”Mellem 85 og 90 procent af alle brystkræftpatienter er i dag i live efter ti år, fordi vi er blevet så gode til at behandle netop den kræftform. Men det betyder også, at et stigende antal patienter udvikler senfølger," siger Ann Banke. Foto: SDU

Flere kræftpatienter bliver hjerte-kar-patienter

Et stigende antal kræftpatienter bliver raske eller lever længere med deres sygdom. Det betyder, at flere af dem på sigt vil udvikle senfølger til behandlingen – herunder også hjerte-kar-senfølger som eksempelvis hjertesvigt. 

Samlet set anslår Sundhedsstyrelsen, at mellem 10 og 30 procent af voksne kræftoverlevere udvikler hjerte-kar-sygdom efter stråleterapi inden for fem-ti år efter behandlingen. Det er utvivlsomt et tal, som vil stige hen over de kommende år, hvis man i regnestykket medtager de mulige kardiologiske senfølger til behandling med immunterapi. Evidensen er dog endnu sparsom for det område. Dér, hvor man allerede har en del viden om de mulige kardiologiske senfølger, er i forhold til antracyklin-baseret kemoterapi. Særligt i forhold til brystkræft-behandlingen, hvor kvinder med HER2-positiv brystkræft får tilbudt behandling med antistofferne trastuzumab eller pertuzumab i kombination med kemoterapi – og hvor man med baggrund i flere studier ved, at der er en risiko for udvikling af kardiologiske senfølger. 

Risikoen er relativt lille, men den er til stede og skal tages alvorligt, fastslår Ann Banke, som er kardiolog og postdoc på Hjerteafdelingen på Odense Universitetshospital og forsker i netop krydsfeltet mellem brystkræft-behandling og udvikling af hjertesvigt. Hun er førsteforfatter på flere registerstudier, som kortlægger de kardiologiske senfølger til brystkræft – og hun bekræfter, at der ikke bare i forhold til brystkræft, men generelt er et øget fokus på, at et stadigt stigende antal kræftpatienter, som efter endt behandling, har risiko for at overgå til at blive hjertepatienter. 

Det fylder for patienterne

”Mellem 85 og 90 procent af alle brystkræftpatienter er i dag i live efter ti år, fordi vi er blevet så gode til at behandle netop den kræftform. Men det betyder også, at et stigende antal patienter udvikler senfølger – herunder altså også kardiovaskulære senfølger som eksempelvis nedsat pumpefunktion af venstre ventrikel (LVEF) og hjertesvigt. Det fylder naturligvis rigtig meget for de patienter, som bliver ramt af senfølger – men bestemt også for lægerne,” siger hun.   

Af den årsag pågår der ifølge Ann Banke massiv forskning i området, og der er et skarpt fokus på så tidligt som muligt i kræftforløbet at identificere de kvinder, som er i særlig risiko for at udvikle kardiolgiske senfølger. 

Ann Banke pointerer, at risikoen for at udvikle kardiovaskulære senfølger herunder hjertesvigt ikke fylder hos kvinderne, når de får stillet deres diagnose, men at den risiko på et senere tidspunkt i deres forløb naturligt overgår til at fylde væsentlig mere:

”I begyndelsen handler det om at blive rask, men når kvinderne overgår til antistof-behandling, følger vi dem med hjertescanninger med henblik på at måle hjertes pumpefunktion, og her bliver risikoen konkretiseret for dem. Det fylder derfor selvfølgelig også mere hos kvinderne. Men de er generelt også trygge ved, at de bliver fulgt, således at man tidligt opdager det, hvis der kommer en påvirkning af hjertet under behandlingsforløbet.”

Risiko står ikke mål med effekt

Risikoen for at udvikle hjertesvigt er samlet set trods alt ganske lille, understreger Ann Banke – og er langt mindre betydelig end den kræftmæssige prognose, kvinderne har udsigt til, såfremt de vælger ikke at modtage kemoterapi og adjuverende eller neoadjuverende antistofbehandling med HER2-rettet behandling:

”For at sætte det i perspektiv, så modtager brystkræftpatienter sammenlignet med eksempelvis patienter med lymfekræft lavdosis kemoterapi og antistofbehandling – og det betyder også, at risikoen for at udvikle eksempelvis hjertesvigt er relativt lavere, faktisk er der kun få procents øget risiko for at udvikle hjertesvigt efter kemoterapi, hvis man ser hen over en 20-årig periode. Ved behandling med trastuzumab og pertuzumab finder man i det danske registerstudie en fordobling af risikoen over en periode på otte-ni år, men det er fortsat en ganske lav risiko (fra 1 til 1,5 procent), som altså ikke står mål med effekten af behandlingen.” 

Ann Banke negligerer dog på ingen måde patienternes bekymring for de kardiologiske senfølger. Hun pointerer, at man ikke blot skal leve med dem – men sørge for at søge hjælp:

”Vi er i dag nået rigtig langt i forhold til den kardiologiske behandling, og vi har mange muligheder, når det handler om at sikre god livskvalitet for patienter med kardiovaskulær sygdom – herunder også patienter med hjertesvigt.”

Flere patienter i krydsfeltet

Der er ifølge Ann Banke også, på grund af mere effektive behandlinger og deraf bedre prognoser, et stigende antal patienter, som i dag lever med en dobbelt-diagnose - altså patienter, som har både kræft og kardiovaskulær sygdom. Det tydeliggøres ved, at flere og flere kræftpatienter sendes til en kardiologisk vurdering på landets kardio-onkologiske klinikker i eksempelvis Vejle, Aarhus og Herlev. 

”Netop antallet af patienter, som lever med en dobbelt-diagnose er steget og må forventes at stige yderligere hen over de kommende år også på grund af de immunterapeutiske behandlinger, men i høj grad også, fordi patienter med for eksempel hjertesvigt ifølge flere studier har en øget risiko for at få kræft. I øjeblikket foreligger der sparsom evidens for, hvad der eventuelt ’trigger’ udvikling af kræft hos hjerte-kar-patienter, ligesom man kun ved lidt om senfølger til immunterapi, herunder også de kardiologiske senfølger, men med flere igangværende studier og over tid vil vi utvivlsomt få langt mere solid viden om de patienter, som befinder sig i krydsfeltet mellem onkologien og kardiologien,” siger Ann Banke. 

 

Nyt studie: Hjertescanning versus måling af biomarkører

I dag følger man i det danske sundhedsvæsen kvinder med HER2-positiv brystkræft under kemo- og antistof-behandlingen med regelmæssige hjertescanninger – dette med henblik på at opdage eventuelle kardiovaskulære forandringer. Det er en procedure, som både er resursekrævende for patienter og for sundhedsvæsenet. Derfor har man på Hjerteafdelingen på Odense Universitetshospital (OUH) sammen med kolleger fra Aarhus Universitetshospital (AUH) og Herlev Hospital per september indledt et stort, randomiseret studie, hvor man sammenligner hjertescanninger med biomarkører for at afgøre, om biomarkør-måling på sigt kan erstatte scanningerne. Studiet løber frem til begyndelsen af 2024 og vil indkludere i alt 220 patienter. 

 

Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne

I Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan IV blev der beskrevet et særligt behov for at udvikle rehabiliteringsindsatser rettet mod patienter med senfølger til kræftsygdom.

I regeringens udspil ”Patienternes Kræftplan” blev der herefter afsat midler til at skabe mere samlet viden om forekomst af alvorlige senfølger og hvilke af disse, der forekommer i betydelig omfang.

Sundhedsstyrelsen udgav derfor med henblik på at kortlægge området i 2017 rapporten Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne. Rapporten handler om langtidskonsekvenserne af kræft og kræftbehandling (senfølger) hos voksne kræftoverlevere.

I rapporten anslås det, på baggrund af et systematisk review af 364 artikler, at cirka 10-30 procent af voksne kræftoverlevere udvikler kardiovaskulær sygdom efter stråleterapi i perioden fem-ti år efter behandlingen.

Tags: Kræft, senfølger, hjerte-kar

Like eller del denne artikel