Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Forskere: Særlige brilleglas er et godt valg til nærsynede børn

En stor dansk undersøgelse har gennemgået 74 tidligere forsøg med behandlinger, der forsøger at bremse udviklingen af nærsynethed hos børn. På baggrund af resultaterne giver en af forskerne nu sine anbefalinger til, hvilke brilleglas eller linser, der virker bedst.

Briller, dråber, linser og piller?

Der er kommet flere og flere muligheder for at forsøge at bremse, hvor hurtigt børn bliver mere nærsynede. Nærsynethed betyder, at man ser dårligt på afstand, men godt tæt på. Det skyldes, at øjeæblet vokser for langt. Jo tidligere et barn bliver nærsynet, jo større er risikoen for, at det udvikler sig til svær nærsynethed, som kan give problemer senere i livet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Behandlingerne kan være særligt designede brilleglas eller kontaktlinser, øjendråber (typisk med stoffet atropin) i forskellige koncentrationer og endda enkelte forsøg med lysbehandling og tabletter. Problemet er, at der er så mange forskellige metoder, at det ikke er muligt at lave ét forsøg, hvor man sammenligner alle behandlinger direkte. Derfor har danske øjenlæger, optikere og forskere valgt en anden metode. De har samlet og sammenlignet data fra 74 internationale forsøg i en såkaldt netværksbaseret meta-analyse, som kan give et overblik over, hvilke behandlinger der virker bedst i forhold til hinanden.

Trine Møldrup, der er læge og forsker ved Øjenafdelingen på Sygehus Lillebælt, har været med til at lave analysen.

”Forskellige ortho-k-linse designs klarede sig rigtig godt, og det gjorde brillerne MyoSmart og Stellest også. Den bedste behandling var egentlig laserterapien low level red light therapy (LLRLT). Den kan desværre ikke på nuværende tidspunkt anbefales, da den er forbundet med mulig retinotoksisitet,” siger Trine Møldrup.  

Ortho-k-linser er særlige natlinser, som barnet sover med, og som midlertidigt ændrer formen på hornhinden, så barnet kan se uden briller i løbet af dagen. Brilleglassene MyoSmart og Stellest er lavet på en særlig måde, så de også forsøger at bremse den forkerte vækst i øjet.

Den nævnte lysbehandling, LLRLT, viste den største effekt i analysen, men den kan ikke anbefales, fordi der er mistanke om, at den kan skade nethinden.

Ifølge Trine Møldrup viser analysen desuden, at der ikke var øget risiko for betændelse i hornhinden – den klare overflade foran på øjet – når man brugte de særlige kontaktlinser, sammenlignet med børn, der brugte almindelige kontaktlinser eller briller.

Størstedelen af de forsøg, der indgår i analysen, er lavet i asiatiske lande, hvilket kan være en svaghed, når man skal overføre resultaterne til danske børn. Men analysen er den første, der har forsøgt at sammenligne alle de individuelle behandlinger direkte.

”Det er selvfølgelig videnskabeligt set en svaghed ved studiet i relation til en dansk kontekst. Men da det er første analyse af sin slags til at rangordne individuelle myopikontrol-behandlinger, mener jeg på nuværende tidspunkt, at det her er det bedste, vi har at læne os op ad,” siger øjenlægen og forskeren.

Hun understreger også, at analysen kun siger noget om effekten efter et år. Det er en klar begrænsning, da nærsynethed ofte udvikler sig over mange år.

Anbefaling: MyoSmart eller Stellest-brilleglas

På baggrund af analysens resultater anbefaler Trine Møldrup at starte med brilleglas af typen MyoSmart eller Stellest til nærsynede børn, hvor der er behov for at bremse udviklingen.

Hun understreger dog, at valget altid afhænger af det enkelte barn, familiens ønsker, hvor hurtigt synet ændrer sig, og om der også er andre synsproblemer som bygningsfejl. Derfor kan forskellige kontaktlinsebehandlinger og atropin-behandling også komme i spil som første valg.

”Der er en del usikkerhed omkring den optimale dosis ved atropin-behandling, da studier har vist en dosisafhængig rebound-effekt. LAMP-studiet har undersøgt 5-års effekt af lav-dosis atropinbehandling, og i det studie ser det ud til, at 0,05 procent er den bedste dosis som monoterapi,” siger Trine Møldrup.

Atropin er et stof, som dryppes i øjet. Det kan bremse udviklingen af nærsynethed, men hvis man bruger en for høj dosis, kan man risikere, at synet forværres hurtigt igen, når man stopper behandlingen. Det kaldes en rebound-effekt. LAMP-studiet er et større forsøg, der har vist, at en meget lav dosis på 0,05 procent ser ud til at være den bedste løsning, hvis man kun bruger atropin og ingen andre behandlinger.

 

 

Fakta: Hvad er myopi-kontrol?
Nærsynethed (myopi) betyder, at man ser dårligt på lang afstand. Tidligere nøjedes man med at give børn briller, men nu forsøger man i nogle tilfælde at bremse udviklingen – det kaldes myopi-kontrol.

Behandlingen kan være relevant for børn, som bliver nærsynede tidligt, eller hvis synet forværres hurtigt. De har nemlig større risiko for at blive meget nærsynede som voksne, hvilket kan øge risikoen for alvorlige øjensygdomme.

Der er endnu ikke enighed om, hvornår behandlingen bør sættes i gang, men målet er at lave fælles nationale retningslinjer.

Kilde: Trine Møldrup
Fakta: Hvor godt virker MyoSmart og Stellest?
MyoSmart og Stellest er to typer brilleglas, som er designet til at bremse nærsynethed hos børn. I store undersøgelser har de vist sig at kunne bremse udviklingen med omkring 60 procent sammenlignet med almindelige briller.

Det betyder, at hvis et barns nærsynethed normalt ville blive f.eks. ét styrketrin værre på et år, så bliver det kun omkring 0,4 styrketrin værre med de særlige brilleglas. Samtidig vokser øjet ikke nær så hurtigt i længden, hvilket mindsker risikoen for øjensygdomme senere i livet.

Effekten afhænger blandt andet af barnets alder, hvor hurtigt synet ændrer sig, og hvor længe brillen bæres hver dag.

 

 

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Review-studie rangordner behandlingsformer til myopi-kontrol hos børn på Oftamologisk Tidsskrift