Henrik Nedergaard.

Diabetesforening: Restauranter skal kaloriemærke mad

Tirsdag trådte en ny lov i kraft i USA, som forpligter restaurantkæder med 20 eller flere restauranter til at angive, hvor mange kalorier der gemmer sig i retterne.

DE TUNGE  DANSKERE

Tema på Medicinske Tidsskrifters sider om de stadigt tungere danskere. 

Også i Danmark skal restauranter skrive retternes kalorieindhold, så forbrugerne køber mad på et oplyst grundlag, mener Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Forbrugerrådet Tænk, skriver Ritzau.

»Vi bør 100 procent kopiere den amerikanske lov. Det er fuldstændigt klokkeklart, at de her tiltag er bydende nødvendige, hvis vi skal bryde den onde cirkel, hvor alle sidder for stille og dermed ikke får fedtforbrændt tilstrækkeligt«, siger administrerende direktør i Diabetesforeningen, Henrik Nedergaard. til Ritzau.

»Vi skal forsøge at adfærdsændre, så folk stille og roligt kommer over til en letmælk i stedet for sødmælk, når sødmælken ikke er nødvendig«, siger han.

En ny undersøgelse fra Cochrane viser, at folk i gennemsnit spiser omkring 50 kalorier mindre, hvis det fremgår, hvor mange kalorier maden gemmer på.

Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil var mere end hver anden dansker i 2017 moderat eller svært overvægtig.

 

Tags: overvægt

Like eller del denne artikel