”Hvis man ser isoleret på studiet, så er det et meget velgennemført studie med imponerende resultater, Jeg håber, at det vil blive vurderet af Medicinrådet, så det kan blive en mulighed for danske patienter. Men der er også en række forhold, vi bør diskutere,” siger Camilla Qvortrup.
Immunterapi halverer risiko for tilbagefald ved særlig type tarmkræft
Patienter med en bestemt genetisk form for tarmkræft har markant mindre risiko for tilbagefald, hvis de efter operation får kombineret immunterapi og kemoterapi. Det viser et nyt stort internationalt studie, som kan ændre den måde, læger behandler patientgruppen på.
Resultaterne stammer fra det såkaldte ATOMIC-studie, som blev præsenteret på kræftkongressen ASCO i 2025. I forsøget indgik 712 patienter med stadium III tyktarmskræft, hvor kræften havde en særlig genfejl kaldet dMMR – en defekt i kroppens evne til at reparere fejl i arvematerialet. Patienterne fik enten standardkemoterapi alene eller i kombination med immunterapi med lægemidlet atezolizumab (Tecentriq).
Efter lidt over tre års opfølgning viste det sig, at 86 procent af patienterne, der fik kombinationsbehandlingen, stadig var sygdomsfrie, mens det kun gjaldt 77 procent af dem, der kun fik kemoterapi. Risikoen for tilbagefald eller død var halveret i gruppen med immunterapi.
”Hvis man ser isoleret på studiet, så er det et meget velgennemført studie med imponerende resultater, Jeg håber, at det vil blive vurderet af Medicinrådet, så det kan blive en mulighed for danske patienter. Men der er også en række forhold, vi bør diskutere,” siger Camilla Qvortrup, formand for DMCG.dk (Danske Multidisciplinære Cancer Grupper) og overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Kræftbehandling.
Ny strategi: immunterapi før operation
Selvom resultaterne fra ATOMIC kan føre til ændringer i den nuværende standardbehandling, peger flere nye studier på, at immunterapi givet før operation – såkaldt neoadjuverende behandling – kan være endnu mere effektiv.
Et eksempel er det hollandske NICHE-2-studie, hvor patienter med samme type kræft (dMMR) fik to immunterapimidler – nivolumab og ipilimumab – før operation. Her forsvandt kræften helt hos næsten 70 procent af patienterne, da lægerne undersøgte vævet efter operationen. Efter tre år var samtlige patienter stadig sygdomsfrie.
De lovende resultater har inspireret danske læger, som nu afprøver en lignende tilgang i det danske RESET-C-studie. Her får patienter med stadium I-III dMMR tyktarmskræft en enkelt dosis immunterapi med lægemidlet pembrolizumab (Keytruda) før operation. Alle bliver opereret, uanset om behandlingen har virket eller ej.
Foreløbige resultater fra de første 85 patienter viser, at 46 procent har haft komplet respons – altså at kræften tilsyneladende er helt væk – efter blot én behandling. Det næste skridt bliver at tilbyde nogle af disse patienter en såkaldt ’watch-and-wait’-strategi, hvor man holder øje med dem i stedet for at operere med det samme.
”Det elegante ved neoadjuverende behandling er, at vi potentielt kan deeskalere den kirurgiske behandling. Hvis vi i fremtiden kan forudsige, hvem der opnår komplet respons, hvilket vi arbejder på nu, så er der nogle patienter, som kan tilbydes en mindre operation eller helt undgå operation,” siger Camilla Qvortrup.
Erfaring fra modermærkekræft
Erfaringerne med immunterapi fra andre kræftformer spiller også ind. Ved den alvorlige form for hudkræft kaldet malignt melanom har man nemlig vist, at immunterapi før operation virker bedre end efter operation.
Camilla Qvortrup henviser til det såkaldte NADINA-studie, hvor patienter med hudkræft i stadium III fik enten immunterapi før operation eller efter. De patienter, der fik behandlingen før operation, havde langt færre tilbagefald og bedre sygdomskontrol.
Men selv om resultaterne ser lovende ud, er der stadig en række spørgsmål, der skal afklares, før behandlingen kan blive standard i Danmark.
”Vi skal have en diskussion i fagmiljøerne og med godkendelsesmyndighederne om, hvad der skal til, før noget kan tages i brug som standardbehandling. Er det nok med flere ikke-randomiserede fase II-studier, som alle viser imponerende respons? Eller skal vi have randomiserede studier?” spørger Camilla Qvortrup.
”Hvis resultaterne er meget entydige og kan reproduceres, så synes jeg, vi skal have en diskussion om, hvorvidt en anbefaling om brug som standardbehandling kan godkendes på andre kriterier.”
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Adjuverende Tecentriq imponerer mod tyktarmskræft – men overlæge ser neoadjuverende immunterapi som fremtiden på Onkologisk Tidsskrift