Diagnostiske intervaller målt i studiet rangerede fra 25 til 68 dage, og Danmark var altså med en median-interval på 56 dage en højdespringer, hvad diagnostisk interval angår. I Skotland og Victoria, Australien har man signifikant lavere diagnoseintervaller.
”Med æggestokkræft er det typisk vage og uspecifikke symptomer sammenlignet med eksempelvis brystkræft, hvor der ofte er noget direkte følbart i form af en knude. Derfor er det en mindre del af æggestokkræftpatienter, der går direkte i den relevante kræftpakke. En større del vil skulle finde en anden vej. Og den vej er i Danmark snørklet og præget af flere undersøgelser. Det er, hvad disse patienter angår, vi i Danmark kan blive bedre.” siger Peter Vedsted i kølvandet på studiet, der inkluderede 1110 nydiagnosticerede æggestokkræftpatienter på over 40 år i perioden 2013 til 2015. Data er indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer til patienter, praktiserende læger og kræftspecialister, derudover er kliniske databaser og behandlingsjournaler taget i anvendelse.
De hyppigste patientrapporterede symptomer var opsvulmet mave, oppustethed eller uforklarlig vægtstigning, derefter kom uforklarlige smerter i maven eller bækkenet (41 procent) og træthed (29 procent). Halvdelen af gruppen rapporterede andre symptomer, der enten var mere usædvanlige eller var udefinerede.
Der mangler hurtig adgang til ultralydsscanning
Peter Vedsted er ikke i tvivl om, hvad der herhjemme kan afhjælpe det længere diagnostiske interval.
”Med æggestokkræft skal vi satse på hurtig adgang til transvaginal ultralydsscanning. Hvis kvinden ikke skal i kræftpakke, så skal jeg som praktiserende læge kunne henvise til en sådan scanning, om det bliver hos en gynækolog som et fremskudt tilbud på et sygehus eller hos praktiserende specialist er underordnet for mig," siger han.
Som praktiserende læge kan man ikke henvise en kvinde med mavesmerter til noget skræddersyet forløb, forklarer Peter Vedsted. Så man afventer typisk, giver afføringsmiddel eller henviser til en anden pakke, eksempelvis tyktarmskræft, der har nogle af de lignende symptomer ved debut. Og imens kan, i visse tilfælde, en uopdaget cancer i æggestokkene få lov at udvikle sig.
Kræftpakkerne har hjulpet
Kan det siges med sikkerhed, at den længere tid til diagnose har negative konsekvenser?
”Vi ved 100 procent sikkert, at jo tidligere stadie, jo bedre prognose. Hvis man afventer diagnose, sker der stadieforøgelse med dårligere prognose. Tid betyder noget. Men hvor lang tid er det så? Det er svært. Hvornår sker stadieskiftet? Det kan være i morgen, der opstår en metastase i din lever. Der er intet argument i litteraturen for at vente,” siger Peter Vedsted.
Hvad behandlingsintervallerne angår, er Danmark godt placeret i undersøgelsen med kortere behandlingsintervaller end i adskillige af de øvrige områder. For Peter Vedsted kan det være et tegn på, at kræftpakkerne har virket, også inden for æggestokkræft. Som vist i et tidligere studie har Danmark og Australien højere overlevelse end eksempelvis Storbritannien (37,1 procent), men på tværs af landene ligger fem-års-overlevelsen for æggestokkræft fortsat på under 45 procent. 44 procent er i live fem år efter diagnosen for æggestokkræft i Danmark ifølge Kræftens Bekæmpelse.
”Man skal ikke male fanden på væggen, når det kommer til, hvordan det går danske patienter. Kræftpakkerne har hjulpet, men vi er stadig bare ikke de bedste, og vi kan stadig optimere,” siger Peter Vedsted.
Når Peter Vedsted kigger på resultaterne af studiet, glæder han sig over, at dele i udrednings- og behandlingsprocessen er hurtigere end i andre lande.
”Kvinder reagerer hurtigt på symptomer, og læger reagerer hurtigt på det og iværksætter undersøgelser. Det er når egen læge henviser videre og bestiller undersøgelser, at vi taber momentum. Og det er grundet dette tab af momentum, at diagnoseintervallet for æggestokkræft i Danmark bliver for langt,” siger Peter Vedsted.
”Med æggestokkræft skal vi satse på hurtig adgang til transvaginal ultralydsscanning. Hvis kvinden ikke skal i kræftpakke, så skal jeg som praktiserende læge kunne henvise til en sådan scanning, om det bliver hos en gynækolog som et fremskudt tilbud på et sygehus eller hos praktiserende specialist er underordnet for mig," siger han.
Som praktiserende læge kan man ikke henvise en kvinde med mavesmerter til noget skræddersyet forløb, forklarer Peter Vedsted. Så man afventer typisk, giver afføringsmiddel eller henviser til en anden pakke, eksempelvis tyktarmskræft, der har nogle af de lignende symptomer ved debut. Og imens kan, i visse tilfælde, en uopdaget cancer i æggestokkene få lov at udvikle sig.
Kræftpakkerne har hjulpet
Kan det siges med sikkerhed, at den længere tid til diagnose har negative konsekvenser?
”Vi ved 100 procent sikkert, at jo tidligere stadie, jo bedre prognose. Hvis man afventer diagnose, sker der stadieforøgelse med dårligere prognose. Tid betyder noget. Men hvor lang tid er det så? Det er svært. Hvornår sker stadieskiftet? Det kan være i morgen, der opstår en metastase i din lever. Der er intet argument i litteraturen for at vente,” siger Peter Vedsted.
Hvad behandlingsintervallerne angår, er Danmark godt placeret i undersøgelsen med kortere behandlingsintervaller end i adskillige af de øvrige områder. For Peter Vedsted kan det være et tegn på, at kræftpakkerne har virket, også inden for æggestokkræft. Som vist i et tidligere studie kaldet International Cancer Benchmarking Partnership SurvMark-2, har Danmark og Australien højere overlevelse end eksempelvis Storbritannien (37,1 procent), men på tværs af landene ligger 5-års-overlevelsen for æggestokkræft fortsat på under 45 procent. 44 procent er i live 5 år efter diagnosen for æggestokkræft i Danmark ifølge Kræftens Bekæmpelse.
”Man skal ikke male fanden på væggen, når det kommer til, hvordan det går danske patienter. Kræftpakkerne har hjulpet, men vi er stadig bare ikke de bedste og vi kan stadig optimere,” siger Peter Vedsted.
Når Peter Vedsted kigger på resultaterne af studiet, glæder han sig over, at det såkaldte primary care-interval i Danmark er lavere end i andre lande.
”Kvinder reagerer hurtigt på symptomer og læger reagerer hurtigt på det og iværksætter undersøgelser. Det er når egen læge henviser videre og bestiller undersøgelser, at vi taber momentum. Og det er grundet dette tab af momentum, at diagnoseintervallet for æggestokkræft i Danmark bliver for langt,” siger Peter Vedsted.
Mangler statistisk power
En lignende sammenlignende undersøgelse af forskellige lande med tilsvarende sundhedsvæsen er ikke foretaget før, skriver forfatterne af studiet. Men bortset fra i Storbritannien og i Danmark havde forskerne bag survey-undersøgelsen ikke held med at rekruttere tilstrækkeligt patienter til at give studiet statistisk power.
Responsraterne fra relevante patienter udgjorde eksempelvis 15 procent i Norge mod 70 procent i Danmark som den største respons.
”Der er noget bortfald og relativt lave antal indgår, i kraft af at det jo er en sjælden sygdom, vi undersøger. Vi har ikke bunker af patienter at undersøge. Men jeg tænker, at det her er pågående international sammenligning, som vi skal gentage. Og det brede overordnede resultat kan vi sagtens stå på mål for,” siger Peter Vedsted.
