Nærkontakter bliver syge med covid-symptomer - men får en negativ test

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

Lige nu hjælper han med at få coronavaccineret danskerne.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.

CORONABLOGGEN. Christian Heibøll-Nielsen arbejder i vaccinationscenter og ser, at folk, der har testet negativ for covid-19, men har været nærkontakt og netop har haft symptomer på sygdom, får unødvendige bivirkninger af vaccinen. Sandsynligvis fordi de er smittede, selv om testen har været negativ. 

I sidste uge var vi omkring problemet med positiv kviktest efterfulgt af en negativ pcr. I dag skal vi kigge på et fænomen, der ligner det, og som jeg på bare én dag har mødt mere end fem tilfælde af på vaccinationscentret. Nemlig det, at man efter at have været nærkontakt udvikler symptomer forenelige med covid, men efterfølgende tester gentagent negativ på diverse test.

I det tilfælde har vi en noget anden tilgang i Danmark end i mange andre lande. Vi siger nemlig, at er pcr-testen negativ, så er du ikke smittet. Problemet er bare, at det ikke nødvendigvis er rigtigt. En læge vil således kunne stille diagnosen covid-19 alene på baggrund af symptomer. Og i mange lande, f.eks. i England og Irland, lyder det da også fra myndighederne, at man med symptomer - selv efter en negativ test - skal opretholde sin isolation til 48 timer efter symptomophør.

Det problem, vi står med, hvor vi vaccinerer, er, at vi anbefaler, at man venter fire uger efter at være blevet rask – ikke efter at have testet positiv – med at få sit stik. Baggrunden for den anbefaling er, at når man både udvikler antistoffer efter smitte og efter vaccination risikerer, at det bliver for meget for kroppen, og man derfor risikerer unødige bivirkninger. Og derfor er situationen, hvor smittesporingen raskmelder alle efter en negativ pcr-test, ikke helt optimal.

Opfordringen herfra skal derfor være, at du lytter efter din krop. Har du været i nærheden af en covid-smittet, og udvikler du efterfølgende symptomer, bør du opfatte dig selv som smittet uanset testsvar. Og allerhelst vente med at få din booster-vaccination.

I går fik vi i øvrigt endnu en smitterekord. Næsten 34.000 positive test. Tidligere har du her på bloggen kunnet læse, at vi reelt er tæt på toppen af, hvor mange positive, vi kan finde. Det er fortsat min opfattelse. Og hvordan kan det så være, tænker du. For logisk burde positivprocenten afspejle, hvor mange smittede, der er i samfundet, og burde derfor følge med smittetallet, ligesom antallet af positive test burde fortsætte opad.

De testede kan deles i tre grupper

Sagen er bare den, at vi kan opdele dem, der bliver testede, i flere forskellige grupper.

Der er dem med symptomer, som er dem med størst risiko for en positiv test, dem, der har været nærkontakt (om vi efterhånden er derhenne, hvor nærkontakter kun er dem, der bor med en smittet, er tvivlsomt), og endelig den rest, der testes af alle mulige andre grunde.

For den sidste del ved vi, at de mest vaccinerede fylder mest, og at det generelt er en gruppe med lav risiko for smitte. Da vi samtidigt med omikronvarianten oplever, at mange smittede får få eller ingen symptomer, betyder det, at gruppen, der testes med symptomer, nok ikke helt vokser svarende til smitten. Af samme grund bør man ikke betragte de dagligt testede som noget repræsentativt sample af befolkningen. Det er det slet ikke. Og ønskede man virkeligt et øjebliksbillede af smitten, er der kun en vej. Nemlig en tilfældig stikprøve på måske 1.000 mennesker, som man kunne udvælge ugentligt til test. Det har vi af uvisse årsager desværre fravalgt i Danmark. Det ville ellers kunne give os det bedste billede af smittens udvikling.

Problemet med denne top i antallet af positive test er også, at det gør det særdeles vanskeligt for alle, der laver modeller over udviklingen, at sige noget fornuftigt om, hvor vi er på vej hen. Mit eget bud er, at Seruminstituttets risikovurdering formentlig stadig holder meget godt stik. Her spåede de, at vi ville se mellem 25.000 og 55.000 dagligt smittede frem til slutningen af januar. Når jeg selv laver en model, hedder mit toppunkt i øvrigt den 30. januar, så jeg er på samme hold. Det står i øvrigt ikke helt klart, om Seruminstituttets tal er positivt testede, eller om det også indeholder et mørketal. For mørketallet forventer vi for tiden bliver større og større. Og det hænger igen sammen med, at Omikron har færre og mindre alvorlige symptomer. For underholdningens skyld for du her et plot af min model sammen med de aktuelle smittetal (tirsdag ikke med).

 

 

For dem, det måtte interessere, kan jeg oplyse, at jeg har brugt 3.1.2022 som slutdato for min modelberegning. Det er her, vi ser ud til at have ramt den omtalte top. Hvis jeg stoppede modellen senere, ville den fejlagtigt tro, at vi allerede havde toppet, og det er der jo intet, der tyder på. I denne model kigger vi ikke på mørketallet, som man derfor må lægge oveni. Holder modellen i øvrigt vand, forventer vi, at mere end to millioner skal smittes med omikronvarianten. Og vi kommer dermed op på, at ca. halvdelen af befolkningen har været smittede. Og dermed nærmer vi os den nok så omtalte flokimmunitet. Tallet er i hvert fald så højt, at det vil gøre det vanskeligt for virus at få fat igen. I hvert fald udfra en betragtning om, at tidligere smittede har en bredere beskyttelse mod nye varianter, end dem, der kun er vaccinerede.

Vi forventer dog, at smitte stadig kan være forbundet med udfordringer, f.eks. i forbindelse med rejser og skiferier, i hvert fald indtil vi når sommeren. Til den tid bør vi være et sted, hvor vores liv kun minimalt påvirkes af corona. Så det kan vi alle se frem til. 

 

 

Nyeste tal og nyheder om corona:

Tags: corona, coronablog

Like eller del denne artikel