Sclerose-lægemidler ser ud til at sænke risikoen for slagtilfælde
Sygdomsmodificerende lægemidler, som bruges til at bremse udviklingen af multipel sclerose (MS), ser ud til også at mindske risikoen for slagtilfælde. Det viser en gennemgang af tidligere studier, som samtidig peger på, at effekten varierer fra præparat til præparat.
Studiet, som er publiceret i Therapeutic Advances in Neurological Disorders, indikerer, at to af de lægemidler, som ser ud til at beskytte mest, er glatirameracetat (kendt som Copaxone) og dimethylfumarat (kendt som Tecfidera). Et andet middel, fingolimod (kendt som Gilenya), ser derimod ud til at øge risikoen for slagtilfælde.
Undersøgelsen er en såkaldt systematisk gennemgang, hvor forskere fra Grækenland og Tyskland har samlet og analyseret 21 tidligere studier. Ét af disse var et lodtrækningsforsøg (randomiseret studie), mens resten var baseret på patientjournaler eller enkeltpersoner.
Et af de største studier omfattede over 35.000 patienter med MS. Her fandt man, at personer, som fik behandling med DMT’er (sygdomsmodificerende behandling), havde halvt så stor risiko for at få et slagtilfælde som personer, der ikke fik medicinen.
Men når forskerne kiggede nærmere på de enkelte lægemidler, var billedet ikke entydigt. De to lægemidler glatirameracetat og dimethylfumarat så ud til at nedsætte risikoen, mens fingolimod øgede risikoen for blodpropper i hjernen. Forskerne mener, at det kan hænge sammen med, at fingolimod også øger risikoen for forhøjet blodtryk – og netop forhøjet blodtryk er en kendt risikofaktor for slagtilfælde.
Derudover nævnes sjældne tilfælde af alvorlige bivirkninger ved andre præparater som beta-interferoner og Lemtrada (alemtuzumab). For eksempel har interferon beta-1a i enkelte tilfælde været forbundet med en blodsygdom, hvor blodets evne til at størkne svækkes. Det kan i værste fald føre til slagtilfælde.
