
"Det er bestemt interessant med ADC’er, og jeg tror, vi kommer til at se langt flere af dem bevæge sig ind i behandlingslinjerne i gynækologisk kræft. Der er allerede flere studier på vej her i Danmark, og potentialet er stort – især for patienter, hvor vi har få andre målrettede muligheder," siger Anja Ør Knudsen.
Danske forskere tror på ny behandlingsform mod kræft i underlivet
En ny klasse af kræftlægemidler – såkaldte antistof-lægemiddelkonjugater (ADC’er) – er på vej ind i behandlingen af gynækologiske kræftformer som æggestokkræft. Flere studier præsenteret på den europæiske kræftkongres ESMO Gynaecological Cancers i sommer viser, at ADC’er kan blive et gennembrud i kræfttyper, som tidligere har været svære at målrette.
"Det er bestemt interessant med ADC’er, og jeg tror, vi kommer til at se langt flere af dem bevæge sig ind i behandlingslinjerne i gynækologisk kræft. Der er allerede flere studier på vej her i Danmark, og potentialet er stort – især for patienter, hvor vi har få andre målrettede muligheder," siger Anja Ør Knudsen, ledende overlæge ved Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital og næstformand for Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe.
ADC’er består af et antistof, der genkender et bestemt protein på overfladen af kræftcellerne, og et celledræbende stof, som er bundet til antistoffet. Når antistoffet finder frem til kræftcellen, frigives giften direkte inde i cellen. På den måde bliver behandlingen mere præcis og skåner det raske væv.
Flere kvinder kan blive kandidater til ny behandling
Et nyt studie fremlagt på ESMO-kongressen viste, at mange patienter med den mest almindelige og aggressive form for æggestokkræft – high grade serøs ovariecancer – har ét eller flere mål i kræftcellerne, som ADC’er kan rettes mod. Det gælder selv for kvinder, der ikke har de kendte målproteiner FRα og HER2, som mange nuværende målrettede lægemidler kræver.
I undersøgelsen blev der analyseret vævsprøver fra 100 patienter – både før og efter kemoterapi. Ud over FRα og HER2 undersøgte forskerne tre andre proteiner, som kan fungere som "mål" for ADC’er: CDH6, TROP2 og B7-H4. Resultaterne viste, at 91 procent af patienterne uden FRα og HER2 alligevel havde højt udtryk af mindst ét af de øvrige proteiner, og at mere end halvdelen havde højt udtryk af flere.
Det betyder, at langt flere patienter end hidtil antaget kan være egnede til behandling med ADC’er – også på senere tidspunkter i sygdomsforløbet.
