Pcr-testning.

Uvaccinerede har stadig størst risiko for at blive smittet med Omikron

BLOG. Nogle kan måske have set de skræmmende grafer, der ofte deles på sociale medier, der viser, at revaccinerede tilsyneladende har den højeste smitteincidens af alle. Og det er sådan set rigtig nok, når vi kigger på de rå tal, skriver coronablogger Christian Heibøll-Nielsen. Sagen er bare den, at revaccinerede lader sig teste markant mere end alle andre - og korrigeres der for det, er billedet et ganske andet. 

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.

Når vi vaccinerer mod covid-19, møder vi af og til nogle interessante problemstillinger. En af dem, der oftere og oftere dukker op, er, at en borger er testet positiv på kvik- eller hjemmetest og et par dage senere tester negativ på pcr. Og efterfølgende får at vide af smittesporingen, at så var de skam ikke smittede.

Det er en interessant konklusion fra opsporingen, og den er ikke nødvendigvis korrekt.

Når borgeren yderligere kan fortælle, at han har haft alle tænkelige symptomer på covid, bliver det endnu mere mærkeligt - og borgeren har højst sandsynlig været smittet. Her er den negative efterfølgende pcr-test særlig interessant. For forskningen kan vise os, at selvom uvaccinerede og vaccinerede initialt har samme viral load (altså samme mængde virus), så falder virusmængden markant hurtigere hos de vaccinerede. Også til under et punkt, hvor en pcr-test ikke længere vil være positiv. Og det er dermed en god og realistisk forklaring på det mærkelige forløb med positiv kviktest og negativ pcr-test.

Forløbet har et par interessante konsekvenser. Hvis der er tale om en positiv kviktest, vil coronapasset blive sat på pause. Men med den negative pcr-test får man det straks tilbage. Det på trods af, at reglen jo er, at hvis man har været smittet, skal passet pauseres i 14 dage. Yderligere vil der ikke foregå nogen smittesporing (hvis det da stadig eksisterer).

Efter alt at dømme har det ingen umiddelbar konsekvens. Personen vil givet ikke længere have nok virus til at kunne smitte.

Analyse: Jo, vaccinerne virker også mod at blive smittet med Omikron

Om omikronvarianten bidrager yderligere til dette fænomen er endnu uvist. Vi har jo i de sidste par blogs været omkring både omikron og testsystemet. Jeg har forsøgt at kombinere de to i en analyse. Hver tirsdag får vi udvidede tal fra SSI, hvor vi blandt andet får flere data for gennembrudsinfektioner end normalt. Og nogle af jer vil måske have set de skræmmende grafer, der ofte deles på sociale medier, der viser, at revaccinerede tilsyneladende har den højeste smitteincidens af alle (incidens er smittede per 100.000). Og det er sådan set rigtig nok, når vi kigger på de rå tal. Sagen er bare den, at revaccinerede lader sig teste markant mere end alle andre.

Jeg har derfor tilladt mig at lave en analyse, hvor incidensen korrigeres for forskellen i testmængde. Jeg har ladet mig inspirere af den model, SSI har udviklet til korrektion. Modellen er dog udviklet til at korrigere de rå smittetal og ikke incidens, så når du kigger på grafen nedenfor, må du ikke hænge dig for meget i de absolutte værdier. De er noget højere end de rå tal. Men sådan her ser det ud.

 

Rød streg: Fuld effekt efter primært vaccinationsforløb
Grøn streg: Fuld effekt efter revaccination (3. stik)
Blå streg: Ingen vaccination

 

Når vi således korrigerer for forskellen i testadfærd, ser vi, at det faktisk er de uvaccinerede, der har den højeste incidens.

Og det er egentlig meget rart. For ellers havde vi et alvorligt problem med vaccinerne. Der er stadig ikke så stor forskel, som vi kunne ønske os, men den er der dog.

Det er værd at huske, at det primært er den ældste del af befolkningen, der har modtaget revaccination. Og vi afventer stadig yderligere fra statens Serum Institut omkring, hvor længe en eventuel effekt af revaccination kan tænkes at holde.

I øvrigt indgår reinficerede ikke i tallene, så her skal man også passe lidt på. Vi ser også i grafen tegn på, at der i januar er sket et knæk i epidemien. Her skal man igen være forsigtig. Reelt nærmer vi os nok at finde det maksimale antal positive, vi kan på en given dag. Lande som Spanien og Tyskland har markant højere positivprocent end os. Men her skal man også, så vidt jeg ved, betale for at få lavet en test, med mindre man har en særlig anledning. Og dermed bliver det i højere grad dem med reelle symptomer, der bliver testede.

Vi kan også på grafen se, at det fortsat er de yngre grupper, der er hårdest ramt. På det seneste har vi dog set en opblussen af covid på plejehjem, og spørgsmålet er, hvor længe vi kan holde de ældre fra at blive ramt. At det fortsat primært er yngre, der smittes, er også en væsentlig forklaring på vores pæne indlæggelsestal.

I sidste uge var vi også forbi hårdt ramte brancher. F.eks. transportbranchen. I denne uges British Medical Journal kommer også et nødråb fra engelske læger. 21 procent fortæller, at de har været nødt til at gå i isolation de sidste 14 dage, og 90 procent har haft kolleger, der enten har været syge eller i isolation. Det har medført rekordlange ventelister, og millioner af patienter er efterladt i unødig lidelse, som det hedder. Og derfor er lægerne over en bred kam tilhængere af fortsatte restriktioner for at lette presset. Det vil være den samme virkelighed, som danske politikere ser ind i, når de skal beslutte, om vore restriktioner skal forlænges eller ophøre, så vi igen kan komme i biografen eller på museum.

 

 

 

Nyeste tal og nyheder om corona:

Tags: corona, coronablog

Like eller del denne artikel