Avancerede behandlinger har ikke forbedret sygdomsforløbet ved tarmsygdom væsentligt

Selv om der de seneste år er kommet mange nye og avancerede behandlinger mod tarmsygdommen colitis ulcerosa, har det ikke ført til færre patienter, der får forværret sygdommen eller må have fjernet tyktarmen (kolektomi).

Det viser et stort europæisk studie, hvor 873 patienter, som fik diagnosen colitis ulcerosa i 2010 og 2011, er blevet fulgt i ti år. I den periode blev flere nye såkaldt avancerede behandlinger, især biologiske lægemidler, taget i brug.

Ifølge læge og ph.d.-studerende Mads Damsgaard Wewer fra Gastroenheden på Hvidovre Hospital er det samlede billede ikke opløftende:

”På populationsniveau kan vi ikke sige, at der er sket en væsentlig forbedring af 10-årsprognosen for colitis ulcerosa-patienter, på trods af at vi har fået adgang til nye avancerede behandlinger. Det er ikke ensbetydende med, at behandlingerne ikke har deres berettigelse i klinikken – der er jo patienter, som har rigtig god effekt af lægemidlerne – men vi har ikke knækket koden i forhold til at udvælge, hvem der får gavn af hvilke behandlinger,” siger han.

Studiet viser, at efter ti år havde syv procent af patienterne fået fjernet tyktarmen. Det er stort set det samme som tidligere, hvor et norsk studie fra 1990’erne viste en rate på knap ti procent. Efter et år havde 2,2 procent fået foretaget operationen – igen næsten identisk med tidligere resultater fra både Sverige og Ungarn.

Forskerne fandt heller ingen tydelig forbedring i, hvor mange patienter, der fik mere udbredt sygdom. Hos patienter, der oprindeligt kun havde betændelse i endetarmen eller i den venstre del af tyktarmen, udviklede 17 procent mere udbredt sygdom i løbet af ti år.

Store forskelle i, hvordan patienter reagerer

Colitis ulcerosa er en kronisk betændelsessygdom i tyktarmen, hvor sygdommen kan svinge mellem rolige og aktive perioder. Mange patienter behandles med lægemidler, der dæmper immunforsvaret, blandt andet biologiske lægemidler, som er fremstillet af proteiner.

Men effekten varierer meget fra person til person, forklarer Mads Damsgaard Wewer:

”Nogen har fuldstændig effekt med det samme, mens andre har delvis effekt. Nogle opretholder effekten over tid, mens andre mister den. Men vi har ingen værktøjer til at forudsige respons hos den enkelte patient, og det afspejler sig i effekten, når vi måler på populationsniveau. Vi håber, vi bliver bedre til at personalisere behandlingen i fremtiden, så vi kan bruge de her dyre lægemidler mere fornuftigt,” siger han.

Med personalisering mener han, at behandlingen i højere grad skal tilpasses den enkelte patients biologi og sygdomsprofil, så man kan vælge det lægemiddel, der sandsynligvis vil virke bedst.

Nye typer medicin giver håb

Selv om resultaterne fra studiet ikke viser store fremskridt, understreger Mads Damsgaard Wewer, at der siden da er sket meget på området:

”Brugen af biologiske lægemidler er anderledes i dag, hvor vi er hurtigere til at igangsætte behandling end tidligere. Vi ved, at det har en væsentlig betydning for effekten hos patienter med Crohns sygdom, men det er endnu ikke påvist, at det har den samme betydning ved colitis ulcerosa. Det kunne være spændende at gentage studiet om ti år med de patienter, som bliver diagnosticeret i dag,” siger han.

I dag findes også såkaldte small molecules – små kemiske stoffer, der trænger ind i cellerne og påvirker signalveje i immunsystemet. En af disse typer er JAK-hæmmere, som bruges, når anden behandling ikke virker.

”JAK-hæmmerne er forholdsvis nye, men det er helt tydeligt, at der er patienter, der har gavn af dem. På nuværende tidspunkt ved vi dog ikke, i hvor høj grad effekten af JAK-hæmmere løber ud over tid, på samme måde som det kan være tilfældet med biologiske lægemidler. Det bliver spændende at følge,” siger han.