Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

S-ordfører stemmer for tolkegebyr: Jeg har ingen sundhedsfaglige argumenter

Flemming Møller Mortensen (S) erkender, at Socialdemokratiets holdningsændring i forhold til gebyr på tolkebistand ikke tager hensyn til sundhedsfaglige argumenter. Det handler om integrationsindsatsen.

Stine Brix, sundhedsordfører for Enhedslisten: "Er der et eneste sundhedsfagligt argument for det her forslag? For der bliver ikke fremlagt et eneste sundhedsfagligt argument i alle de høringssvar, vi har fået."

Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for Socialdemokratiet: "Stine Brix har hørt det rigtigt. Jeg fremlægger ingen sundhedsfaglige argumenter. Men den socialdemokratiske vurdering er, at vi bliver nødt til at tage skeen i den anden hånd i forhold til integration. Vi bliver nødt til at skabe nye incitamenter til at lære det danske sprog, så vi kan få en sammenhørighed i det danske samfund."

Sådan lød det under torsdagens 1. behandling af regeringens lovforslag om at indføre gebyrer på tolkebistand for personer, når de har opholdt sig i landet i mere end tre år.

Sundhedsordfører for Venstre, Jane Heitmann, glædede sig over Socialdemokratiets kovending i forhold til gebyrer for tolkning i sundhedsvæsenet. Tidligere har partiet været indædt modstander af det, og så sent som i januar 2017 sagde Flemming Møller Mortensen, at man med et gebyr risikerede, at patienterne ikke fik den rigtige behandling.

"Hvad er det, der rent konkret har gjort, at Socialdemokratiet fra at synes, at det er ’betænkeligt’, nu synes, at det er ’vigtigt og afgørende’, spurgte Jane Heitmann i folketingssalen.

"Vi har erkendt, at integrationsindsatsen ikke har fungeret," sagde han.

"Den hidtidige integrationsindsats har skabt et A- og et B-hold. Vi ønsker et lige samfund, hvor man stilles over for krav og forventninger, når man kommer til landet. Et fælles sprog er en forudsætnbing for fælles samtale og for samhørighed," sagde Flemming Møller Mortensen.

Han understregede, at partiet under den kommende lovbehandling ønsker præciseret hvilke grupper, der kan blive undtaget for gebyr, og hvilket niveau, gebyret skal være på.

"Det er vigtigt, at bestemte svage grupper undtages fra lovforslaget. Akutte patienter, folk med psykisk sygdom som f.eks. PTSD, døende og børn," sagde han og lagde også vægt på, at patienter ikke vil blive opkrævet betaling ved besøg ved lægen - men efterfølgende vil få en opkrævning.

Det fik Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, til kritisere at Socialdemokratiet.

"Socialdemokratiet nærmer sig Dansk Folkeparti på mange punkter, men når det så kommer til undtagelserne, så mener vi ikke det samme," sagde hun.

Jane Heitmann var enig med Flemming Møller Mortensen i, at lovforslaget ikke handlede om sundhedsfaglige argumenter, men om integration.

"Lovforslaget er en klar politisk prioritering af fællesskabets penge," sagde hun.

I 2016 blev der ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) brugt 152 mio. kroner på tolkebistand, men ordfører for Enhedslisten, Stine Brix, mente, at det vil blive langt dyrere at indføre tolkegebyr.

"Det vil trække endnu mere bureaukrati ned over sygehusene, de praktiserende læger og regionerne. De skal hver gang finde ud af, om denne patient er undtaget, skaffe dispensation osv. Bureaukratiet vil blive massivt," sagde hun.

Både Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet kristiserede lovforslaget i skarpe vendinger, og Stine Brix fremhævede flere gange de mange siders høringssvar fra patienter, læger, sygeplejersker og regioner, der alle er kritiske over for forslaget.

"Gør de mange høringssvar slet ikke indtryk. Anerkender I dem ikke?" spurgte hun.

Både Flemming Møller Mortensen og Jane Heitmann gav begge udtryk for, at de glædede sig over de mange høringssvar, og at det var dejligt, at demokratiet blev brugt på denne måde - men de sundhedsfaglige argumenter prellede øjensynligt af på integrations-dagsordenen.

 

LÆS OGSÅ:

Tags: tolkegebyr

Del artikler