Fagre nye verden: Skal vi vaccineres for covid-senfølger og alle mulige sygdomme?

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

Lige nu hjælper han med at få coronavaccineret danskerne.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.

CORONABLOGGEN. Med den nye mRNA vaccineteknologi, som jo er blevet accelereret voldsomt under covid, står vi med helt nye muligheder for at udvikle nye vacciner, skriver Christian Heibøll-Nielsen. 

I dag skal vi skifte lidt gear. Det skal ikke handle om hverken restriktioner eller modeller, ja, i det store hele faktisk heller ikke særlig meget om covid. Og så alligevel. For udgangspunktet er senfølger – det der på engelsk er blevet kendt som long covid.

For ny forskning peger på noget meget interessant som en af forklaringerne på, hvorfor nogen rammes af disse ellers uforklarlige senfølger. Det viser sig, at der tilsyneladende er en kobling til den virus, vi kender som Epstein-Barr[1]. Det ser ud til, at der hos nogle ramte sker en reaktivering af denne virus, og at det kan kobles til senfølgeproblematikken. Epstein-Barr virus er ellers ikke sport sjælden. Vi regner med, at mere end 90 procent af os har denne virus, som blandt andet kan forårsage mononukleose – kyssesyge. Og interessant nok er et kernesymptom på både kyssesyge og senfølger udtalt træthed. Træthed, som også er den hyppigste bivirkning ved vaccinationer. Sammenhængen mellem bivirkninger, forskellige vira og vaccine skal jeg afholde mig fra at spekulere mere over for nuværende.

Og senfølger er ikke det eneste, der kobles til Epstein-Barr virus. Ny forskning kobler også virus til senere udvikling af multipel sclerose. I et meget interessant studie har man fulgt 10 millioner amerikanske soldater, der får taget blodprøver med jævne mellemrum. Af disse udviklede 955 senere sclerose, og det var muligt at koble sygdommen med, hvornår man konstaterede virus i blodprøverne[2]. Det er et ret vildt studie, som naturligvis kun kan lade sig gøre i USA. Og derfor er den amerikanske medicinavirksomhed Moderna ikke overraskende i gang med at udvikle en ny mRNA vaccine mod netop Epstein-Barr virus. I første omgang skal vaccinen forebygge smitte, men senere indikationer kan også være reaktivering af virus. Altså det vi tror sker ved senfølger.

Nu står vi lige pludselig med en interessant etisk problematik. For skal vi vaccinere mod Epstein-Barr virus og hvorfor? For at forebygge kyssesyge? Reaktivering af virus? Sclerose? Vi regner med, at ca. to promille af Danmarks befolkning rammes af sygdommen[3]. Til sammenligning antages det, at livstidsrisikoen for at udvikle livmoderhalskraft, som vi jo søger at forebygge gennem vaccination mod HPV, er ca 1 ud af 45[4]. Og det er jo kernespørgsmålet. Hvor stor skal en risiko være, før vi søger at forebygge?

For sagen er den, at vi med den nye mRNA vaccineteknologi, som jo er blevet accelereret voldsomt under covid, står med helt nye muligheder for at udvikle nye vacciner. Og der er for tiden vacciner under udvikling, der skal forebygge sygdomme så forskellige som cystisk fibrose, HIV, astma og hjertesygdomme. Derudover kan der selvfølgelig vaccineres mod en række kendte infektionssygdomme, bl.a. Zika virus, som du måske kan huske, at vi alle var bange for for ikke så længe siden. Ja faktisk tror vi også, at din næste influenzavaccine kan være en mRNA vaccine. Cancer er et naturligt næste skridt.

Perspektiver er, som du kan se, enorme. Men det rejser også en række væsentlige spørgsmål. For skal vi vaccinere, fordi vi kan, eller hvordan skal vi vælge mellem denne nye mængde at vaccinationer? Forestil dig, at vi står med en ny Epstein-Barr vaccine. Hvem skal vi tilbyde den til? Til alle? Til dem, vi tror har en forøget risiko, og hvor langt skal vi gå for at finde dem? På mange måder kommer vi med disse nye vacciner tættere på det, vi kalder individualiseret medicin. Og individualiseret medicin kræver, at vi har et nærmere kendskab til den enkeltes genetiske dispositioner. BBC har i denne artikel kigget lidt nærmere på de mange muligheder i fremtiden.

Her under coronaepidemien har vi også set, hvordan sådanne nye teknologier naturligt vil støde på en vis modstand og skepsis i befolkningen. Ja, vi har ligefrem set grupper vokse frem, som kalder sig modstandsgrupper og kan blive næsten militante i deres modstand. For tiden ser vi, at lastbilchauffører i Canada er kørt på tværs af landet til hovedstaden Ottawa i protest mod et vaccinationskrav. Og lignende fænomener har vi også set andre steder i verden. Så forestil dig, at vi i en nær fremtid vil kræve, at hver enkelt af os skal have kortlagt og registreret sit genom og efterfølgende tilbydes målrettet forebyggelse af relevante sygdomme. Og at det måske ligefrem kan have konsekvenser for forsikring eller lignende, skulle man fravælge det. Hvordan tror du sådanne tiltag vil blive taget imod? Nogle ville måske ligefrem foretrække, at de så alligevel havde fået den microsoftchip sammen med vaccinen.

Vi står altså overfor en spændende fremtid og overfor en mængde afgørende etiske problematikker. Og vi er allerede bagud i diskussionen. Virkeligheden har overhalet os. Og så er der det helt andet spørgsmål. Hvordan vil verden se ud, hvis vi pludselig kan forebygge en lang række alvorlige sygdomme? Der er spørgsmål nok til mere end et enkelt møde i Etisk Råd.

 

  1. Gold JE, Okyay RA, Licht WE, Hurley DJ (2021) Investigation of Long COVID Prevalence and Its Relationship to Epstein-Barr Virus Reactivation. Pathog (Basel, Switzerland) 10:763
  2. Bjornevik K, Cortese M, Healy BC, et al (2022) Longitudinal analysis reveals high prevalence of Epstein-Barr virus associated with multiple sclerosis. Science (80- ) 375:296–301
  3. Walton C, King R, Rechtman L, et al (2020) Rising prevalence of multiple sclerosis worldwide: Insights from the Atlas of MS, third edition. Mult Scler J 26:1816–1821
  4. Malagón T, Kulasingam S, Mayrand M-H, Ogilvie G, Smith L, Bouchard C, Gotlieb W, Franco EL (2018) Age at last screening and remaining lifetime risk of cervical cancer in older, unvaccinated women: a modelling study. Lancet Oncol 19:1569–1578




Nyeste tal og nyheder om corona:

Tags: corona, coronablog

Like eller del denne artikel