Nye data: Lægemidler kan udskyde Alzheimers i flere år

To antistofbehandlinger til tidlig Alzheimers sygdom viser nu endnu stærkere og mere langtidsholdbare resultater. Men danske patienter må fortsat vente på, at myndighederne tager stilling.

Ved årets internationale Alzheimer-konference (AAIC), som netop er afsluttet i Toronto, blev der præsenteret nye og opmuntrende data for to lægemidler til behandling af tidlig Alzheimers sygdom. De to midler – lecanemab (Leqembi) og donanemab (Kisunla) – angriber ophobningen af proteinet amyloid-beta i hjernen og kan ifølge forskere bremse sygdommen betydeligt.

De nyeste resultater viser, at patienter, der starter behandling tidligt, kan bevare deres mentale og fysiske funktioner væsentligt længere end uden behandling. For lecanemab gælder det, at effekten er opretholdt i op til fire år, mens donanemab ser ud til at kunne bremse sygdommen helt ned i de tidligste stadier – før symptomerne begynder.

Fire års behandling med lecanemab holder sygdommen tilbage

Lecanemab er udviklet af de japanske og svenske selskaber Eisai og BioArctic. Det er et antistof, der binder sig til både opløselige og faste former af amyloid-beta og hjælper med at fjerne dem fra hjernen. I det oprindelige Clarity AD-studie blev patienterne fulgt i 18 måneder, og her viste behandlingen en 27 procent langsommere forværring af symptomer sammenlignet med placebo.

De nyeste data kommer fra en forlængelse af studiet, hvor deltagerne har fået op til fire års behandling. Efter fire år havde patienterne i gennemsnit 1,75 point mindre forværring på den samlede funktionsskala CDR-SB sammenlignet med patienter, der ikke fik behandling. Det svarer til, at sygdommens fremgang blev bremset med omkring ét år, ifølge BioArctics pressemeddelelse.

Hos patienter med lavt niveau af tau – en markør for tidlig sygdom – viste tallene, at 69 procent ikke blev dårligere eller ligefrem blev bedre. Og 56 procent havde reel forbedring på den samlede skala for kognition og funktion. Lignende resultater sås på to andre målinger, som undersøger tænkning og evnen til at klare hverdagen.

Der blev ikke fundet nye bivirkninger, og risikoen for ARIA – hævelser og blødninger i hjernen – faldt over tid. I en separat amerikansk undersøgelse af lecanemab i daglig praksis blev kun 1,1 procent ramt af symptomgivende ARIA-E.

En vigtig nyhed fra konferencen er, at lecanemab nu også kan gives som en ugentlig indsprøjtning i stedet for drop (intravenøs infusion). Patienter og pårørende i studiet vurderede, at det gjorde behandlingen lettere og mindre tidskrævende, og sundhedspersonale fremhævede, at det kunne aflaste hospitalerne. Den nye form har vist samme effekt på både symptomer og biomarkører som den gamle, og næsten ingen oplevede reaktioner ved injektionen.

I en såkaldt real-world-undersøgelse med 178 patienter i USA viste 84 procent enten stabilt sygdomsforløb eller forbedring efter gennemsnitligt ét års behandling. Blandt dem, der havde fået behandling i 18 måneder, gik hver femte patient fra mild demens tilbage til mild kognitiv svækkelse.

Lecanemab (Leqembi) blev godkendt af Europa-Kommissionen den 15. april 2025.

Donanemab godkendt af EMA – men ikke i Danmark endnu

Donanemab, som er udviklet af det amerikanske medicinalfirma Eli Lilly, angriber også amyloid-beta og er blevet testet i det store studie TRAILBLAZER-ALZ 2. Her viser de nyeste data, at patienter med tidlig Alzheimers sygdom kan bevare deres mentale funktioner betydeligt længere. Ifølge Eli Lilly kan sygdommen bremses i op til fire år i nogle tilfælde.

Tidligere resultater fra samme studie viste, at 47 procent af patienterne med meget tidlig sygdom forblev stabile i mindst ét år, mens det kun gjaldt 29 procent i placebogruppen. Disse resultater er bekræftet i de nye langtidsdata, oplyser Eli Lilly.

Efter en tidligere afvisning ændrede Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) den 24. juli sin vurdering og udstedte en positiv anbefaling for donanemab, som nu er godkendt til patienter med mild kognitiv svækkelse eller mild demens forårsaget af Alzheimers sygdom – men kun hvis de har bekræftet amyloid i hjernen og enten ingen eller én kopi af ApoE4-genet. En officiel markedsføringstilladelse fra Europa-Kommissionen ventes snarest.

Behandlingen skal gives af speciallæger med adgang til MR-scanning og skal overvåges tæt for bivirkninger. Donanemab må kun anvendes i et kontrolleret adgangsprogram, og et EU-dækkende register skal følge effekten og bivirkninger i praksis.

I Danmark er det Medicinrådet, som skal vurdere, om lægemidlerne skal tages i brug. For lecanemab er processen midlertidigt sat på pause, fordi producentens ansøgning ikke var fyldestgørende. En ny afgørelse ventes tidligst den 29. oktober 2025, hvis sagen genoptages. For donanemab forventes Medicinrådets vurdering afsluttet 25. marts 2026.