Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Når vi taler myelomatose, er der ingen tvivl om, at det at behandle bredt og ramme flere targets på samme tid er virkelig effektivt. Og det er præcis dét, der opnås ved at behandle med et trispecifikt antistof," siger Charlotte Toftmann Hansen.

Ny type kræftmedicin rammer tre mål på én gang og giver imponerende resultater

Skrevet af Anne Mette Steen-Andersen den . Skrevet i Behandlinger.

Et eksperimentelt lægemiddel viser imponerende effekt hos patienter med fremskreden knoglemarvskræft, også kaldet myelomatose. Alle de patienter, som ikke tidligere har fået bestemte typer behandling, reagerede positivt på det nye lægemiddel.

Det viser foreløbige resultater fra den hidtil største undersøgelse af en ny type behandling, kaldet et trispecifikt antistof. Det blev præsenteret på den europæiske hæmatologikongres EHA her i juni.

Det nye lægemiddel har endnu ikke fået et kommercielt produktnavn, men kaldes JNJ-5322 og retter sig mod hele tre forskellige mål i kroppen: to proteiner, som findes på overfladen af kræftcellerne, og et tredje protein, CD3, som sidder på kroppens immunceller. På den måde forsøger man både at genkende kræftcellerne og samtidig aktivere immunforsvaret til at bekæmpe dem.

Lægemidlet bygger videre på erfaringerne med to andre lignende lægemidler, Tecvayli og Talvey, som allerede er godkendt i Europa. Men JNJ-5322 går skridtet videre ved at ramme flere steder samtidig. Det kan være en fordel, fordi kræftceller ved myelomatose kan være meget forskellige, også inden for samme patient. Det kaldes tumorheterogenitet.

"Når vi taler myelomatose, er der ingen tvivl om, at det at behandle bredt og ramme flere targets på samme tid er virkelig effektivt. Og det er præcis dét, der opnås ved at behandle med et trispecifikt antistof, som targeterer to myelomatose-antigener på samme tid. Det er tidlige data, men de er flotte – og behandlingen lader til at være rigtig effektiv i en tungt behandlet patientpopulation," siger Charlotte Toftmann Hansen, overlæge på Hæmatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Hurtige og stærke reaktioner – men kort opfølgning

I alt 126 patienter deltog i undersøgelsen. Alle havde tidligere fået mindst tre forskellige typer behandling for deres sygdom, og knap en tredjedel havde genetiske forandringer, som gør sygdommen mere aggressiv. En fjerdedel havde tidligere fået behandling rettet mod de samme mål, som JNJ-5322 retter sig imod.

36 af patienterne fik den dosis, som forskerne regner med at bruge i de videre forsøg. Efter knap ni måneders opfølgning havde 86 procent af disse patienter fået en positiv effekt af behandlingen. Hos dem, som ikke tidligere havde fået de nævnte behandlinger, var tallet 100 procent. Og næsten 90 procent af dem havde en meget stærk effekt, vurderet som ‘meget god delvis respons’ eller bedre.

I forskernes opsummering bliver det antydet, at effekten kan være lige så god som ved CAR-T-celleterapi – en meget avanceret, skræddersyet behandling. Men det er for tidligt at konkludere, mener Charlotte Toftmann Hansen:

"Det er alt for tidligt at konkludere, at behandlingseffekten er på niveau med CAR-T-celleterapi. Potentialet er tilsyneladende stort, men med en opfølgning på kun 8,5 måneder skal man være forsigtig med at drage alt for skråsikre konklusioner," siger hun.

”Men det her studie er ét blandt mange andre studier, der viser, at der stadig er meget nyt på vej, som formentlig vil løfte overlevelsen yderligere i årene, der kommer. Det er en meget spændende tid lige nu,” siger hun.

Bivirkninger og muligheder i Norden

Næsten alle patienterne fik bivirkninger, men de fleste var milde til moderate. Den mest almindelige var CRS (cytokinfrigivelsessyndrom), som kan give influenzalignende symptomer. Det sås hos 59 procent, men ingen havde alvorlige tilfælde. Mange fik også negleproblemer, smagsforstyrrelser og hudforandringer. Fire patienter døde i studieperioden på grund af bivirkninger.

"Umiddelbart er det trispecifikke antistof ret veltålt blandt patienterne. Vi ser for eksempel kun grad 1 og 2 CRS. Det ser meget fornuftigt ud. Det er desuden værd at bemærke, at der i studiet kun gives en enkelt step-up-dosering, hvilket betyder, at behandlingen i princippet sagtens kunne gives i en ambulant setting," siger Charlotte Toftmann Hansen.

Også andre forskere prøver at ramme flere mål på én gang. I et andet studie, kaldet REDIRECTT-1, har man givet de to godkendte lægemidler Talvey og Tecvayli samtidig. Resultaterne herfra blev også vist på EHA, og viser en responsrate på 79 procent efter godt et års opfølgning.

Samme behandling afprøves også i et nordisk studie under den nordiske myelomatose-studiegruppe. Her gives behandlingerne efter hinanden over et halvt år. Resultaterne ventes senere.

 

 

 

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Nu ruller næste bølge: Trispecifikke antistoffer viser tårnhøje responsrater i fremskreden myelomatose ved CLL på Hæmatologisk Tidsskrift

eha2025