Forskere advarer mod unødvendige øjendråber til børn

Når et barn får røde øjne, tænker mange forældre straks, at der skal antibiotiske øjendråber til. Men i langt de fleste tilfælde hjælper det kun ganske lidt – og derfor opfordrer Vælg Klogt nu til at undgå antibiotika ved milde tilfælde af øjenbetændelse. Vælg Klogt er et samarbejde mellem Danske Regioner og de lægevidenskabelige selskaber, der giver anbefalinger om at undgå unødvendige behandlinger og undersøgelser i sundhedsvæsenet.

Professor i brug af lægemidler ved Syddansk Universitet, Anton Pottegård, har været med til at udarbejde anbefalingen. Han peger på, at alt for mange børn bliver behandlet, selv om de ville være blevet raske næsten lige så hurtigt uden dråber.

”At udsætte børn for en ubehagelig behandling, hvor man skal dryppe deres øjne flere gange dagligt for en meget begrænset effekt, giver ikke mening. Sygdommen er sjældent alvorlig, og ved milde tilfælde hjælper behandlingen kun lidt eller slet ikke. Børn med milde symptomer behøver hverken læge eller øjendråber – og røde øjne i sig selv er ikke en grund til at blive sendt hjem. Vi passer bedre på børnene ved at se tiden an og holde god hygiejne. Det er mere skånsomt – og mere meningsfuldt,” siger Anton Pottegård.

Store forskelle i landet

Nye tal viser, at næsten hvert tredje barn i alderen 1–2 år fik mindst én behandling for øjenbetændelse i 2023. Samtidig er der store forskelle mellem kommunerne. Nogle steder får børnene op til to en halv gang så meget antibiotika som i andre områder.

Når man ser på effekten, er forskellen mellem behandling og ingen behandling minimal. Uden antibiotika er 83 ud af 100 børn raske efter en uge, mens tallet med antibiotika er 86 ud af 100. I gennemsnit bliver barnet altså rask kun et halvt døgn hurtigere med dråber.

Ifølge Anton Pottegård handler det høje forbrug i Danmark både om kultur og vaner.

”Vi har et meget højt forbrug af den her antibiotika til børn. Det er særligt tydeligt, hvis vi sammenligner os med vores naboer i Sverige. Noget kan handle om struktur – længere barsel, mere hjemmepasning – men kultur spiller også ind: Vi udskriver mere, fordi sådan plejer vi at gøre,” siger han.

Tryghed for lægerne

For nogle læger kan det føles lettere at udskrive en recept end at bruge tid på at forklare forældrene, hvorfor dråberne ikke er nødvendige. Men det paradoksale er, at netop de mange recepter beslaglægger tid og ressourcer, der kunne bruges på patienter med større behov.

Samtidig har nogle læger været bekymrede for, om de risikerer klagesager, hvis de følger Vælg Klogts anbefalinger og undlader at give behandling. Men den frygt er ubegrundet, understreger Styrelsen for Patientklager.

”Lægerne har fagligheden til at vurdere situationen, og hvorvidt patientens omstændigheder lever op til, at man kan undgå visse procedurer. Derfor kan de også trygt følge anbefalingerne fra Vælg Klogt, som er fagligt funderede,” sagde direktør i Styrelsen for Patientklager, Lizzi Krarup Jakobsen, til styrelsens hjemmeside i foråret.

Hun tilføjede: ”Grunden til at vi anser anbefalingerne som tungtvejende er den måde, som de er lavet på. Læger og patienter sidder sammen og udarbejder dem på baggrund af faglig evidens. Det er afgørende.”

Fælles budskab til forældre og dagtilbud

Hvis anbefalingen skal få effekt, handler det om at sende et klart budskab ud – både til forældre, dagtilbud og læger.

”Vi skal ud til alle dagtilbud med klare, fælles budskaber, så dialogen mellem forældre og personale bliver enkel. Og så skal der laves en tilsvarende formidling til almen praksis og lægevagten, så alle kan henvise til anbefalingen og forklare det samme på få minutter. Og sidst men ikke mindst skal vi fastholde fokus på gevinsten for børnene – færre øjendråber, mere ro – og færre unødige kontakter i systemet,” siger Anton Pottegård.

Vælg Klogt blev etableret i 2019 af Danske Patienter og de Lægevidenskabelige Selskaber med finansiering fra Danske Regioner. Organisationen laver anbefalinger om at undgå behandlinger, prøver og procedurer, der ikke gavner patienter.