Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Tatoveringer kan give autoimmun sygdom

Op mod 700.000 danskere, svarende til 17 procent af befolkningen er tatoverede, og de har 100 gange større risiko for at udvikle immunsygdommen sarkoidose end andre.

Og for personer, som får udslæt, knuder eller knopper i deres tatoveringer, er risikoen endnu større. Forekomsten af sygdommen hos dem er 500 gange større sammenlignet med den almindelige befolkning.

Sarkoidose får immunsystemet til at overreagere, og dette kan føre til helbredsproblemer med lungeskade, hududslæt og øjensygdom, men andre organer kan også rammes. Sygdommen er karakteriseret ved små, mikroskopiske ansamlinger af betændelse, de såkaldte granulomer. Når der er mange granulomer i et organ kan dets funktion blive nedsat.

{snippet nb}

Hvis man udvikler udslæt eller knopper i nye eller nyere sorte tatoveringer, kan man også trigge immunreaktion i gamle sorte tatoveringer, der tidligere har været veltolererede.

Det konkluderer ny forskning fra Tatoveringsklinikken, Dermatologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital. Derudover fremgår det af studiet, at nye sorte tatoveringer desuden kan trigge udvikling af aktiv sarkoidose i andre organer som lunger, øjne m.m.

”Hos nogle personer sætter de ny sorte tatoveringer med knuder en reaktion i gang i de gamle sorte tatoveringer, der hidtil er tålt, og samtidig kan der komme aktiv sarkoidose i lunger, øjne, led, ar og som erythema nodosum (en slags betændelse i hudens fedtvæv, red). Dette tolkes derhen, at sorte tatoveringer med fremmedlegemereaktioner indirekte provokerer sarkoidose frem i hele kroppen gennem en autoimmun aktivering,” siger professor og overlæge Jørgen Seerup, professor og overlæge på Tatoveringsklinikken, Bispebjerg Hospital.

Ifølge studiet er sarkoidose langt hyppigere blandt patienter, som får udslæt, knuder eller knopper i tatoveringer, sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Patienter med denne type af tatoveringsreaktion for sarkoidose bør derfor screenes. Ligesom patienter med allerede kendt sarkoidose bør frarådes tatovering, da blækpartikler kan aktivere den autoimmune reaktion, siger Jørgen Seerup

”De nye fund har både betydning for forståelsen for sarkoidose-sygdommen og for tolkningen af reaktioner i sorte tatoveringer, hvor dette er hovedproblemet,” siger Jørgen Seerup.

Tatoveringsklinikken forsker sammen med en række institutioner i tatovering og tatoveringspigmenter med henblik på at bedre behandlingen og øge sikkerheden for de tatoverede i fremtiden gennem indførelsen af sikrere farver og bedre diagnostik og behandling.

Klinikken bidrager med undervisning, oplysning og ekspertrådgivning til myndigheder i ind- og udland, herunder Europarådet, og er den eneste specialklinik i Norden.

Tags: tatoveringer

Del artikler