Totalt sammenbrud i forhandlingerne

Forhandlingerne om nye overenskomster for regionernes 137.000 ansatte brød tirsdag eftermiddag også sammen. Sammenbruddet var forventet, efter at statens forhandlinger brød sammen fredag og forhandlingerne på det kommunale område mandag.

Ni ud af ti af de regionsansatte arbejder på landets hospitaler, og derfor vil det have konsekvenser for patienterne, hvis der bliver strejke. Ikke akutte, planlagte undersøgelser og operationer vil blive aflyst på de strejkeramte hospitaler.

”Vi møder desværre den samme mur i Danske Regioner, som vi har gjort i Finansministeriet og hos KL. Arbejdsgiverne har koordineret tæt, og er enige om ikke at ville forhandle de afgørende emner. Derfor kunne vi hurtigt se, at vi ikke kom videre,” siger Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd og forhandlingsleder i Forhandlingsfællesskabet på det regionale område.

Regionernes topforhandler Anders Kühnau er ærgerlig.

"Jeg er ærgerlig over, at de faglige organisationer ikke vil forhandle videre med os. I regionerne er vi gået til forhandlingerne med et tydeligt ønske om, at en ny overenskomst skal give bedre rammer for både personale og patienter. Det handler blandt andet om at skabe en mere fleksibel hverdag på især hospitalerne, så personalets tid bruges bedst muligt, og det er nødvendigt, fordi der er travlt mange steder," siger Anders Kühnau i en pressemeddelelse.

Et af de afgørende emner i forhandlingerne er spørgsmålet om størrelsen på lønstigninger til offentligt ansatte. Her mener fagforeningerne, at offentligt ansatte også skal have del i den vækst og velstand, der er i samfundet.

”De offentligt ansatte har i 2011, 2013 og 2015 fået meget små lønstigninger, fordi der har været krise i Danmark. Men den krise er ovre nu, og derfor er der selvfølgelig plads til rimelige lønstigninger – også til offentligt ansatte. Men derudover oplever vi også en manglende vilje til at tage fat på de grundlæggende spørgsmål om blandt andet undervisernes arbejdstid, den betalte spisepause og udfordringen med at skabe ligeløn for de kvindedominerede faggrupper,” siger Grete Christensen i en pressemeddelelse.

Anders Kühnau mener, at regionerne har taget udgangspunkt i en lønstigning, som ikke alene sikrer reallønnen men også en reallønsfremgang.

"Desværre er de faglige organisationers lønkrav så meget højere end vores udgangspunkt, at det slet ikke spiller sammen med resten af det danske arbejdsmarked," siger Anders Kühnau i en pressemeddelelse.

En eventuel storkonflikt kan tidligst bryde ud omkring 1. april. Forligsmanden kan nu udsætte strejken i to gange 14 dage, hvis hun vurderer, at det stadig er muligt at nå et forhandlingsresultat.