”Vi er i Danmark rigtigt dygtige til at genoplive mennesker med hjertestop, men de seneste år er udviklingen stagneret. Hvis vi skal blive endnu bedre, så er vi nødt til at se på andre parametre. Ét af de parametre kan meget vel være livstegn under genoplivning," siger Sivagowry Rasalingam Mørk. Foto: AUH

Livstegn under langvarig genoplivning øger chancerne for overlevelse

Afværgebevægelser, spontan øjenåbning, tåreflåd eller gisp er nogle af de livstegn, som man kan se under hjertelunge-redning.

En ung, dansk forsker vækker international opsigt med sin forskning, som viser, at netop de livstegn kan være en indikator for overlevelse hos patienter, som gennemgår langvarig genoplivning.

Læge og ph.d.-studerende Sivagowry Rasalingam Mørk fra Afdeling for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital (AUH) har netop modtaget American Heart Associations ’Young Investigator Award.’ Prisen blev tildelt i forbindelse med det årlige, videnskabelige symposium om genoplivning. Opmærksomheden skyldes, at Sivagowry Rasalingam Mørks med præliminære data fra sin forskning viser, at livstegn under langvarig hjerte-lunge-redning (HLR) kan have markant betydning for overlevelsen.

Tidligere har standard for varigheden af hjertelungeredning (HLR) været 20 minutter – men Sivagowry Rasalingam Mørks forskning peger nu på, at overlevelsen stiger ved god og effektiv HLR helt op til 40 minutter, hvis patienten udviser livstegn under genoplivningen. Livstegn kan være afværgebevægelser, spontan øjenåbning, tåreflåd, gisp eller anden form for vejrtrækning.

”Patienten har stadig hjertestop - men hvis der gives effektiv HLR, der kan resultere i, at patienten viser livstegn, så tyder vores præliminære data på, at overlevelsen stiger markant, og dét endda hyppigt med et godt neurologisk outcome.”

Foreløbige data fra studiet viser, at overlevelsen hos patienter med langvarig hjertestop i mere end 30 minutter havde en dårligere 30-dages overlevelse end patienter med hjertestop i mindre end 30 minutter (11 procent versus 66 procent). Dog steg overlevelsen til 33 procent blandt patienter med langvarig genoplivning, hvis de under HLR havde vist tegn på liv. Blandt patienter med langvarig genoplivning, blev 28 procent udskrevet fra hospital med godt neurologisk udfald, hvis de havde vist tegn på liv under HLR.

”Langt de fleste, som i studiet viste tegn på liv, havde stødbar rytme som den initiale rytme, som vi ved er prognostisk, men der er stadig patienter med ikke-stødbar rytme, som overlever efter langvarig genoplivning, hvis de viser tegn på liv,” konkluderer Sivagowry Rasalingam Mørk.

Et undervurderet parameter

Ifølge Sivagowry Rasalingam Mørk ser det derfor ud til, at livstegn under HLR er et undervurderet parameter, som burde være mere betydningsbærende, og at livstegn under HLR er en valid prognostisk faktor ved langvarig genoplivning:

”Vi er i Danmark rigtigt dygtige til at genoplive mennesker med hjertestop, men de seneste år er udviklingen stagneret. Hvis vi skal blive endnu bedre, så er vi nødt til at se på andre parametre. Ét af de parametre kan meget vel være livstegn under genoplivning.”

Lige adgang til behandling

Helt konkret kan en effektiv og lang HLR være med til at forebygge ulighed i sundhed, pointerer Sivagowry Rasalingam Mørk:

”I mange år har behandlingsstrategien været ’stay and play,’ hvor man giver effektiv behandling på behandlingsstedet, indtil patienten opnår cirkulation, eller man afslutter behandling. Men i en æra med mekanisk kredsløbsstøtte, er der åbnet mere op for en ’scoop and run’ strategi, hvor præhospitalet transporterer patienter med pågående HLR. I Region Midtjylland er der 1.3 mio. indbyggere, men AUH er det eneste hjertecenter i regionen. Det betyder, at hvis man bor i Vestjylland, så er der langt til avanceret behandling ved et hjertestop - og hvis man præhospitalt konsekvent stopper HLR efter et kvarter til tyve minutter på skadestedet, så vil det skabe ulighed i sundhed, da de patienter så ikke vil blive tilbudt avanceret behandling. Vi skal ikke blot tilbyde avanceret behandling til de, som bor tæt på et hjertecenter, men til alle.”

Bedre selektering

Det præhospitale personale er allerede gode til at selektere de patienter, der vil få gavn af avanceret behandling. I Region Midt er der omkring 950-1000 hjertestop om året, og omkring 25 procent af dem bliver visiteret til AUH. Det betyder, at en stor del bliver afsluttet præhospitalt - og et mindre antal køres til et lokalt sygehus. Men fremtiden skal handle om at give præhospitalet værktøjer som kan hjælpe med at monitorere kvaliteten af HLR og dermed bedre blive i stand til at selektere de patienter, som har øget chance for overlevelse og med et godt neurologisk outcome, understreger Sivagowry Rasalingam Mørk:

”Livstegn under HLR er et udtryk for kvaliteten af HLR - og dermed også perfusionen af hjernen. For nemmere at blive i stand til at selektere patienterne, vil næste skridt formentlig være, at man mere rutinemæssigt skal anvende non-invasive værktøjer, der kan monitorere patientens cerebrale oxygenering og neurologiske aktivitet under HLR, tilføjer Sivagowry Rasalingam Mørk og tilføjer:

”Det kan for eksempel være udvikling af en øreprop eller brug af plastre, som meget præcist måler patientens cerebrale oxygenering og aktivitet, som kan hjælpe os til at vurdere kvaliteten af HLR og dermed også blive bedre til at vurdere, hvem der fortsat skal have HLR, og hvor vi bør stoppe, fordi hjernen allerede har taget skade.”

Sivagowry Rasalingam Mørk understeger, at man i studiet har frasorteret de patienter, som under hjertestop modtog avanceret mekanisk kredsløbsstøtte (ECPR).

Like eller del denne artikel