Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Epstein-Barr virus er medvirkende årsag til sclerose

Ny viden om Epstein-Barr virus' betydning for multipel sclerose (MS) kan på sigt føre til udvikling af vacciner, der kan forebygge sygdommen. Men hus lægerne får opdagelsen ingen betydning lige foreløbig, fortæller professor Finn Sellebjerg.

Smitte med Epstein-Barr Virus er med al sandsynlighed en forudsætning for at udvikle MS. Det har forskere fra Harvard T. H. Chan School of public Health dokumentet på baggrund af et enormt datasæt, og dermed er der lagt endnu en brik i forståelsen af multipel sclerose. Fundet vil formentlig betyde en intensivering af forskningen i at udvikle vacciner mod Epstein-Barr Virus, men det betyder ikke, at årsagen til MS er fundet, fortæller professor ved Dansk Multipel Sclerose Center Finn Sellebjerg. 

“Forklaring på, at man udvikler MS ligger ikke i virus-infektionen, for selv om infektion muligvis er nødvendig for at få MS, så er det ikke en tilstrækkelig årsag i sig selv. Op mod 95 procent af danskerne har EBV (Epstein-Barr Virus, red.) i kroppen, og der er måske 0,3 procent, der har sclerose, så det er slet ikke tilstrækkeligt til at forklare sygdommen,” siger han. 

Der skal altså mere til for at få sygdommen end Epstein-Barr Virus, og hvad det er, er endnu ikke afdækket, og fundet får ifølge Sellebjerg heller ikke umiddelbart betydning i den kliniske praksis de første mange år.

Hvis det lykkes at udvikle en vaccine mod Epstein-Barr Virus, vil den potentielle forebyggende effekt mod MS kunne vise sig ved, at forekomsten af sygdommen begynder at falde om 20-30 år, men præcis hvad den nye viden om forbindelsen kan bruges til i forhold til forebyggelse og behandling er endnu uvist, fortæller Finn Sellebjerg. 

“Når nogen finder noget, der enten kan forhindre, at børn bliver smittet med EBV, eller man på en eller anden måde kan intervenere efter smitte med EBV hos voksne, så må man se, hvad effekten af det bliver,” siger Finn Sellebjerg.

Forbindelsen mellem Epstein-Barr Virus og MS har været formodet i omkring 20 år, men først med det nye studie fra Harvard er det med relativt stor sikkerhed slået fast, at virusset er medvirkende årsag til sygdommen. 

Studiet omfatter sundhedsdata fra ikke mindre en 10 millioner unge voksne, hvoraf 955 er diagnosticeret med MS. Analyser fra studiet viser, at risikoen for at udvikle MS var 32 gange større hos personer smittet med Epstein-Barr Virus, mens der ikke blev fundet forhøjet risiko ved andre virusinfektioner. Analyserne viser desuden, at neurofilament light chain i blodet kun steg efter udvikling af EBV-antistoffer. På den baggrund konkluderer forskerne, at Epstein-Barr Virus ikke kan være en risikofaktor ved MS, men må være en bidragende årsag til sygdommen. 

Ud over det vaccinemæssige perspektiv i opdagelsen, arbejdes der ifølge Finn Sellebjerg også blandt visse forskere med en teori der implicerer Epstein-Barr Virus i forhold til behandling af MS. Teorien er, at anti CD20-antistofbehandlingernes gode effekt mod sygdommen skyldes en indirekte antiviral effekt, som skulle være, at man ved at fjerne B-cellerne også fjerner Epstein-Barr Virus-reservoiret i kroppen. Foreløbig er der dog på dette punkt tale om en teori.

 

Om Epstein-Barr virus

Epstein-Barr virus (EBV) eller human herpes virus 4 er en vidt udbredt herpesvirus, der spredes ved intim kontakt. EBV er en af de mest almindelige virus i mennesker, men størstedelen af EBV-infektionerne er ubemærkede og subkliniske, og antistoffer mod EBV findes hos 90-95 procent af alle verdens voksne.

Som andre medlemmer af familien af herpesvirus har EBV en latens-fase i inficerede celler, men i modsætning til herpes simplex virus (HSV) og cytomegalovirus (CMV) er EBV i stand til at transformere inficerede celler til kræftceller og betegnes derfor som en oncogen virus.

Mononucleose (kysse-syge) forårsages af EBV, og kræftformerne B-celle lymphoma, T-celle lymphoma, Hodgkin lymphoma, Burkitt’s lymphoma, mavekræft og nasopharyngeal carcinoma kan forårsages af EBV.

 

 

Relateret artikel

Del artikler