Grim europa-rekord: Flest dør af KOL i Danmark

Danmark har en kedelig, europæisk rekord i antallet af mennesker, der dør af KOL - en rekord, som vi har haft i mange år. Samtidigt viser data om danskernes lungedødsfald, at herhjemme ligger KOL på den kedelige andenplads kun overgået af kræft i lungeregionen, som en del patienter med KOL også udvikler.

De seneste tal fra Dødsårsagsregisteret viser, at 3.355 danskere døde af KOL i 2020, mens KOL blandt 2.847 danskere blev registreret som sekundær dødsårsag. Det svarer til, at seks procent af alle dødsfald i Danmark havde KOL som primær årsag.

Det er slet ikke godt nok, mener Torben Mogensen, bestyrelsesformand i Lungeforeningen, speciallæge i anæstesi og intensiv terapi, tidligere vicedirektør ved Amager og Hvidovre Hospital og nuværende professor ved Lanzhou Universitet i Kina.

Ifølge Torben Mogensen er der ikke nok fokus på patienter med KOL i det danske sundhedsvæsen.

”Den nuværende indsats på KOL-området er mangelfuld – det ser vi flere steder. I almen praksis har man ikke lavet ret mange lungefunktionsmålinger i løbet af corona-pandemien, hvilket i princippet vil svare til, at man ikke måler kolesterol hos en hjertepatient eller dropper at undersøge blodsukker hos en patient med diabetes,” lyder der fra Mogensen. Han peger samtidigt på, at det er et generelt problem, at der ikke bliver lavet nok lungefunktionsundersøgelser blandt potentielle KOL-patienter, hvilket ifølge professor Mogensen viser, at den nationale lungesatsning, der i 2015 fik tilført 250 millioner kroner, har fejlet.

”Det virker som om, at lungesatsningen ikke er slået igennem i almen praksis, og det er vi rigtig kede af i Lungeforeningen. Det er vi, fordi værdien af tidlig opsporing er så essentiel, når vi taler om KOL - og det er den af to årsager. Den ene grund er, at man tidligt kan sandsynliggøre for folk, at hvis de ryger, er det en god idé, at de holder op snarest muligt, hvilket naturligvis ikke er det samme, som at de gør det. Den anden grund er, at man kan tilbyde en behandling, som sænker sygdomsudviklingen, ligesom den sikrer patienten en bedre livskvalitet,” pointerer Mogensen og peger på, at der lever omtrent 400.000 danskere med KOL, hvoraf blot de 110-130.000 er i medicinsk behandling.

Flere KOL-patienter venter lige om hjørnet

Men de knap 300.000 u-diagnosticerede KOL-patienter er sandsynligvis toppen af isbjerget, idet det tager 30-50 år at udvikle KOL.

”I 1970’erne og i starten af 1980’erne var tobaksforbruget herhjemme stort, så vi kan forvente at se en stigning af patienter med lungesygdomme herunder KOL, ligesom vi desværre kan forvente flere KOL-relaterede dødsfald,” understreger Mogensen og henviser til en ny analyse fra Lungeforeningen, hvor man blandt andet har kigget på statistik over det årlige cigaretsalg herhjemme. Analysen viser, at salget af cigaretter pr. indbygger toppede i 1970’erne og starten af 1980’erne med et salg i nærheden af 1.600 cigaretter pr. indbygger. Efter et faldende salg i 1990’erne var der igen stigninger i tallene efter 2000, mens salget af cigaretter pr. indbygger er faldet kraftigt de seneste 10-15 år.

Ifølge Lungeforeningen og Mogensen bør man i Sundhedsvæsenet have et ekstra vågent øje på patientgruppen på baggrund af tallene og viden om, at mange solgte cigaretter potentielt resulterer i mange KOL-syge danskere 

”Der skal øget fokus på opsporing af mennesker med KOL. I Lungeforeningen forsøger vi at få praksislægernes fokus på lungesygdom og specifikt KOL genoplivet, fordi det er så vigtigt og i øvrigt relativt simpelt at både diagnosticere og behandle tilmed uden de store omkostninger, blandt andet fordi der rent faktisk er sat penge af til at få fokus på KOL ind i standardprogrammet for, hvad man gør, når man møder patienter over en vis alder,” siger Mogensen og fortsætter:

”Præcis som de praktiserende læger kan måle hjertekardiogram og blodtryk på patienter, kan de også lave en lungefunktionsundersøgelse ved den mindste mistanke om, at patienten skulle have KOL, eksempelvis hvis der er tale om en ryger, eller hvis patienten klager over ikke at kunne få luft. Den slags symptomer må lægen ikke slå hen som et aldersrelateret symptom.”

Ifølge professor Torben Mogensen kan en tidlig diagnostik sikre patienterne flere gode leveår, idet det kan sikre rette behandling, herunder hjælp til at stoppe med at ryge og komme i gang med at dyrke [mere] motion. Ydermere kan tidlig diagnostik potentielt reducere antallet af akutte indlæggelser og begrænse antallet af dødsfald forårsaget af KOL.

14 procent af de indlagte patienter med KOL dør

Mange mennesker med KOL får opdaget deres sygdom meget sent i sygdomsforløbet. Det betyder, at de først kommer i behandling, når de får meget svært ved at klare hverdagen på grund af vejrtrækningsproblemer og en nedsat lungefunktion.

Ydermere rammes mennesker med svær KOL oftere af akutte eksacerbationer, som kan medføre indlæggelse på hospital. Blandt patienter der blev indlagt på et hospital med en KOL-forværring i 2020, endte 14 procent med at dø inden for 30 dage af indlæggelsesdøgnet.

”Der er stor forskel på en patient med svær KOL og en patient med mild KOL. Patienter, der indlægges med forværring i deres KOL, er oftest de sygeste, hvor sygdommen ikke har været velbehandlet eller velkontrolleret op til indlæggelse. Af og til er de slet ikke diagnosticeret. Hver gang en patient indlægges med forværring i KOL, er der risiko for, at de ikke når samme niveau som før indlæggelsen, og udviklingen kan derfor være svær at vende for os lungelæger. Derfor er det altafgørende, at patienterne diagnosticeres på et langt tidligere stadie af sygdommen, end tilfældet er i dag”, forklarer Kirse Bock, speciallæge i lungemedicin på Vejle Sygehus – hun bakkes op af Torben Mogensen, som siger: 

”Indstillingen til patienter med KOL bør nok revideres lidt, ligesom de praktiserende læger bør have mere fokus på patienter, der har åndenød og andre symptomer på KOL. Lægerne bør se på sygdommen med samme alvor, som de ser på forhøjet blodtryk, kolesterol mm., som de rask væk måler på deres patienter. Det at lave en lungefunktionsmåling er vigtig på samme niveau - faktisk kan en lungefunktionsmåling ligefrem være en livskvalitetsforbedrende undersøgelse.”