftlæge og snakke med patienter seks eller otte år efter, at de blev erklæret dødeligt syge. Det er en revolution,” siger cheflæge Lars Henrik Jensen fra Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus, efter at have overværet præsentationen af CheckMate 8HW på ESMO-kongressen. ESMO er den største europæiske kongres for kræftforskning, hvor læger og forskere fra hele verden præsenterer de nyeste resultater inden for kræftbehandling.

Han fortæller, at både Vejle Sygehus og Herlev Hospital har deltaget i studiet, og at de danske patienter viser samme positive mønster som det samlede resultat. “De omkring 20 patienter, der har deltaget fra vores afdeling, bekræfter det store overordnede billede fra studiet: Langt de fleste er vedvarende sygdomsfri,” siger han.

Betydelig længere overlevelse og lavere risiko for død

CheckMate 8HW er et fase 3-studie, der sammenligner kombinationsbehandling med Opdivo og Yervoy mod Opdivo alene samt kemoterapi. Studiet omfattede patienter med spredt tarmkræft og den genetiske forandring MSI-H/dMMR, som betyder, at kræftcellernes DNA ikke bliver repareret normalt. Den fejl gør immunsystemet bedre i stand til at genkende og angribe kræftcellerne.

Resultaterne viser, at kombinationsbehandlingen giver markant bedre effekt: Risikoen for, at sygdommen blev værre eller patienten døde, blev reduceret med 31 procent, når behandlingen blev givet som første valg, og med 38 procent, når man ser på alle patientgrupper. 73 procent af patienterne fik tumoren til at skrumpe, mod 61 procent blandt dem, der fik Opdivo alene. Risikoen for død blev reduceret med 39 procent, og mange patienter har fortsat sygdomskontrol flere år efter behandlingsstart.

“Det mest spændende er selvfølgelig, at de her nye målrettede behandlinger kan have denne effekt på OS. Det er OS, som er særligt værd at kende for os i forhold til fremtidig behandling. Og så skal det understreges, at det er foreløbige data. Der kommer flere follow ups med endnu mere modne data,” siger Lars Henrik Jensen.

Her betyder OS “overall survival” – den samlede overlevelse. Det handler om, hvor længe patienterne lever efter, at de er begyndt i behandling, uanset hvordan sygdommen udvikler sig. Det er den vigtigste målestok for, om en behandling faktisk forlænger livet.

Danske patienter fik adgang flere år før

Vejle Sygehus var blandt de første til at tilbyde behandlingen. “Det er jo fedt for danske patienter, at vi har kunnet være med i de her forsøg. Det har betydet, at de danske patienter har haft adgang til den effektfulde behandling siden 2019. Det er hele seks år, før det bliver accepteret som god standardbehandling i medicinrådet,” siger Lars Henrik Jensen.

Han understreger, at dobbelt immunterapi kræver stor erfaring. “Det kræver, at man er vant til at håndtere immunrelaterede bivirkninger. Afdelinger skal have trænet personale og et multidisciplinært setup. Det dur ikke, at vi bare giver behandlingen alle mulige steder. Det duer heller ikke, hvis der ikke er tæt kontakt med patienten under behandlingen. Vi skal have fanget bivirkningerne – for fanger man dem, kan de håndteres,” siger han.

Han peger på, at når bivirkningerne bliver håndteret korrekt, har patienterne ofte en bedre livskvalitet end ved kemoterapi – og måske endda bedre end dem, der kun får én immunterapi.

Fremtiden peger på mere immunterapi

Ifølge Lars Henrik Jensen viser resultaterne, at immunterapi har et stort potentiale, og at der nu skal forskes i, hvordan flere patientgrupper kan få gavn af den. “Det er sjældne fugle, hvor den specifikke behandling er relevant. Nu er det relevant at lede efter, hvordan kombinationer kan gøre patienter følsomme over for immunterapi. Det kunne for eksempel være ved at kigge på tumorsnit med AI og blive klogere på, hvem der kan få gavn af immunterapi,” siger han.

Han fremhæver, at Danmark i mange år har været langt fremme med at teste patienter for MSI/dMMR, og at det har været afgørende for at kunne deltage i forsøg som CheckMate 8HW. “Vi skal blive ved at med at prioritere, at Danmark er et godt land at gennemføre forsøg i,” siger han.

MSI-H/dMMR betyder, at kræftcellerne har fejl i deres DNA-reparation. Det gør dem lettere for immunforsvaret at genkende, og derfor virker immunterapi ofte særligt godt hos disse patienter.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Tarmkræftstudie med dansk deltagelse opnår markant overlevelsesgevinst: Det er en revolution på Onkologisk Tidsskrift