Kræftformand: Konflikt kan ramme flere kræftsyge

Hvis der udbryder strejke og lockout, risikerer kræftsyge, at udredningen af deres sygdom bliver forsinket.

Det siger Lars Henrik Jensen, formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, til Politiken.

Bekymringen gælder folk, der går til lægen med symptomer som ondt i maven, træthed eller vægttab. Symptomerne kan skyldes en kræftsygdom, men vil i først omgang ikke blive opfattet som akut. Derfor vil de ikke være omfattet af hospitalernes nødberedskaber, der i øjeblikket er ved at blive forhandlet på plads.

»En stor del af dem, vi ender med at diagnosticere med kræft, har begyndt udredning på baggrund af symptomer, vi ikke troede havde at gøre med kræft. Derfor er jeg alvorligt bange for, at der med den massive lockout, der er meldt ud, vil være kræfttilfælde, der vil blive forsinket i udredningen,« siger Lars Henrik Jensen, der også er overlæge på onkologisk afdeling på Vejle Sygehus, til Politiken.

Ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse registreres der årligt cirka 35.000 nye kræfttilfælde. Ca. hver fjerde af dem har henvendt sig med symptomer som træthed eller blodmangel, som i første omgang ikke vækker mistanke om kræft.

Regionerne bekræfter, at patienter med atypiske kræftsymptomer kan blive ramt af konflikten. Det viser Politikens rundringning til koncerndirektørerne i fire af landets fem regioner.

Chefforhandler for Danske Regioner Anders Kühnau vil tage bekymringen med til forhandlingsbordet.

»Vi skal indskærpe over for lægerne, at det er vigtigt, at alle med den mindste mistanke skal vi have i et kræftpakkeforløb. Vi må være mere forsigtige end normalt«, siger Anders Kühnau til avisen og opfordrer de praktiserende læger til at henvise flere patienter til kræftudredning, end de ellers gør.