Sclerose-patienter kan klare sig med færre infusioner af rituximab
Et norsk studie viser, at forlængede intervaller mellem behandlinger ikke fører til flere tilbagefald – men kan mindske risikoen for infektioner.
Patienter med multipel sclerose behøver ikke nødvendigvis at få infusion med lægemidlet rituximab hver sjette måned. Det viser et nyt norsk studie, hvor forskere har fulgt patienter, som fik behandlingen med ni måneders mellemrum – uden at det gik ud over sygdomskontrollen.
Forskerne fulgte to patientgrupper: En med 78 personer, som havde fået mulighed for at forlænge intervallet mellem infusionerne til ni måneder, og en kontrolgruppe på 217 patienter, der fortsatte med behandling hver sjette måned. Mere end 95 procent af deltagerne havde den mest almindelige form for sygdommen, hvor symptomerne kommer i bølger, såkaldt recidiverende-remitterende MS.
Begge grupper blev behandlet i det norske sundhedsvæsen i samme periode og havde sammenlignelige karakteristika i starten af behandlingsforløbet. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Multiple Sclerosis and Related Disorders.
Over en opfølgningsperiode på 15 til 18 måneder oplevede ingen patienter i gruppen med ni måneders interval et tilbagefald. I gruppen med seks måneders behandling kom der to tilfælde af tilbagefald. Antallet var dog så lavt, at forskellen ikke var statistisk signifikant.
Også MR-scanninger pegede på, at den længere pause mellem infusionerne ikke gav anledning til flere sygdomsaktivitet. Cirka tre fjerdedele af patienterne fik lavet MR-scanninger, og kun to til tre procent i hver gruppe fik nye læsioner i hjernen – altså tegn på, at sygdommen havde givet yderligere skade på myelinskederne, som beskytter nervecellerne.
Færre infektioner ved længere interval
Analysen viste, at risikoen for bivirkninger som infektioner, lavt antal hvide blodlegemer (neutropeni) og lavt niveau af immunoglobulin (hypo-IgG) var 82 procent lavere i gruppen med det forlængede behandlingsinterval. Når moderate infektioner blev fjernet fra analysen, forsvandt forskellen dog.
Det tyder på, at den lavere bivirkningsrate primært skyldtes, at færre patienter fik infektioner, som krævede behandling med antibiotika eller antivirale midler. Alvorlige infektioner, som krævede hospitalsindlæggelse, var lige sjældne i begge grupper.
Forskerne konkluderer, at behandling med rituximab kan gives sjældnere uden at gå på kompromis med effekten. Samtidig kan den lavere behandlingsfrekvens mindske risikoen for visse bivirkninger. I fremtidige studier ønsker forskergruppen at se nærmere på, hvordan det påvirker patienter på længere sigt, hvis man øger tiden mellem infusionerne.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Real world-data: Længere rituximab-intervaller påvirker ikke sikkerhed eller effekt på MS Tidsskrift