Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Det er bestemt interessant med ADC’er, og jeg tror, vi kommer til at se langt flere af dem bevæge sig ind i behandlingslinjerne i gynækologisk kræft. Der er allerede flere studier på vej her i Danmark, og potentialet er stort – især for patienter, hvor vi har få andre målrettede muligheder," siger Anja Ør Knudsen.

Danske forskere tror på ny behandlingsform mod kræft i underlivet

Skrevet af Bo Karl Christensen den . Skrevet i Behandlinger.

En ny klasse af kræftlægemidler – såkaldte antistof-lægemiddelkonjugater (ADC’er) – er på vej ind i behandlingen af gynækologiske kræftformer som æggestokkræft. Flere studier præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO Gynaecological Cancers i sommer viser, at ADC’er kan blive et gennembrud i kræfttyper, som tidligere har været svære at målrette.

"Det er bestemt interessant med ADC’er, og jeg tror, vi kommer til at se langt flere af dem bevæge sig ind i behandlingslinjerne i gynækologisk kræft. Der er allerede flere studier på vej her i Danmark, og potentialet er stort – især for patienter, hvor vi har få andre målrettede muligheder," siger Anja Ør Knudsen, ledende overlæge ved Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital og næstformand for Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe.

ADC’er består af et antistof, der genkender et bestemt protein på overfladen af kræftcellerne, og et celledræbende stof, som er bundet til antistoffet. Når antistoffet finder frem til kræftcellen, frigives giften direkte inde i cellen. På den måde bliver behandlingen mere præcis og skåner det raske væv.

Flere kvinder kan blive kandidater til ny behandling

Et nyt studie fremlagt på ESMO-kongressen viste, at mange patienter med den mest almindelige og aggressive form for æggestokkræft – high grade serøs ovariecancer – har ét eller flere mål i kræftcellerne, som ADC’er kan rettes mod. Det gælder selv for kvinder, der ikke har de kendte målproteiner FRα og HER2, som mange nuværende målrettede lægemidler kræver.

I undersøgelsen blev der analyseret vævsprøver fra 100 patienter – både før og efter kemoterapi. Ud over FRα og HER2 undersøgte forskerne tre andre proteiner, som kan fungere som "mål" for ADC’er: CDH6, TROP2 og B7-H4. Resultaterne viste, at 91 procent af patienterne uden FRα og HER2 alligevel havde højt udtryk af mindst ét af de øvrige proteiner, og at mere end halvdelen havde højt udtryk af flere.

Det betyder, at langt flere patienter end hidtil antaget kan være egnede til behandling med ADC’er – også på senere tidspunkter i sygdomsforløbet.

"Vores patienter med ovariecancer har været nogle af de sværeste at tilbyde målrettet behandling, ud over PARP-hæmmere. Vi har set mange forsøg med immunterapi uden det store gennembrud. Derfor er det rigtig lovende, hvis vi nu kan finde andre stabile targets, vi kan udnytte – både alene og i kombination," siger Anja Ør Knudsen.

Ny behandling under vurdering i Danmark

Et af de første ADC-lægemidler, der forventes at blive tilgængeligt for danske patienter, er mirvetuximab soravtansine (Elahere). Det blev godkendt i EU i november 2024 til patienter med FRα-positiv, platin-resistent kræft i æggestokke, æggeledere eller bughinde, som tidligere har fået mellem én og tre behandlinger. Medicinrådet er i gang med at vurdere lægemidlet, og en afgørelse ventes senest i november 2025.

Ifølge Anja Ør Knudsen kan andre ADC’er i første omgang blive tilbudt gennem forskningsprotokoller, men kan på sigt blive en fast del af behandlingen i udvalgte patientgrupper:
"På sigt kan ADC’er blive en ny standard for de ovariecancerpatienter, der mister effekten af platin og PARP-hæmmere. Så vil de have et relevant og muligvis effektivt andet tilbud."

<h3>Flere mål giver flere muligheder</h3> I den nye analyse blev FRα fundet hos 23 procent og HER2 hos 6 procent af patienterne, mens CDH6, TROP2 og B7-H4 var højt udtrykt hos henholdsvis 69, 54 og 50 procent. Den store overlapning betyder, at mange patienter kan have flere mulige mål på én gang, hvilket åbner for både kombinations- og sekvensbehandlinger.

"Det illustrerer, at der er et potentiale for ADC’er, som vi må se, hvorvidt bliver løftet med kommende studier," siger Anja Ør Knudsen.

 

Artiklen er en omskrevet version af artiklen ADC’er på vej ind i gynækologisk kræft på Onkologisk Tidsskrift