
"Når vi taler myelomatose, er der ingen tvivl om, at det at behandle bredt og ramme flere targets på samme tid er virkelig effektivt. Og det er præcis dét, der opnås ved at behandle med et trispecifikt antistof," siger Charlotte Toftmann Hansen.
Ny type kræftmedicin rammer tre mål på én gang og giver imponerende resultater
Et eksperimentelt lægemiddel viser imponerende effekt hos patienter med fremskreden knoglemarvskræft, også kaldet myelomatose. Alle de patienter, som ikke tidligere har fået bestemte typer behandling, reagerede positivt på det nye lægemiddel.
Det viser foreløbige resultater fra den hidtil største undersøgelse af en ny type behandling, kaldet et trispecifikt antistof. Det blev præsenteret på den europæiske hæmatologikongres EHA her i juni.
Det nye lægemiddel har endnu ikke fået et kommercielt produktnavn, men kaldes JNJ-5322 og retter sig mod hele tre forskellige mål i kroppen: to proteiner, som findes på overfladen af kræftcellerne, og et tredje protein, CD3, som sidder på kroppens immunceller. På den måde forsøger man både at genkende kræftcellerne og samtidig aktivere immunforsvaret til at bekæmpe dem.
Lægemidlet bygger videre på erfaringerne med to andre lignende lægemidler, Tecvayli og Talvey, som allerede er godkendt i Europa. Men JNJ-5322 går skridtet videre ved at ramme flere steder samtidig. Det kan være en fordel, fordi kræftceller ved myelomatose kan være meget forskellige, også inden for samme patient. Det kaldes tumorheterogenitet.
"Når vi taler myelomatose, er der ingen tvivl om, at det at behandle bredt og ramme flere targets på samme tid er virkelig effektivt. Og det er præcis dét, der opnås ved at behandle med et trispecifikt antistof, som targeterer to myelomatose-antigener på samme tid. Det er tidlige data, men de er flotte – og behandlingen lader til at være rigtig effektiv i en tungt behandlet patientpopulation," siger Charlotte Toftmann Hansen, overlæge på Hæmatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.
Hurtige og stærke reaktioner – men kort opfølgning
I alt 126 patienter deltog i undersøgelsen. Alle havde tidligere fået mindst tre forskellige typer behandling for deres sygdom, og knap en tredjedel havde genetiske forandringer, som gør sygdommen mere aggressiv. En fjerdedel havde tidligere fået behandling rettet mod de samme mål, som JNJ-5322 retter sig imod.
