Passiv rygning kan øge risiko for astma i flere generationer
Børn er mere tilbøjelige til at udvikle astma, hvis deres far blev udsat for passiv rygning, da han var barn.
Det visser en ny undersøgelse, der er publiceret i European Respiratory Journal, hvor forskerne også fortæller, at børns risiko for astma er endnu højere, hvis deres far selv blev udsat for passiv rygning som barn og siden blev ryger som voksen.
Forskerne bag undersøgelsen siger, at deres resultater fremhæver, hvordan rygning kan skade sundheden ikke kun for rygere og deres børn, men også for deres børnebørn
I undersøgelsen kiggede forskerne på data fra 1.689 børn, der voksede op i Tasmanien, samt på data fra deres fædre og deres bedsteforældre på farens side. Herefter sammenlignede forskerne, hvorvidt børnene havde udviklet astma ved syvårs alderen, og om deres fædre voksede op med forældre, der røg, da fædrene var under 15 år. Desuden svarede børnenes fædre på, om de var nuværende eller tidligere rygere.
Skader har indvirkning på børn og børnebørn
”Vi fandt, at risikoen for ikke-allergisk astma hos børn stiger med 59 procent, hvis deres fædre blev udsat for passiv rygning i barndommen, sammenlignet med børn, hvis fædre ikke blev udsat for rygning. Hvis fædrene blev udsat for passiv rygning og fortsatte med at ryge som voksne, var risikoen endnu højere med 72 procent,” siger Jiacheng Liu, Allergy and Lung Health Unit, Centre for Epidemiology and Biostatistics, Melbourne School of Population and Global Health, Melbourne Universitet, Australien, som var en del af forskergruppen.
Hendes kollega fortsætter:
”Vores resultater viser, hvordan skader forårsaget af rygning kan have en indvirkning ikke kun på rygere, men også på deres børn og børnebørn. For mænd, der blev udsat for passiv rygning som børn, tyder vores undersøgelse på, at de stadig kan sænke risikoen, de overfører til deres egne børn, hvis de undgår at ryge,” understreger Dr. Dinh Bui, Allergy and Lung Health Unit, Centre for Epidemiology and Biostatistics, Melbourne School of Population and Global Health, Melbourne Universitet.
Forskerne er endnu ikke sikre på, hvordan skaden overføres gennem generationer, men de formoder, det kan være på grund af epigenetiske ændringer. Potentielt kan det skyldes, at faktorer såsom tobaksrøg, der findes i vores miljø, interagerer med vores gener for at ændre deres udtryk. Disse ændringer nedarves, men kan være delvist reversible for hver generation. Det er muligt, at tobaksrøg skaber epigenetiske ændringer i de celler, som producerer sæd, når drengene vokser op. Disse ændringer kan så videregives til deres børn.