Kristian fylder 70 – idémanden, der altid tænker større
Hvis man spørger tidligere medarbejdere og kolleger, dukker der hurtigt tre ord op om 70-årige Kristian Lund: Han har energi, mod – og idéer. Masser af idéer.
Gennem mange årtier i dansk medieverden har Kristian Lund bevæget sig mellem erhvervsjournalistik, tabloidpresse og fagmedier. Han har været mediemongulen, der tænkte hurtigere, større og mere offensivt end de fleste. Ofte så hurtigt, at omgivelserne lige skulle løbe for at følge med.
Han har været redaktør, direktør, chefredaktør og forretningsudvikler i én og samme person. Og det er netop kombinationen, der har gjort ham både beundret og besværlig.
Den farlige kombination: redaktør og regnedreng
Kristian er cand.polit. og journalist og har derfor både kunnet læse og lave et regnskab – og kunnet skrive artikler og ledere.
Den kombination har været en gave – og indimellem en hovedpine for medarbejdere, kilder og dem, som artiklerne handlede om. Og ikke mindst for bestyrelser. For når idéerne begyndte at flyve, fulgte regnearkene med. Han kunne jonglere med budgetter, kalkuler og prognoser, så projekterne så mulige ud. Ofte var de det også – men nogle gange ikke.
Nørderiet og nattens beslutning
Lad os gå tilbage til den tid, hvor Kristian var nyuddannet journalist. Tilbage i 1986 sad Kristian og journalisten Erik Alhøj på Børsens Nyhedsmagasin som kontormakkere. Der skulle findes en ny redaktionschef, og det var her, at Kristian – ifølge Erik – afviste tanken om at blive redaktionschef med ordene: “Nej for satan da. Det skal jeg ikke nyde noget af. Så vil jeg hellere være lokumsrenser.”
Næste morgen blev det offentliggjort, at Kristian var ny redaktionschef.
Erik tilgav løgnen.
"At det var en klog beslutning fremgår tydeligt af, at han blev på posten som redaktionschef, chefredaktør og direktør i mange, mange, mange, mange, mange år," siger Erik og fortsætter:
"Det var en fantastisk tid, hvor vi kom til at kende hinanden rigtig godt og starte vores venskab som følge af den særlige fælles interesse og rigtigt mange nørdetimer sammen på arbejdet".
Annoncesælger på Børsens Nyhedsmagasin, Kim Dalhoff Jensen, husker også tiden på Børsens Nyhedsmagasin som fantastisk.
“Kristian var min chef i perioden 1992 – 1999. Sikken en rejse. Han var en fantastisk chef. Der var på alle måder meget højt til loftet og en helt ekstrem grad af frihed under ansvar," siger han. På et tidspunkt skrev Nyhedsmagasinet et par kritiske artikler om Dyne-Larsen og hans formue, hvilket Larsen og Co. blev pænt sure over. Kort tid efter skulle Nyhedsmagasinet i gang det kommende års medieinformation, og Kristian var straks med på Kims ide om at give Larsen plads til at skrive en regulær sviner om Nyhedsmagasinet i det års medieinformation. Kristian skrev selv brevet til Larsen med tilbuddet. I sidste ende afviste Larsen dog at deltage.
"Men det fortæller meget godt, hvordan Kristian bakkede sine folk op, hvor fræk han var, og at der kommercielt set var meget højt til loftet. Han var nytænkende og på flere punkter forud for sin tid. Mange af de idéer, han satte i værk, blev senere standard i andre større mediehuse," fortæller Kim og tilføjer: "Dårligt var det ene vanvittige, kommercielle projekt afsluttet, før der var gang i et nyt. Han var kreativ som bare f…...”
Eksempelvis blev "Reklamebureau-analysen" et årligt temanummer, som ifølge Kim placerede Nyhedsmagasinet stærkt over for bureauerne. Senere begyndte større medier også at kopiere den ide.
I begyndelsen ville bureauerne dog ikke annoncere i reklamebureau-analysen, hvad dengang syntes oplagt.
"Dengang var mange bureauer kendt for høj cigarføring. Så vi sendte alle bureaudirektørerne et håndskrevet brev, hvor vi bad dem overveje at spise deres egen medicin – altså at annoncere – og efterfølgende læse analysen under høj cigarføring. Vedlagt det håndskrevne brev var en håndrullet Davidoff cigar," fortæller Kim og tilføjer: “Tror, at den pågældende kasse Davidoff kostede tre måneder af marketingbudgettet".
Strammede formuleringerne
Men Kristian var ikke kun idémager på det kommercielle område. Han havde også en markant redaktionel profil og var ikke bange for at stramme formuleringerne til det yderste.
Ole Felsby, der senere arbejdede sammen med ham på Dagens Medicin, har hørt historierne fra Børsens Nyhedsmagasin:
"Herfra ved jeg, at de kunne være ret så bekymrede, når han ville skrive leder med afsæt i deres artikler, fordi det indimellem bragte dem i Byretten eller tæt på, når han strammede historierne i sine ledere."
Om tiden på Dagens Medicin siger Ole, at kombinationen af Lund og redaktionschef Nicolai Døllner og også hans tæft for stramninger kunne også være lidt spændende til tider.
Dagens Medicin: data, metode og kant
På Dagens Medicin blev Kristians særlige kombination af journalistik og systematik også tydelig.
Han opfandt kåringen af Danmarks Bedste Hospital og stod i begyndelsen selv for store dele af indsamlingen af data, egne skøn og skrivningen af artiklerne.
Ole Felsby husker også, at han var inde over:
“Vi sad sammen med hundredevis af printede sider fra alskens databaser og forsøgte på mere eller mindre vilkårlig vis at kåre Danmarks Bedste Hospital. Det var ret sjovt og faktisk også ret fedt journalistisk set, fordi det trods metodeproblemer m.m. gav en dybere indsigt i sundhedsvæsenet.”
Der var altså både begejstring og erkendelse af metodens begrænsninger. Men ambitionen var klar: Sundhedsvæsenet skulle gennemlyses med tal og dokumentation – og resultaterne skulle kunne tåle modstand.
Det betød blandt andet, at Kristian og praktikanten Elizabeth Mønsted Johansen på et tidspunkt måtte tage til ledelsen i Region Sjælland med poser fulde af print og noter for at forsvare, at regionen næsten altid fik bundplaceringer i kåringen. Det var ikke en hyggelig visit.
Offensiv – også når det gjorde ondt
Kristian Lund har flere gange i sin karriere bevæget sig ind i organisationer, der var under pres. Da han blev ansvarshavende chefredaktør på B.T. i 1999, overtog han ifølge B.T. nestor gennem flere menneskealdre, Bjørn Westergaard, en avis, der var “alvorligt syg” med svigtende oplag og store underskud.
Svaret var offensivt.
Nye tillæg. Nye greb. Og planer, der var større end den eksisterende struktur.
Bjørn beskriver blandt andet en “smart plan”, hvor Kristian i al hemmelighed besluttede, at Aarhuus Stiftstidende skulle være en del af B.T. Altså et B.T vest, og dermed ville B.T.´s oplag nærmest blive fordoblet på rekordtid. Super god plan, og Kristian ville stå som frelseren.
"I hemmelighed og bag lukkede døre arbejdede han sammen med et par redaktionssekretærer på at designe den nye, store avis. Men ak og ve, Kristians store plan blev afsløret og kom som en bombe for både Aarhuus Stiftstidendes ledelse og ikke mindst direktionen i Pilestræde. Han blev som mange af B.T.´s chefredaktører før ham kaldt over til afhøring i Pilestræde."
Men under Kristian satte B.T. markante journalistiske aftryk af både den kuriøse og hårdtslående slags.
Den store røde dildo på forsiden 2. påskedag 2000 medførte et hav af klager og rystede både Berlingskes læsere, som den dag også fik B.T., og husets ledelse.
Interviewet med prins Henrik, hvor han sagde, at han følte sig ydmyget og ikke ville være nummer 3 i rækken, gav opstandelse i hele Danmark og gav genlyd i retsen af Prinsens liv.
Og Brixtofte-forsiden “Drak for 150.000 på et døgn” blev en regulær kioskbasker og førte til sidst til Brixtoftes fald – og til en Cavlingpris til B.T.
I sit rette element
Flere peger på, at Kristian for alvor kom i sit rette element, da han i 2015 – sammen med Nina – oprettede Medicinske Tidsskrifter. Her var nemlig ingen koncernledelse over ham. Ingen kompromiser opad. Ingen behov for at forankre hver idé i et hierarki.
Her kunne han forene alt det, der har kendetegnet hans karriere: journalistisk ambition, forretningsforståelse og viljen til at satse på nichemedier.
Og her har Kristian haft nøglerne selv. Og har dem stadigvæk.
