Highlights fra blodkræftkongres: Nye kombinationer og lovende behandlinger på vej – men kemoterapien er på retur

På årets store europæiske hæmatologi-kongres, EHA 2025, var der ét budskab, som skilte sig tydeligt ud: Fremtidens behandlinger af blodsygdomme kommer i høj grad til at bestå af kombinationer af nye lægemidler. Flere data pegede på, at det ikke nødvendigvis er ét enkelt stof, der gør forskellen – men den måde, man sætter flere målrettede behandlinger sammen på. Samtidig viste flere studier, at traditionel kemoterapi er på vej ud, særligt for de patienter, der ikke kan tåle en transplantation eller er oppe i årene.

Det er aldrig kedeligt at være med, når det europæiske hæmatologiske selskab EHA åbner dørene til deres årsmøder, men det er nu alligevel som om, at der er blevet pustet lidt ekstra til tempoet de senere år. Og i år var ingen undtagelse. De banebrydende resultater stod i kø, og lægemidler med helt nye mål og studier af kombinationsterapier begyndte så småt at løfte sløret for en behandlingsæra 2.0, hvor især de intelligente kombinationer kommer til at spille en stadig større rolle.

Der var ikke en overflod af praksisændrende studier på programmet i år. Som det er formuleret på online-mediet OncLive, var det snarere et praksis-informerende årsmøde forstået på den måde, at de største studier fortrinsvis statuerede allerede kendt viden eller gav et praj om i hvilken retning, udviklingen kommer til at bevæge sig de kommende år, snarere end de introducerede helt nye behandlinger.

Ét af de studier, som understøttede en allerede kendt behandlingsstrategi, var den langvarige opfølgning på forsøget CARTITUDE-1. Studiet handler om patienter med fremskreden knoglemarvskræft (myelomatose), som har fået behandling med CAR-T-celler – altså egne immunceller, der er blevet ændret genetisk og sprøjtet tilbage i kroppen for at angribe kræftcellerne.

Mere end fem år efter behandlingen var en tredjedel af deltagerne stadig i så god tilstand, at de ikke havde brug for yderligere behandling. Det antyder, at behandlingen kan være langtidsholdbar – og måske endda helbredende – for nogle patienter.

”Det bliver virkelig spændende at følge patienterne fra CARTITUDE-1 i årene, der kommer, for at se, om de fortsat er i remission efter syv eller ti år. Og så bliver det mindst lige så interessant at se, hvad der sker med effekten, når behandlingen rykkes længere frem i linjerne. Vil den her være i stand til at få en større andel af patienterne i vedvarende remission? Det er nærliggende at forestille sig,” sagde Charlotte Toftmann Hansen, overlæge på Hæmatologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital.

Remission betyder, at sygdommen ikke længere kan måles – det er et vigtigt mål i kræftbehandling, men ikke nødvendigvis det samme som at være helbredt.

Læs mere om CARTITUDE-1 her.

Også inden for behandlingen af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) blev der på EHA fremlagt nye resultater, som bekræfter, at målrettet behandling er mere effektiv end de gamle metoder.

Det store FLAIR-studie viste, at patienter med nydiagnosticeret CLL havde bedre effekt af en kombination af Imbruvica (ibrutinib) og Venclyxto (venetoclax), sammenlignet med enten Imbruvica alene eller den tidligere standardbehandling med kemoterapi og antistoffer (kemoimmunterapi).

Ibrutinib og venetoclax er målrettede lægemidler, som virker på specifikke mekanismer i kræftcellernes udvikling og overlevelse.

Ifølge overlæge Christian Bjørn Poulsen viser resultaterne, at kemoimmunterapi ikke længere bør bruges, og at behandling med kun Imbruvica også kan være på vej ud, hvis et andet studie – kaldet CLL17 – viser de samme tendenser.

Læs mere om FLAIR her.

Kemoterapi dømt ude

Endnu en vigtig udvikling blev bekræftet på EHA-kongressen og senere ved den internationale konference for malignt lymfom (ICML). Det handler om behandling af patienter med tilbagefald af storcellet B-cellelymfom, som ikke kan tåle en knoglemarvstransplantation.

Under EHA blev der præsenteret nye resultater fra fase III-studiet POLARGO, og ved ICML kom de første hovedresultater fra et andet stort studie, SUNMO. Begge undersøgelser viste klart, at patienter har langt mindre risiko for, at sygdommen udvikler sig eller fører til dødsfald, hvis den traditionelle kemoterapi bliver erstattet med nye kombinationer af målrettet medicin.

Også resultater fra studiet STARGLO peger i samme retning. Her så man på overlevelsen efter to år blandt patienter med aggressiv lymfekræft, som enten ikke reagerede på behandling (refraktær) eller fik tilbagefald. Studiet viste, at når lægemidlet Columvi (glofitamab) blev lagt oveni den gamle behandling GemOx, overlevede flere patienter længere.

GemOx er en ældre kombination af to typer kemoterapi. Den har været brugt i mange år, men virker ikke særlig godt alene. Det vurderer flere eksperter nu, efter at de tre nye studier er blevet præsenteret.

”De tre studier bekræfter alle – og det endog meget overbevisende –, at konventionel kemoterapi med eller uden rituximab ikke er en særlig god behandling til ikke-transplantationsegnede patienter med tilbagefald af storcellet B-cellelymfom (…) som selvstændig behandling er GemOx ikke særlig anvendelig. Det kan vi sige med stor sikkerhed nu,” lød det fra Martin Hutchings, professor og leder af Rigshospitalets hæmatologiske fase I-enhed efter at have set data fra de tre studier præsenteret.

Læs mere om POLARGO her, om SUNMO her og om STARGLO her.

Spørgsmålet er nu, hvilke kombinationer af medicin der giver bedst effekt. Og der er mange mulige bud. En af de behandlinger, som forskere har særligt høje forventninger til, bliver afprøvet i det såkaldte LOTIS-7-studie.

Her har man testet en kombination af lægemidlerne Zynlonta (loncastuximab tesirine) og glofitamab på patienter med B-celle non-Hodgkin lymfom – en samlet betegnelse for en gruppe af lymfekræftsygdomme, der udgår fra B-cellerne i immunforsvaret.

Patienterne i forsøget havde tidligere fået flere behandlinger, men alligevel viser de nyeste resultater, at næsten 87 procent af dem opnåede komplet respons (CR), hvilket betyder, at sygdommen slet ikke kunne måles efter behandlingen. Det tyder på, at kombinationen kan være meget effektiv – også hos patienter, der ellers har været svære at behandle.

Læs mere om LOTIS-7 her.

Muligt paradigmeskifte

Det er ikke kun i behandlingen af ældre patienter med tilbagefald, at kemoterapien ser ud til at være på vej ud. Nye data fra to store kræftkongresser – EHA og ICML – viser, at kemoterapi også kan være på vej til at miste sin plads som standardbehandling i første forsøg hos ældre patienter med den aggressive kræftform DLBCL (diffust storcellet B-cellelymfom).

Yngre patienter, som er i god fysisk form, kan ofte tåle den klassiske kemobehandling kaldet R-CHOP. Den består af flere forskellige stoffer, blandt andet kemoterapi og det målrettede antistof rituximab, og giver ofte gode resultater. Men for den voksende gruppe af ældre patienter, som ikke er i stand til at tåle så hård behandling, er det nødvendigt at skrue ned for intensiteten – og det kan betyde, at behandlingen virker dårligere. Derfor er interessen stor for nye behandlingsmuligheder helt uden kemoterapi.

Et af de lovende forsøg, der blev præsenteret på EHA, er fase II-studiet AGMT-NHL-16. Det har undersøgt en behandling uden kemoterapi – nemlig en kombination af antistoffet rituximab, lægemidlet Polivy og det nyere stof glofitamab hos ældre patienter med DLBCL, som ikke er i stand til at tåle standardbehandling. Ved ICML blev der samtidig præsenteret resultater fra det hidtil eneste fase III-forsøg, som undersøger en helt kemofri behandling til samme patientgruppe. Det hedder PEARL og har sammenlignet standardbehandling (en mildere version af R-CHOP kaldet R-miniCHOP) med en ny kombination af tre stoffer: Brukinsa (zanubrutinib), lenalidomid og rituximab – en kombination, der kaldes ZR2.

Resultaterne viser ifølge forskerne, at de nye kombinationer ser lovende ud. Det kan på sigt betyde, at ældre patienter, som i dag ikke har mange gode behandlingsmuligheder, kan få gavn af kemofri behandling.

Det er virkelig interessant, sagde Tarec Christoffer El Galaly, efter at have set præsentationen af data. Han er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Molekylærmedicinsk Afdeling og Blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital samt formand for Dansk Lymfom Gruppe (DLG). Han understregede dog, at paradigmeskiftet formentlig fortsat ligger et godt stykke ude i fremtiden.

”(…) Mit bud vil være, at det første skifte, vi kommer til at se, er, at kemoterapi kombineres med nye immunterapeutiske stoffer. Vi har brugt kemoterapi i rigtig mange år, og vi har god dokumentation for effekten – så der skal meget til at slå kemoterapi af banen. Det vil kræve solide fase III-studier med lang opfølgning. Men vi begynder langsomt at få en fornemmelse af, hvilke kombinationer der kan komme til at spille en rolle i fremtiden,” lød det.

Læs mere om AGMT-NHL-16/GLA2022-10/IKF062 her og om PEARL her.

Næste generation på vej

De første generationer af nye, avancerede kræftbehandlinger – som CAR-T-celleterapi og såkaldte bispecifikke antistoffer – har for alvor vist, at de kan gøre en forskel. Men udviklingen stopper ikke her. Allerede nu er næste bølge af endnu mere avancerede behandlinger på vej, og nogle af de første resultater blev præsenteret i år.

Under hovedsessionen på den europæiske kræftkongres EHA blev der blandt andet vist resultater fra et nyt forsøg med et såkaldt trispecifikt antistof kaldet JNJ-5322. Det betyder, at antistoffet er designet til at binde sig til tre forskellige mål samtidig – i dette tilfælde to forskellige overfladestoffer på kræftceller hos patienter med fremskreden knoglemarvskræft (myelomatose) og samtidig CD3 på immunforsvarets T-celler. Det gør det muligt for immunforsvaret at finde og angribe kræftcellerne, selv når de varierer meget fra patient til patient – en udfordring, der kaldes tumorheterogenitet.

JNJ-5322 bygger videre på erfaringer fra to behandlinger, der allerede er godkendt i Europa: Tecvayli (teclistamab) og Talvey (talquetamab). De bruges til patienter, som har været igennem flere forskellige behandlinger uden varig effekt. Men i modsætning til de tidligere versioner, der kun binder til ét kræftmål ad gangen, retter JNJ-5322 sig mod to mål samtidig, hvilket ser ud til at være en mere effektiv strategi.

I det nye studie – hvor JNJ-5322 blev afprøvet på mennesker for allerførste gang – reagerede alle patienter, som ikke tidligere havde fået lignende behandling, positivt. Og de var fortsat i sygdomsfri tilstand efter i gennemsnit 8,5 måneders opfølgning.

”Der er sket rigtig meget inden for behandlingen af myelomatose de senere år. Vi er nået rigtig langt. Men det her studie er ét blandt mange andre studier, der viser, at der stadig er meget nyt på vej, som formentlig vil løfte overlevelsen yderligere i årene, der kommer. Det er en meget spændende tid lige nu,” lød det fra Charlotte Toftmann Hansen efter at have set resultaterne for JNJ-5322.

Læs mere om JNJ-5322 her. 

En ny bølge af såkaldte bispecifikke CAR-T-behandlinger er på vej – altså behandlinger, hvor patientens egne immunceller (T-celler) bliver genetisk ændret, så de kan genkende og angribe to forskellige mål på kræftcellerne i stedet for kun ét. De første forsøg tyder på, at denne næste generation kan blive langt mere effektiv end de første CAR-T-behandlinger, som allerede bruges mod visse former for blodkræft.

På kræftkongressen EHA blev der vist resultater fra et internationalt fase Ib-studie med et nyt produkt kaldet JNJ-90014496. Det retter sig mod to overflademolekyler, CD19 og CD20, som ofte findes på kræftceller hos patienter med fremskreden storcellet B-cellelymfom – en aggressiv form for lymfekræft. I forsøget fik fire ud af fem patienter komplet respons, hvilket betyder, at kræften ikke længere kunne påvises efter behandlingen (abstract #S239).

Også patienter, som tidligere har været udelukket fra CAR-T-behandlinger, ser nu ud til at få nye muligheder. På ICML blev der vist resultater fra fase II-studiet DALY, hvor forskerne testede en anden bispecifik CAR-T-behandling – zamtocabtagene autoleucel (forkortet zamto-cel) – til patienter med kræft i centralnervesystemet, altså i hjernen og rygmarven. Disse patienter har tidligere ikke fået tilbudt CAR-T-behandling på grund af risikoen for alvorlige bivirkninger i hjernen. Men de nye resultater antyder, at det alligevel kan lade sig gøre at behandle dem sikkert.

Læs mere om JNJ-90014496 her, og om DALY II her.

Kan blive en milepæl

Blandt de mest opsigtsvækkende nyheder på EHA var et nyt lægemiddel, der retter sig mod en særlig genforandring kaldet CALR. Lægemidlet testes i øjeblikket på patienter med en sjælden blodsygdom kaldet essentiel trombocytose (ET), hvor kroppen producerer for mange blodplader. Når sygdommen er forbundet med en CALR-mutation og samtidig vurderes som højrisiko, har patienterne øget risiko for blodpropper og komplikationer – og der mangler i dag målrettede behandlingsmuligheder.

Det nye lægemiddel, INCA33989, er det første af sin slags og blev præsenteret som et såkaldt 'late breaking abstract', hvilket betyder, at resultaterne er så nye og vigtige, at de blev tilføjet programmet i sidste øjeblik (abstract #LB4002). Forsøget er det første, hvor lægemidlet testes i mennesker, og blev af flere læger betegnet som et af de mest interessante studier ved årets EHA.

Resultaterne viste, at patienter, der ikke længere havde gavn af deres tidligere behandling, fik et hurtigt og stabilt fald i antallet af blodplader, og at mængden af muterede celler i kroppen blev reduceret efter behandling med INCA33989.

”Mit best-case-scenario er, at vi med det her nye antistof får adgang til et targeteret lægemiddel, som kan revolutionere behandlingen af MPN-sygdomme på samme måde som TKI’ere totalt har ændret behandlingen af CML. TKI’ere har betydet, at CML-patienter kan bringes i så dyb remission, at sygdommen ikke længere kan måles – og behandlingen kan pauseres i længere perioder. Jeg håber, at den succeshistorie kan gentages inden for MPN-sygdomme. Det vil virkelig være en milepæl,” sagde hun blandt andet.

MPN-sygdomme er en samlebetegnelse for flere kroniske blodsygdomme, hvor knoglemarven producerer for mange blodceller. CML, som nævnes i citatet, er en af disse sygdomme og står for kronisk myeloid leukæmi. TKI’er er en type målrettet medicin, der har gjort det muligt at bringe CML-patienter i dyb remission – hvilket betyder, at sygdommen ikke længere kan måles i kroppen.

Læs mere om INCA33989-101 her.

Sundhedspolitisk Tidsskrifts søstermedie Hæmatologisk Tidsskrift har dækket EHA 2025 med en lang række nyheder fra årsmødet. Alle disse nyheder kan findes på sitet. Det samme gælder nyhederne fra årets ICML konference.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen EHA highlights: Nye kombinationer, potentielle gennembrud og kemoterapi på retrætepå Hæmatologisk Tidsskrift