" synes i højeste grad, at vi klinikere har en pligt til at beskrive for dem, der bygger Sundhedsplatformen, hvad det helt konkret er for et set-up og brugerflade, vi har brug for i en travl klinisk hverdag. Den sparring kan kun vi give på baggrund af vores erfaringer,” siger Allan Flyvbjerg.

Diabetescenter fik på fire uger bygget lokal udbygning af Sundhedsplatformen

På Steno Diabetes Center Copenhagen har man valgt at tage kampen op mod de udfordringer, som Sundhedsplatformen giver. Derfor har de udviklet en lokal it-udbygning af Sundhedsplatformen.

Læger på intensivafdelingen på Rigshospitalet gik i efteråret ud og fortalte om en uoverskuelig og problematisk situation, efter at afdelingen med Sundhedsplatformens indførsel fik skrottet det hidtidige og velfungerede it-system, CIS. Efter deres opfattelse blev afdelingen banket mere end ti år tilbage mht. sikkerhed og registrering.

Forud for at Steno Diabetes Center Copenhagen kom på Sundhedsplatformen har de I de sidste 16 år også haft en velfungerende elektronisk patientjournal. Direktør for centeret, Allan Flyvbjerg, så det tidligere system som en force, hvis kostbare indsamlede data ikke måtte tabes på jorden ved overgangen til Sundhedsplatformen. Så det var det helt fra starten planen, at de erfaringer, som personalet havde med den tidligere patientjournal, skulle omsættes til ny og brugbar viden ved overgangen til Sundhedsplatformen.

Og selv om Sundhedsplatformen frem til december 2017 var i en såkaldt implementeringsfase, hvor det gjaldt om at få rullet systemet ud til alle hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland hurtigt, og først nu er kommet ind i den såkaldte udviklingsfase, hvor systemet skal udvikles, så besluttede Steno Diabetes Center Copenhagen at bypasse den proces.

Allan Flyvbjerg, fortæller, at ledere og klinikerne derfor valgte at gå ind i et tæt samarbejde med udviklerne af Sundhedsplatformen lang tid før, at centeret kom på det nye it-system i maj 2017.

”De børnesygdomme, som Sundhedsplatformen har, må under ingen omstændigheder gå ud over patientsikkerheden. Jeg synes i højeste grad, at vi klinikere har en pligt til at beskrive for dem, der bygger Sundhedsplatformen, hvad det helt konkret er for et set-up og brugerflade, vi har brug for i en travl klinisk hverdag. Den sparring kan kun vi give på baggrund af vores erfaringer,” siger Allan Flyvbjerg.

Før overgangen til Sundhedsplatformen viste det sig, at der var nogle sprækker mellem, hvad den gamle patientjournal kunne og det, Sundhedsplatformen kunne levere. Derfor byggede udviklerne en lokal version af Sundhedsplatformen, som allerede var klar, før Steno Diabetes Center Copenhagen gik live på Sundhedsplatformen i maj 2017. Den nye it-platform fik navnet Diabetesnavigatoren.

En let tilgang til patientjournalen

Diabetesnavigatoren sikrer, at patientsikkerheden er i orden. Blandt andet kan man se på tværs af journaler, så lægen er oplyst om, hvorvidt patienten eksempelvis har været til kontrol på hjerteafdelingen eller er blevet set på ortopædkirugisk afdeling siden sidste besøg.

Allan Flyvbjerg fortæller, at Diabetesnavigatoren blev bygget på blot fire uger, men at personalet, som bruger it-løsningen hver dag, melder tilbage, at den virker.

Noget af det, som de ansatte synes, fungerer godt ved Diabetesnavigatoren, er, at den er meget intuitiv at bruge. Man skal blot klikke få gange, før man er inde i den menu, hvor patientens oplysninger skrives ind. Derudover kan systemet automatisk lave et resuméark, som eksempelvis kan sendes til patientens praktiserende læge. Alt i alt er det tidsbesparende for både personale og patienter.

”Patienterne går op i, hvor lang tid det tager, når de skal registreres første gang, de kommer på Steno Diabetes Center Copenhagen, men efter den første tidskrævende indtastning af patientens data, sker de efterfølgende opdateringer forholdsvis nemt,” siger Allan Flyvbjerg.

Selvom den gamle patientjournal er lukket ned, og centeret nu er på Sundhedsplatformen, kan personalet stadig tilgå og hente oplysninger i det gamle system, hvis det er nødvendigt, fortæller Allan Flyvbjerg.

”Lige i øjeblikket er flere af hospitalerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland i færd med at annektere Diabetesnavigatoren. Sundhedsplatformen har endnu mange børnesygdomme, og der er mange udfordringer, der skal løses. Alligevel er jeg 100 procent sikker på, at Sundhedsplatformen om et par år vil gøre arbejdsgangene lettere, skabe bedre overblik og højne patientsikkerheden,” siger Allan Flyvbjerg.

Nogle af grundene til at patientsikkerheden kan højnes med Sundhedsplatformen, er ifølge Allan Flyvbjerg, at patientoplysningerne kan ses på tværs af hospitaler samt, at resuméark kan sendes direkte til patientens egen praktiserende læge, så der kan følges op på eventuel behandling.

Selvom Diabetesnavigatoren allerede nu er en hjælp til personalet i hverdagen, så er der stadig problemer med it-systemet, som skal løses. Det skal raffineres og gøres endnu bedre, og så er den store uforløste udfordring, at det fortsat ikke er muligt at hente data ud af systemet til eksempelvis kvalitetssikring og forskning, fortæller Allan Flyvbjerg.

Sidst, men ikke mindst, så skal flere funktioner være autogenerede og automatiske for at hjælpe klinikerne i en travl hverdag. Allan Flyvbjerg forventer, at det vil komme på plads i løbet af 2018.

Specialerne skal gennemgås ét for ét

Gitte Fangel kender til problematikkerne omkring, at intensivafdelingerne oplevede store udfordringer, da gik fra det tidligere it-system CIS til Sundhedsplatformen.

Selvom man kan løse en del af Sundhedsplatformens udfordringer ved at udvikle den lokalt, så er den model alene ikke svaret på alle problemerne, fortæller Gitte Fangel, som er tidligere programdirektør for Sundhedsplatformen i implementeringfasen. Nu er hun vicedirektør Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og CMIO (Chief Medical Information Officer) i Region Hovedstaden.

”Modellen fra Steno Diabetes Center Copenhagen bruger vi allerede på alle vores endokrinologiske afdelinger nu, men dét, som fungerer på en diabets-afdeling, vil ikke nødvendigvis fungere på en anden afdeling, og derfor kan vi ikke bare implementere én type model,” svarer Gitte Fangel på spørgsmålet om, hvorfor man ikke bare har lavet en lignende lokal løsning til Intensivafdelingen.

I den forbindelse fremhæver Gitte Fangel den vigtige sparring mellem klinikere såsom intensivlæger, sygeplejersker og udviklerne, som sidder med Sundhedsplatformen, da det er et springende punkt, at de to kulturer smelter sammen, hvis Sundhedsplatformen skal fungere optimalt.

”Som tingene står nu, blev Sundhedsplatformen færdigimplementeret 25. november 2017. Fremadrettet kan vi bruge kræfterne på at få tilpasset systemet til de lokale behov ude på afdelingerne. Vi skal løbe alle specialer og fagområder igennem og se på, hvordan de kan få mest muligt ud af de muligheder, der er i Sundhedsplatformen,” siger Gitte Fangel.
Hun fortæller, at sparring mellem faggrupperne - udviklere, læger og sygeplejersker allerede nu er højt prioriteret - og foregår på daglig basis.

Patientsikkerheden er højere nu end tidligere

I de gamle it-systemer fulgte patientdata ikke med patienten rundt på tværs af afdelinger, hvad det er meningen, at den skal gøre med Sundhedsplatformen. Når data følger patienten, højner det patientsikkerheden, mener Gitte Fangel.

Hun fortæller at noget af det, der udfordrer, er, at personalegrupper som arbejder med Sundhedsplatformen i det daglige, skal ændre nogle arbejdsgange i forbindelse med indkøring til det nye system. Det i sig selv tager tid, fortæller hun.

”Vi ser hele tiden på, hvordan vi kan forbedre Sundhedsplatformen- og alle faggrupper er med ind over i den forbindelse. Måske får vi udviklet noget, som det senere viser sig ikke fungerer, og så må vi evaluere og forbedre løsningen. Derfor bliver det nødt til at være en løbende proces at udvikle it-systemet,” siger Gitte Fangel.

Et helt konkret område, hvor udviklere og klinikere lige nu er i gang med at forbedre Sundhedsplatformen, er på medicineringsprocesserne. Der har været udfordringer med, at det tog for lang tid og processerne i it-systemet var for langsomme på området. Når medicineringsprocesserne er færdigudviklede i Sundhedsplatformen, går forbedringerne på tværs af alle afdelinger, fortæller Gitte Fangel. Hun kan i øjeblikket ikke sætte en konkret dato på for, hvornår medicineringsprocesserne er færdigudviklede, da hun forventer, at der er tale om langtidsforbedringer, som skal udvikles løbende.

Tags: Allan Flyvbjerg, sundhedsplatformen, Steno Diabetes Center Copenhagen, Diabetesnavigatoren

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Betingelser

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Betingelser

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk