Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Ny elektronisk patientjournal i Region Syddanmark mangler business case

Region Syddanmark ikke har udarbejdet en business case, inden man for nylig tildelte it-virksomheden Systematic opgaven med at levere det nye EPJ-system til 252 millioner kroner.

Det skriver Version2.

"En business case skal være noget af det første, man udarbejder. Business casen bliver efterfølgende opdateret efterhånden som man bliver klogere,« siger Martin J. Ernst, ekstern lektor på ITU og ekspert i udarbejdelse af business cases og gevinstrealisering, til Version2.

Version2 har i et halvt år søgt aktindsigt i business casen, men ifølge administrerende direktør Niels Nørgaard Pedersen fra Odense Universitetshospital ligger der stadigvæk ikke en færdig business case, selv om leverandøren nu er valgt.

Han oplyser til Version2, at der er tale om en dynamisk business case, der skal opdateres løbende, da den ikke har til formål at retfærdiggøre investeringen, da den nuværende kontrakt ikke kan forlænges.

Den udlægning giver Martin J. Ernst dog ikke meget for.

»Undskyld, men hvad er formålet så? Det er jo hele ideen med en business case. Det giver ingen mening. En business case bør inkludere en vision, og specielt investeringer af den størrelse, som vi taler om,« siger han til Version2.

Tags: Region Syddanmark, epj

Del artikler