Maria Krüger er praktiserende læge på Frederiksberg og næstformand i DSAM. Hun har siden begyndelsen af 2025 siddet i Medicinrådet.
Medicinrådsmedlem håber, at ny vejledning kan samle praktiserende læger og speciallæger
De praktiserende læger sagde nej til nyrelægernes første vejledning om kronisk nyresygdom. Nu er håbet, at en ny vejledning fra Medicinrådet kan blive et fælles redskab.
De praktiserende læger har tidligere sagt nej til at være medunderskriver på nyrelægernes egen vejledning om kronisk nyresygdom. Nu håber Maria Krüger, næstformand i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) – de praktiserende lægers faglige selskab), at en ny vejledning fra Medicinrådet kan blive et redskab, som både praktiserende læger og speciallæger på hospitalerne kan stå sammen om.
Medicinrådet arbejder i øjeblikket på fire nye vejledninger rettet mod almen praksis. De handler om kronisk nyresygdom, håndeksem, smertebehandling og forhøjede blodfedtstoffer.
Medicinrådet har besluttet at udarbejde syv nye behandlingsvejledninger. Fire af dem er målrettet
En vejledning om kronisk nyresygdom har dog vist sig vanskelig at få på plads. DSAM har tidligere afvist at skrive under på en vejledning fra Dansk Nefrologisk Selskab (DNS – nyrelægernes faglige selskab), fordi den ifølge de praktiserende læger var for ensidigt rettet mod patienter på hospitalerne.
Overbehandling skal undgås
Maria Krüger er praktiserende læge på Frederiksberg og næstformand i DSAM. Hun sidder også i Medicinrådet, efter at Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) blev flyttet fra Sundhedsstyrelsen til rådet i begyndelsen af 2025. For hende er det helt centralt, at man undgår, at patienter får for meget behandling eller unødvendig medicin. Hun advarer især imod at bruge SGLT2-hæmmere (en nyere type medicin, der sænker blodsukker og beskytter nyrerne) alt for bredt.
”Vi forsøger at finde fælles fodslag med nefrologerne om, hvordan patienterne skal behandles, for den population, vi arbejder med i almen praksis, kan ikke direkte sammenlignes med populationen i de studier, der danner grundlag for nyrelægernes vejledninger. Vi har brug for mere viden om, hvornår man ikke skal indlede behandling, og hvornår den bør stoppes.”
Hun peger på, at lægerne også skal vide, hvornår ACE-hæmmere (en velkendt type blodtryksmedicin, der også beskytter nyrerne) er nok, og hvornår det ikke er.
”Tanken er, at vi ved at løfte sagen op i Medicinrådet kan høre både fagspecifikke specialister og almenmedicinske forskere, så de kan nå frem til en fælles vejledning i et forum, hvor uvildighed og habilitet er sikret.”
Forskelligt fokus i praksis og på hospitalet
Ifølge Maria Krüger har nyrelægerne naturligt et stærkt fokus på at beskytte organerne og på at forebygge dialyse. Dialyse er den behandling, hvor blodet renses i en maskine, når nyrerne ikke længere fungerer. Hun medgiver, at det fokus er vigtigt.
Men hun minder om, at man i almen praksis ser en meget bredere gruppe: både ældre, plejehjemsbeboere og patienter med mange sygdomme og meget medicin. For mange af dem aftager nyrefunktionen ganske enkelt med alderen, uden at de nogensinde får brug for dialyse.
”I en forebyggelseskontekst er det derfor centralt at få afdækket hvem og hvor mange i de tidlige stadier af kronisk nyresygdom, der faktisk har gavn af behandlingen. Nyrefunktionen aftager ofte naturligt med alderen, og mange patienter får et forventeligt fald i nyretal og udvikler proteinuri uden nogensinde at nærme sig dialyse.”
Hun fremhæver, at ACE-hæmmere ofte er både billige og tilstrækkeligt beskyttende, mens SGLT2-hæmmere især har dokumenteret effekt i bestemte undergrupper.
”Derfor er det for mig at se centralt, at vi undgår unødvendige udgifter for både samfundet og for patienten, samtidig med at vi skåner patienter for bivirkninger som urinvejsinfektioner og øget vandladningstrang, hvilket kan være forbundet med SGLT2-hæmmere, men ikke ACE-hæmmere,” siger Maria Krüger.
Hun ser frem til et ”solidt og populationsbaseret” regnestykke for, hvor stor målgruppen egentlig er i almen praksis.
”Målet er fælles: færre patienter i dialyse, men vi skal ramme rigtigt i de tidlige CKD-stadier, så vi undgår både overbehandling og unødige udgifter og bivirkninger. Det kan være med til at sikre, at dem med størst forventet gevinst faktisk får behandlingen. Den opgave ligger naturligt hos Medicinrådet,” siger hun.
Nyrelægernes selskab, DNS, har tidligere svaret, at de fastholder, at man bør vurderes til behandling uanset alder. De sammenligner det med forhøjet blodtryk – det er aldrig en fordel, heller ikke selvom man er ældre.
En vejledning tager tid
Flere praktiserende læger har efterlyst en vejledning om kronisk nyresygdom fra DSAM. Maria Krüger fortæller, at arbejdet er i gang, men at det tager tid.
”Vejledningsarbejde tager tid, og det sker ofte, at man bliver overrumplet af efterspørgslen. Listen af opgaver er lang, og ressourcerne er begrænsede, men arbejdet er i gang. Det er svært at sige præcist, hvornår vejledningen er færdig, men om et halvt år kunne være et forsigtigt og helt uforpligtende skøn.”
I en leder har Medicinske Tidsskrifters chefredaktør Kristian Lund skrevet, at DSAM har valgt at tage parti for regionerne og deres budgetter. Til det siger Maria Krüger:
"Mit udgangspunkt er altid fagligheden og patienterne. Jeg ønsker ikke, at vi behandler unødigt eller udsætter patienter for bivirkninger, som de ikke får gavn af. Ikke al ny medicin er bedre for alle patienter – for mange er den velkendte behandling både tilstrækkelig og sikker. Det er det vigtigste for mig. Når det er sagt, må vi selvfølgelig også forholde os til, at sundhedsvæsenet har én fælles økonomisk ramme. Den skal række til flest mulige patienter – også til dem, der ikke har diabetes eller nyresygdom"
Medicinrådet skal lære almen praksis at kende
Når Medicinrådet begynder at lave vejledninger, kan det skabe forvirring om, hvor man som læge skal hente den nyeste viden. Både speciallægernes selskaber, DSAM, Sundhedsstyrelsen og nu Medicinrådet udgiver vejledninger.
Maria Krüger erkender, at det kan være forvirrende: ”Forvirringen er reel og forståelig.”
Hun peger på, at DSAM har et nyhedsbrev, hvor ny viden bliver formidlet, og at det også kan bruges til at bringe praksis-relevant information fra Medicinrådet ud til lægerne.
”Vi arbejder på at sikre, at informationen kommer rigtigt ud. DSAM har et nyhedsbrev, hvor faglige nyheder bliver formidlet, og vi lægger vægt på, at det ikke bliver en postkasse for mange forskellige instanser. Men eftersom DSAM er indtrådt i Medicinrådet, synes jeg fint, vi kan formidle praksis-relaterede nyheder fra Medicinrådet også i DSAM-regi. For de praktiserende læger er det afgørende, at vejledningerne er tilgængelige gennem deres egne faglige kanaler, ellers mister de deres betydning.”
Arbejdet med at inddrage almen praksis er stadig i begyndelsen, fortæller hun.
”Rådet skal lære at finde ud af, hvordan almen praksis fungerer,” siger Maria Krüger.
I november holder Medicinrådet en temadag med fokus på almen praksis. Her deltager forskningsenheder, medicinkonsulenter fra KAP-H (Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden), Medicintilskudsnævnet, KiAP, den regionale medicinfunktion – og Maria Krüger selv. Formålet er at give rådet indblik i de patienter og problemstillinger, man møder i almen praksis.
”Det er et nyt område, som Medicinrådet skal lære at kende, og det kræver både tid og indsigt at løfte opgaven. Derfor skal vi allerførst have formidlet en masse viden om almen praksis, så Rådet får et solidt grundlag for sit videre arbejde.”